Christian Juel (matematiker): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: tilføjer Dansksprogede forfattere fra Danmark til alle forfattere fra Danmark - skal tjekkes efterfølgende! ved brug af AWB |
Matnørd (diskussion | bidrag) Matematisk Forening skiftede i 1952 navn til Dansk Matematisk Forening + rationel mekanik henvises til mekanik |
||
Linje 2:
'''Christian Sophus Juel''' ([[25. januar]] [[1855]] i [[Randers]] – [[24. januar]] [[1935]] i [[København]]<ref>{{runeberg.org|blaabog|1988reg|0066.html Juel, Christian}}</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[matematiker]].
Juel blev [[student]] [[1876]], tog [[1879]] [[magisterkonferensen]] og [[1885]] [[doktorgraden]] i matematik og vandt [[1881]] [[Københavns Universitet|Universitets]] [[guldmedaille]]. [[1894]] [[ansat]]tes han ved [[Polyteknisk Læreanstalt]] som [[docent]] i matematik for [[kemiker]]ne, og [[1907]] overtog han sammesteds et nyoprettet [[professorat]] i [[mekanik|rationel mekanik]]. [[1901]] optog [[Videnskabernes Selskab]] ham som medlem. Han fungerede som [[censor]] ved [[skoleembedseksamen]] og ved den afsluttende prøve for lærere og lærerinder i [[folkeskolen]].
Juel har i sin videnskabelige produktion, der er præget af skarp logisk sans og videnskabeligt overblik, overvejende behandlet rent [[geometrisk]]e emner, men tillige vist sig som en meget alsidig matematiker. Hans hovedarbejde er en undersøgelse af reelle [[kurver]] og [[flader]], som er underkastede visse almindelige betingelser, men ikke behøver at være analytisk fremstillelige. Det vises her, at forskellige egenskaber ved [[algebra]]iske kurver og flader ikke er knyttede til den algebraiske karakter.
Linje 9:
"[[Nyt Tidsskrift for Matematik]]", hvis redaktør han var [[1890]]—[[1915]], "[[Mathematische Annalen]]", ''[[Acta matematica]]'', "Jahresbericht der deutschen Mathematiker-Vereinigung" og "Videnskabernes Selskabs Skrifter".
Juel fratraadte professoratet i [[1925]] og opgav i [[1926]] hvervet som censor ved seminarierne, hvilket han under megen påskønnelse havde røgtet i 25 år. På hans 70 års fødselsdag overrakte kolleger ham et [[festskrift]], og han udnævntes kort efter til æresmedlem af
Af hans afhandlinger i de sidste år, der overvejende behandler ikke-analytiske kurver og flader, kan nævnes ''Eine Studie über [[von Staudt]]s Geometri der Lage'' (Beretning om matematikerkongressen i [[Helsingfors]] 1922), og ''Über die Kongruenz zweiten Grades und die Kummersche Fläche'' (Acta mathematica, bind 49); i den sidste vises, hvorledes man ud fra forudsætninger, der alle hører til den projektive
| |||