Frederik Christian 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Personer fra Augustenborg ved hjælp af Hotcat |
omformulerer. kun i en periode, og i det hele taget lidt tvivlsomt |
||
Linje 2:
[[Fil:Herug Frederik Christian II.jpg|thumb|Hertug Frederik Christian II]]
{{elefantridder|År=1782}}
'''Frederik Christian, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg''' ([[28. september]] [[1765]] på [[Augustenborg Slot]] – [[14. juni]] [[1814]] sammesteds) var den førende skikkelse i den [[Hertuger af Sønderborg|augustenborgske hertugslægt]] og på et tidspunkt en af de mest betydningsfulde mænd i
Fra [[Augustenborg Slot]] stod færdigt i [[1776]] til den tragiske [[treårskrigen|treårskrig]], var det lille [[hof]] i Augustenborg et kulturelt og politisk centrum, hvor [[nord]] og [[syd]], dansk og tysk mødtes. [[Hertug]]en var begejstret for [[oplysningstiden]]s ideer, ja, endog for frihedsrøret i [[Frankrig]], indtil det skejede ud i vold. Han korresponderede med [[Schiller]] og andre europæiske åndspersonligheder. [[Jens Baggesen]] og andre forfattere var skattede gæster. Og hertugen gik i modsætning til kong [[Frederik VI]] varmt ind for [[trykkefrihed]]en.
Linje 10:
Han og hustruen Louise Augusta ansås i begyndelsen af 1790'erne for at være revolutionsvenlige. Ved en offentlig tale på Universitetet tiltalte han – for første gang i Danmark – tilhørerne som "borgere", den titel som den franske revolution havde indført for frie, lige mennesker. Men efter 1793 bevægede han sig hastigt mod højre, og hans politiske holdninger medførte rivninger med hustruen, der livet igennem bevarede sine revolutionære principper.
Han var ateist, og modarbejdede religionens indflydelse på skolen. Han ønskede endda at afskaffe alle former for religionsundervisning i skolen og dens overbygning, den "lærde skole". På Universitetet, som hidtil havde uddannet præster og jurister, indførte han humanistiske fag: hans privatsekretær [[Knud Lyhne Rahbek]] blev ansat og underviste som den første i Danmak i moderne dansksproget litteratur.
Frederik Christian var ikke specielt populær. Hans noget pedantiske form og hans klejne skikkelse gjorde ham til et oplagt offer for københavnerviddet, der døbte ham “Hans lille Højhed”
| |||