Nattergal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MPF-UK (diskussion | bidrag) billede |
Weblars (diskussion | bidrag) udvidelse |
||
Linje 1:
{{taxobox2
| navn = Nattergal
| farve =
| billede = Luscinia luscinia Hartlepool
| billedbredde = 250px
| billedtekst =
Linje 9:
| klasse = Aves ([[Fugl]]e)
| orden = Passeriformes ([[Spurvefugle]])
| familie =
| slægt = [[Luscinia
| art = L. luscinia
| binomialnavn = Luscinia luscinia
| binomial_autoritet = ([[Carolus Linnaeus|Linnaeus]] [[1758]])
}}
'''Nattergalen''' ([[latin]]: ''Luscinia luscinia'') er en mindre [[spurvefugle|spurvefugl]], der er kendt for sin smukke [[fuglesang|sang]]. Den er udbredt i [[mose]]r eller fugtige [[skov]]e med rig undervegetation i det nordøstlige [[Europa]] og vestlige [[Asien]]. Det er en udpræget [[trækfugl]], der ankommer til [[Danmark]] fra [[tropisk]] [[Østafrika]] i første halvdel af [[maj]].
Trods sin sang hører nattergalen ikke til blandt gruppen af [[sangere]], men tilhører i stedet [[fluesnappere|fluesnapperfamilien]].
==Udseende==
Nattergalen har en meget lidt påfaldende [[fjerdragt]]. Den er brunlig på oversiden og gulbrun på den let spættede underside. Halen er karakteristisk rødbrun. Med sin størrelse på 16,5 centimeter er den lidt større end f.eks. [[rødhals]] og med længere hale. [[Køn]]nene er ens. Ungfuglene kendes på et skællet udseende. Deres dragt skiftes inden trækket sydpå om [[efterår]]et.
Den ligner meget den nært beslægtede [[Art (biologi)|art]] [[sydlig nattergal]], der findes syd for den dansk-tyske grænse, men denne har en mere rødbrun overside og en mere rød hale. Undersiden hos sydlig nattergal er desuden uden pletter. På trods af disse forskelle vil de to arter være vanskelige at adskille i felten. Med fuglen i hånden kan sydlig nattergal blandt andet kendes på anderledes udformede [[håndsvingfjer]], hvor der findes en indskæring på yderfanen af fjerde håndsvingfjer. Denne indskæring mangler hos nattergal. De to arter kan nemmest kendes fra hinanden på sangen.
== Sang ==
{{lyt|filnavn=Common Nightingale's song 1.ogg|titel=Sang fra nattergal|beskrivelse=format=[[Ogg]]}}
Nattergalen er mest kendt for sin kraftige, smukke sang, der især om natten høres vidt omkring. Det er hannen, der synger for at tiltrække en hun og for at markere sit territorium overfor andre hanner. Sangen er særlig intens i tiden omkring territoriets oprettelse i maj, hvor den kan høres hele døgnet, men sangen varer ved til midt i [[juni]]. Nogle [[fugle]] synger dog i længere tid, til et stykke ind i [[juli]].
Nattegalen er som regel meget svær at få øje på, men den synger ofte et par meter over jorden i tæt buskads. Det er lettest at høre nattergalen om aftenen eller om natten, hvor de fleste andre fugle er stille. Sangen, der kan høres i kilometers afstand, består eksempelvis af melodiske ''tjuk-tjuk-tjuk'', snerrende toner og et ofte afsluttende ''tsip.'' Dens sang er meget varieret, specielt i maj måned lige efter ankomsten.
Lokkekaldet er et højt, blødt og langt ''hiid'' eller et kort, skart ''tsitt''. Desuden høres et lavt, dybt ''chuk'' og snerrende lyde.
Den sydlige nattergal har en mindre kraftig sang, der mangler de typiske snerrende toner og det ofte afsluttende ''tsip''. Den synger desuden i kortere afsnit af kun 3-5 sekunders varighed, mens nattergalen synger i 5-10 sekunder af gangen.
== Udbredelse ==
Arten er udbredt i det østlige Europa og vestlige Asien. Vestgrænsen udgøres af Danmark og strækker sig videre mod sydøst gennem [[Tyskland]] og [[Ungarn]] til [[Balkan]]. Den afløses af sydlig nattergal mod vest. Dens østgrænse er det vestlige [[Sibirien]]. De to arter er sandlynligvis opstået som følge af adskilte [[Population|bestande]] i forbindelse med [[istiden]].
I Danmark er nattergalen talrigst i den østlige del af landet og sjælden eller manglende i det vestlige [[Jylland]]. Fra [[1960'erne]] og indtil [[1980'erne]] bredte nattergalen sig mod nord i [[Skandinavien]] og blev desuden almindeligere i [[Nordjylland]]. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage.
== Føde ==
Med det lange og ret kraftige [[næb]] er nattergalen tilpasset en føde, der består af [[insekt]]er, [[edderkop]]per og andre små [[leddyr]], der alle tages på jorden. Sidst på sommeren kan den i mindre grad også leve af [[bær]].
==
Hunnen bygger [[Fuglerede|reden]] af [[Græs-familien|græs]] og vissent løv som regel skjult i [[vegetation]]en direkte på jorden. Det er også hunnen alene, der på cirka 14 dage udruger de 4-6 olivengrønne [[æg]], der lægges omkring 1. juni. Ungerne forlader reden efter 10-12 dage, mens de stadig er uflyvedygtige. De mades af begge mager i omkring en uge mere.
== Træk ==
Nattergalen er en langdistancetrækker, der kommer til Danmark i første del af maj. Den forlader igen landet i løbet af [[august]] og [[september]]. Arten trækker udelukkende om natten ligesom de fleste andre [[jordsangere]].
Vinterkvarteret er tropisk Østafrika. Første del af trækket går til et område nord for [[Ækvator|ækvator]], mens den omkring årsskiftet trækker videre mod syd, for at ankomme i et andet område syd for ækvator, hvor der netop på det tidspunkt er mange [[insekter]] på grund af [[regntid]]en.
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* Benny Génsbøl, ''Nordens fugle - en felthåndbog'', 1987. ISBN 87-12-01619-5.
* Anders Holm Joensen, Jørgen Rabøl (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, 1978, bind 8, side 192-195. ISBN 87-423-0076-2.
* Roger Peterson m.fl. ''Europas Fugle'', 7. udgave, Gads Forlag 1985. ISBN 87-12-23403-6.
* M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, ''Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten'', Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
* [http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=11030 DOF's beskrivelse af Nattergalen.] [http://web.archive.org/web/20110912071432/http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=11030 Version fra 12. september 2011] Arkiveret version af hjemmesiden hos [[Internet Archive]].
{{
[[Kategori:Spurvefugle]]
| |||