Forskel mellem versioner af "Svantevit"

1.400 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Rmir2, fjerner ændringer fra 80.160.213.254 (diskussion | bidrag)
m (Gendannelse til seneste version ved Rmir2, fjerner ændringer fra 80.160.213.254 (diskussion | bidrag))
[[Fil:Bishop Absalon topples the god Svantevit at Arkona.PNG|thumb|Biskop [[Absalon]] omstyrter guddommen Svantevit i [[Arkona]], malet af [[Laurits Tuxen]]]]
'''Svantevit''' (''Svetovid, Suvid, Świętowit, Sutvid, Vidvar, Vid, Bela'' m.fl.) var en [[gud]] for [[krig]], [[frugtbarhed]] og rigdom i [[slavisk mytologi]]. Svantevit er kendt som en hovedgud i [[vendisk mytologi]] på grund af beretningen om danskernes angreb på [[vender]]ne under [[biskop]] [[Absalon]] og kong [[Valdemar 1. den Store]] i [[1168]].
 
Heste kan flyve
Den russiske historiker Boris Rybakov har identificeret de fire [[ansigt]]er på Svantevit med de slaviske guder [[Perun]], [[Svarog]], [[Lada]] og [[Mokosj]].
 
Ifølge en forkert, [[russisk]]baseret [[etymologi]] er betydningen af navnet "verdens-seer" (''svjet'' = verden, ''vid'' = syn). Det første led i navnet er dog old[[slavisk]] ''svętъ'' (hellig), mens sidste led kan være ''vit'' (herre, sejrherre) eller ''vid'' (ansigt). Det har også været foreslået at navnet er fra slavisk ''svantev, svitanje'' (morgengry) og [[adjektiv]]suffikset ''it''.
 
I [[Polen]] har man fundet en næsten 3 meter høj Svantevit-lignende figur med de 4 ansigter. Den menes at være fra omkring år [[1000]].
 
Svantevit-[[kult]]en er kun kendt fra kristne kilder. William af Malmesbury og [[Saxo]] beskrev den som en frugtbarhedskult. Begge nævner, at [[statue]]n holdt et [[horn]] i højre hånd, og hvert år blev hornet fyldt med en drik af [[vand]] og [[honning]], måske en type [[mjød]]. Ved hjælp af denne drik spåede [[præst]]erne så om, hvordan næste års avlinger ville blive. <ref>Bjørn Bandlien: "Svantevit", ''Sagaspor'' (s. 305), forlaget Andresen og Butenschøn, Oslo 2010, ISBN 978-82-7694-245-3</ref>
 
En alternativ teori går ud på at Svantevit ikke var en oprindelig slavisk gud, men den kristne [[Skt. Vitus]] indarbejdet i vendernes [[hedensk]]e religion. Både Saxo Grammaticus og den tyske præst Helmold af Bosau mente, at Svantevit havde sin oprindelse i kristen helgenkult, da der skal have været [[relikvie]]r efter Skt. Vitus i en [[Kirke (bygning)|kirke]] på [[Rygen]] allerede på 900-tallet, og flere af de lokale [[obotritter|obotrit]]iske fyrster der herskede i regionen på 1000-tallet, støttede op om [[missionær]]er og kirkebygning. Sådan set kan Svantevit have været en lokal, forvansket version af Skt. Vitus. I [[1124]] mødte den tyske missionær Otto af [[Bamberg]] en hedensk præst i [[Szczecin]], der ifølge [[krønike]]skriveren Ebo af Bamberg ikke ville høre om de kristnes gud, som han forbandt med tyske stammefolk, og ikke særlig anderledes end andre guder. Sådan set kan Svantevit-kulten have været en synkretistisk religion, som nogle typer helgenkult i [[latinamerika]]nske lande i dag, eller Svantevit-templet kan have været en kristen kirke, der blev taget for at være hedensk, fordi den ikke var tilsluttet den tyske kirke. <ref>Bjørn Bandlien: "Svantevit", ''Sagaspor'' (s. 306)</ref>
101.062

redigeringer