Forskel mellem versioner af "Ingeborg Bruhn Berthelsen"

korrigeret
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
(korrigeret)
'''Ingeborg Bruhn Berthelsen''' ([[26. april]] [[1894]] – [[26. juni]] [[1977]]) var en [[Danskere|dansk]] [[skuespiller]]inde.
 
Ingeborg Bruhn Berthelsen var gift to gange. Første gang i [[1930]] med revyforfatteren [[Paul Sarauw]] og senereanden gang med skuespiller [[Edgar Hansen]]. Hun døde i 1977 af [[lungekræft]].
 
== Skuespil ==
Da hun var ung flyttede hendes familie til [[Valby]], hvor hun begyndte at renderendte [[Nordisk Film]] på dørene for at få lov til at medvirke i en af deres film. De indvilligede til sidst, og hun filmdebuterede i [[1911]], og medvirkede indtil [[1921]] i omkring 80 [[stumfilm]]. I starten i mindre biroller (den smukke sypige, tjenestepigen mm.), men senere også i større roller. Hun var kendt for sit smukke udseende og blev hurtigt en populær skuespillerinde.
 
Sideløbende med filmene var hun engageret på en række danske teatre. Hun teaterdebuterede i [[1914]] hos en mindre teatertrup i [[Esbjerg]]. I [[1916]]-[[1917|17]] var hun ved [[Odense Teater]] og senere i 1917 hos Thalia-Teatret i København og kom derefter til [[Det ny Teater]] ligeledes i København. Fra [[1920]] begyndte hun at optræde i [[Tivolirevyen]] og på [[Tivoli Sommerteater]]. Her fik hun stor succes og sang i [[1920'erne]] flere revyviser, der blev veritable "landeplager"; ''"Sov Dukke Lise"'' og, ''"Lille Sommerfugl"'', og ''"Sonny Boy"''. Visen ''"Sov Dukke Lise"'' var egentlig tiltænkt [[Liva Weel]], men da hunder blev syg måtte Ingeborg tage den i stedet. I [[1923]] kom hun som vikar til [[Scalarevyen]] og blevvar der i de efterfølgende mange år som operetteprimadonna. Senere var hun på [[Casino (teater)|Casino]], [[Det ny Teater]], [[Nørrebros Teater]] og [[Odense Teater]] ([[1929]]-[[1930|30]]). Hun var på samme tidspunkt ogsåsamtidig en af de første skuespillere, der medvirkede i reklamefilm, da hun i 1929 reklamerede for et vaskepulver. I 1929 medvirkede hun i Scala Revyen og i 1930 i [[Apollorevyen]] i 1930. Hun var på dette tidspunkt en umådelig populær stjerne og ikke mindst højt betalt. Hun købte en villa i [[Klampenborg]] og havde dyre biler og heste. [[BT]]s redaktør [[Jørgen Bast]] skrev en roman om hende kaldet ''Baggårdens børn'' (Ingeborgsom blev bragt i BT over 60 dage. Hun var vokset op på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] i København) som blev bragt i BT over 60 dage.
 
== Rygte ==
Ingeborg Bruhn Berthelsen stoppede i 1930 på toppen af sin karriere da der pludselig opstodpga. et ondsindet rygte der satte en stopper for det hele. Rygtet gik pålød, at hun skulle have haft et seksuelt forhold til sin [[Sankt Bernhard (hund)|sankt bernhardshund]]. Publikum mødte hende med vulgære tilråb og morede sig med at gø højlydt, så snart hun trådte ind på scenen. Rygterne blev ved med at vokse og blev udbygget med flere slibrige detaljer. I et forsøg på at bekæmpe rygterne giftede hendes mangeårige ven, teaterdirektørenteaterdirektør [[Paul Sarauw]], sig med hende i 1930, og parret flygtede til [[Rivieraen|Den franske Riviera]], men rygterne ville nu vide, at hun blot var blevet indlagt på et hospital til behandling for sin sygelige lyst til [[dyresex]], at hun var død i [[Paris]], og meget mere.
 
Da parret vendte tilbage til Danmark forsøgte Ingeborghun at dementere rygtet, bl.a. ved at indrykke avisannoncer, og det lykkedes hende da også at finde frem til sladdertanten, som havde startet det. Det viste sig at være en pige, der var forelsket i hendes ven, Paul Sarauw. Pigen tilstod (hun slap med at betale sagens omkostninger på 150 kr.) og Ingeborg Bruhn Berthelsen blev renset fra al mistanke. Alligevel havde rygtet skadet hendes omdømme så meget, at hun aldrig igen blev så populær som før. Historien fik [[Poul Henningsen]] til i [[1931]] i PH-revyen at skrive en monolog, der sluttede med ordene: ''”Tag og rend mig i den offentlige mening!”''.
 
== EfterfølgendeFølgerne ==
EfterfølgendeNu var hun reduceret til at spille mindre roller i operetteselskaber, der turnerende i provinsen, og som solist på restauranter. I midten [[1930'erne|30'erne]] prøvede hun sig igen med en optræden i [[Cirkusrevyen]]. Hun elskede at ride på heste, og i [[1939]] startede hun og cirkusdirektør ''Frantz Bruun'' [[cirkus]]set ''Cirkus Bruun & Bruhn''. Hendes detidé var hendes idé, at de skulle give sig i kast med en helt ny form for cirkus, der også indbefattedemed varieté og teater, men [[2. verdenskrig|krigen]] satte en brat stopper for planerne. I 1940 medvirkede hun igen i Cirkusrevyen og var under [[besættelsen]] optaget af forskellige teater- og kabaretturneer rundt omkring i landet.
 
Efter krigen havde hun en overgang en minkfarm i Grønholt i Nordsjælland. I [[1946]] og [[1947]] medvirkede hun i [[Vedbækrevyen]]. Men rygterne og sladderen blev ved med at forfølge hende, og i 1947 besluttedeemigrerede hun at emigrere til [[USA]] hvor hun havdetil ensin søster, ''Gerda Grandt''.
 
I USA hjalp hun til i søsterens restaurant "Up-Town" i byen [[Madison (Wisconsin)|Madison]] i [[Wisconsin]]. Efter søsterens død ernærede hun sig som syerske.
I 1963/64 blev der oprettet en lærestol i dansk sprog og litteratur ved UniverrsityUniversity of Wisconsin, Madison, hvor mander i 50 år havdevar undervist i norsk og i 25 i svensk. Den første professor i fagetdansk var jørgen g. rasmussen, og hander arrangerede en 'Danish Day' i byen og på universitetet, hvor BB som hovedattraktion læste H.C.Andersen (bl.a. "Filpperne")
og sang hans "Dukke-Lise"-sang. (Tape på Revymuseet).
 
Anonym bruger