Dødens jernbane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Ajv39 (diskussion | bidrag) m +kilde mangler |
||
Linje 5:
[[Japan]]erne, som gerne ville komme hurtigt og nemt til nabolandet Burma, tvang omkring 200.000 asiatiske arbejdere og 61.000 [[de allierede|allierede]] [[krigsfange]]r til at bygge jernbanen. Omkring 100.000 tvangsarbejdere og 16.000 krigsfanger mistede livet for at bygge Dødens jernbane for japanerne svarende til omkring 280 døde for hver bygget kilometer.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Det skal dog bemærkes, at dødstallene varierer noget kilderne imellem.
Banen stod færdig i oktober [[1943]], men krigsødelæggelserne nødvendiggjorde en indstilling af trafikken i juni [[1946]]. I oktober 1946 købte den thailandske regering banen, og kort efter demonteredes banen mellem [[Nam Tok]] og [[Thanbyuzayat]] til fordel for andre mere trængende jernbanestrækninger. De resterende 194 km ombyggedes fra den oprindelige [[sporvidde]] 1067 mm til den i Thailand sædvanlige sporvidde 1000 mm {{kilde mangler|dato=Uge 29, 2013}} og idriftsattes i etaper [[1949]]-[[1958]]. Jernbanen er i dag en af Thailands største [[turistattraktion]]er.
På turen ned langs Dødens jernbane, kører man bl.a. over den berømte bro over floden [[Kwai]], som der også er lavet en [[filmatisering]] af bogen ''[[Broen over floden Kwai]]'' af forfatteren Pierre Boulle, om arbejdet der. På turen kan man også komme forbi [[Hellfire Pass]], som fik sit navn fordi japanerne der skød de arbejdere, som ikke arbejdede hurtigt nok. Arbejderne fik ikke særlig meget at spise. De fik dagligt en håndfuld [[ris]], som var mindre end en knytnæve, og de sår de fik, blev ikke behandlet, hvormed der gik betændelse i dem. De blev ikke vasket og deres tøj var gammelt og slidt. Og [[sko]]ene var næsten kun et stykke træ med en stroppe over foden, så skoen ikke faldt af, når de arbejdede. De arbejdede 10 timer i døgnet foruden overarbejde.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
| |||