Blekingegadebanden: Forskelle mellem versioner

'''Blekingegadebanden''' var det navn pressen gav en gruppe mennesker, der fra [[december]] [[1972]] til [[maj]] [[1989]] begik [[politisk kriminalitet]] med et [[venstreorienteret]] formål; bl.a. støttede gruppen [[Folkefronten til Palæstinas Befrielse]] (PFLP). Efter opdagelsen af den lejlighed iBlekingegade 2, 1.th [[København]], som var gruppens tilholdssted, beliggende Blekingegade 2, 1.th, fik sagen i [[presse]]n navn efter adressen.

Gruppens medlemmer fikhavde deres politiske opvækst i [[Kommunistisk Arbejdskreds]] (KAK), der blev splittet i 1978. PersonerneDe arbejdede videre i [[Manifest-Kommunistisk Arbejdsgruppe]] (M-KA). Idégrundlaget i disse organisationer var med legale og illegale midler at støtte befrielsesbevægelser i den tredje verden. I løbet af [[1980'erne]] blev gruppen blev anklaget for at begå en række røverier i [[bank]]er, på [[posthus]]e, i [[stormagasin]]et [[Daells Varehus]], mod en [[pengetransport]] på Lyngbygårdsvej i [[Kongens Lyngby]] i 1983,<ref>[[TV 2]] (pmol), [http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-5893280.html "Politiet tilsidesatte tip fra PET"], tv2.dk Nyhederne, 21. januar 2007.</ref> og planlagde at kidnappe [[Gad Rausing]]s søn [[Jörn Rausing]] mod en løsesum på 300 millioner danske kroner.<ref>Peter Øvig Knudsen, ''Blekingegadebanden – Den håårdehårde kerne'', s. 246-306</ref> Hertil kom tyverier af [[våben]] og [[ammunition]] i [[Sverige]], som blev hjemført til lejligheden i Blekingegade og opbevaret dér. Efterfølgende blev syvSyv mænd fra gruppen i 1991 idømt straffe ved Østre Landsret: [[Jan Weimann]], [[Niels Jørgensen (Blekingegadebanden)|Niels Jørgensen]], [[Torkil Lauesen]], [[Carsten Nielsen]], [[Peter Døllner]], [[Bo Weimann]] og [[Karsten Møller Hansen]] blev i 1991 idømt straffe ved Østre Landsret.

Gruppens ideologiske grundlag lå i den såkaldte snylterstatsteori. Gruppen brugte den dialektiske materialisme til at finde og støtte hovedmodsætningen til den vestlige kapitalisme,<ref>Vi brugte det marxistiske begreb modsigelse i vores analyse af verden. KortModsigelse fortalt består en modsigelse afmellem to modsatrettede kræfter, der samtidigt bekæmper og betinger hinanden. [http://snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html Snylterstaten.dk]</ref> hvilket de anså folk i den tredje verden for at være. Gruppens primære formål var international solidaritet med undertrykte folk, eller som de selv skrev senere i en artikel i 2009 ''Med afsæt i vores opfattelse af virkeligheden og Snylterstatsteorien, mente vi, at modsigelsen mellem den vestlige verdens arbejdere og kapital-ejere var stærkt svækket. Arbejderklasse og kapital-ejere havde på kort sigt en fælles interesse i at hive profitter hjem fra Den 3. Verdens lande, selvom de naturligvis førte en lønkamp om fordelingen.''

KAK brød i 1969 med Kinas Kommunistiske Parti (KKP), da kineserne efter 68-oprøret mente, at der var "en gigantisk revolutionær massebevægelse i Vesteuropa". Det senere M-KA fik ikke kontakt med KKP. KAK og KKP var grundlæggende uenige om mange ting, dog håbede en af KAKs ledende grundlæggere, [[Gotfred Appel]], at Kina ikke ville begå de samme fejl i opbygningen af socialisme som Sovjetunionen havde begået. KAK så det som den vigtigste praksis at støtte den 3. verdens befrielsesbevægelser, hvorimod KKP anså den vestlige verdens arbejderklasses kamp som det vigtigste<ref>[http://snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html Snylterstaten.dk]</ref>.

Det alvorligste forhold var [[drab|skuddrabet]] på den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen i forbindelse med røveriet mod [[Købmagergades Postkontor]] den 3. november 1988. Han blev dræbt af skudhagl i hovedet,det efterene atøje et medlemfra af gruppen havde affyret et skud med et oversavet jagtgevær, hvorfra et hagl ramte den unge betjent i det ene øje. Blekingebanden fik et udbytte på ca. 14 mio. kr. ved røveriet.

Efterforskning af drabet, der på grund af mistanken om politiske motiver også involverede [[Politiets Efterretningstjeneste]] (PET), førte til anholdelse af fire af gruppens medlemmer i april [[1989]]. I maj 1989 kørte Carsten Nielsen, som var på fri fod, galt på [[Kongevejen (Nordsjælland)|Kongevejen]] mellem [[Holte]] og [[Birkerød]]. Carsten Nielsen havde i sin bil adressen på lejligheden i Blekingegade. Politiet havde siden anholdelserne af de andre medlemmer været i besiddelse afhaft nøgler til netop denne lejlighedlejligheden, men havde på trods af en intensiv indsats ikke kunnet afslørefinde denneden før. Alt dette ændrede dette uheld på, og detDet førte til afsløring af lejligheden i Blekingegade med dens særdeles farlige lager af panserværnsraketter, pistoler, sprængstof, maskingevær, ammunition, teknisk udstyr og diverse drejebøger og oversigter over hidtil uopklarede røverier.

Politiet fandt også den såkaldte Z-file, der indeholdtmed oplysninger om cirkaca. 500 personer af "jødisk/zionistisk oprindelse".

Oplysningerne var hovedsagelig indhentet af Bo Weimann og indeholdt også information om våbenproducerende danske firmaer og deres forbindelser til Israel samt personer, der havde udtrykt sig positiv over for Israel.

Afsløringen af bandens tilholdssted førte til yderligere anholdelser af de øvrige medlemmer af gruppen.

Retssagen mod syv af de [[Tiltale|tiltalte]] fandt sted ved et [[nævningeting]] i [[Østre Landsret]] i september [[1990]] og afsluttedes 2. maj [[1991]] med [[domfældelse]]. Tre af bandens medlemmer idømtes hver ti års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis otte, syv, tre og et års fængsel. To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede. De afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet. Dommene er for Købmagergaderøveriet, groft [[hæleri]], overtrædelse af våbenloven, omfattende [[dokumentfalsk]] og [[røveri]] af særlig grov karakter.

Under retssagen lykkedes det ikke politiet at føre bevis for morderens identitet, og da det samtidigheller ikke lykkedes politiet at bevise, at morderen skød mod betjenten med overlæg, var det heller ikke muligt at få alle deltagerne dømt for drab efter straffelovens paragraf § 23 om medvirken til en forbrydelse<ref>[http://www.themis.dk/synopsis/docs/Lovsamling/Straffeloven_kap_4.html Straffeloven_kap_4.html] </ref> . Derfor blev røverne alene dømt for røveri af særlig farlig karakter. Én af de tiltalte, Marc Rudin, som var af [[schweiz]]isk nationalitet, fik sin sag behandlet senere, i 1993, fordi han blev pågrebet i [[Tyrkiet]] og først skulle udleveres derfra. Han blev ligeledes straffet for røveriet, men ikke for drabet.

Retssagen fandt sted under store sikkerhedsforanstaltninger,. og det forhold, atDa sagen indeholdt materiale fra aflytninger foretaget af PET, og som anklagemyndigheden i videst mulig udstrækning forsøgte at holde tilbage fra forsvarerne (og pressen) i videst mulig udstrækning, gav anledning tildet en hel del offentlig debat. [[Anklagemyndigheden]]s vægring blev indbragt for retten, hvor der faldt dom for, at en del af materialet skulle udleveres.

Sagen fik massiv omtale. Dels fordi de dømte tilsyneladende begik deres forbrydelser for at skaffe penge til venstreorienterede internationale organisationer, særligt den palæstinensiske marxistisk/leninistiske gruppe PFLP, og dels fordi det lykkedes for de tiltalte at dække over hinanden og holde tæt om det drab gruppen begik under røveriet mod postcentralendrabet i Købmagergade.

De tre dømte (Niels Jørgensen, Jan Weimann og Torkil Lauesen), som fik fængsel i 10 år, blev prøveløsladt i slutningen af [[1995]]. Den schweiziske mand (Marc Rudin), der fik en dom på 8otte års fængsel i oktober [[1993]], blev prøveløsladt i februar [[1997]] og udvist til Schweiz.

Den [[kommunisme|kommunistiske]] gruppe [[Kommunistisk Arbejdskreds]] (KAK) blev i 1960'erne etableret af bl.a. [[Gotfred Appel]]. Nogle af personerne fra denne gruppe blev senere til Blekingegadebanden gennem Kommunistisk Ungdomsforbund (KUF), en afdeling af KAK, bl.a. den nu afdøde [[Jens Holger Jensen]].<ref>David Birch, "Find Holger!", ''[[24timer]]'', 20. marts 2007.</ref>

* {{flagikon|Danmark}} Jan Weimann (senere navneforandring til Jan Jakobsen). Han var leder af Blekingegadebanden og var flere gange rejst til [[Palæstina]] for at møde [[PFLP]]'s ledelse. Han afslørede aldrig sit dobbeltliv for nogen{{kilde mangler|dato=Uge 9, 2011}}. Han er bror til Bo Weimann.

* {{flagikon|Danmark}} Bo Weimann (senere navneforandring til Bo Harder Weymann), født 1956, var ''stemmen'' i [[Peter Øvig Knudsen]]s [[Blekingegadebanden (bog)|bog om gruppen]]. Han stod, som det første medlem fra gruppen, den [[18. marts]] [[2009]] frem for pressen i forbindelse med pressevisningen af [[Anders Riis-Hansen]]s film "[[Blekingegadebanden (film)|Blekingegadebanden]]". Han erkendte sig skyldig i sine forbrydelser og ønskede forsoning ved at fortælle sandheden. Han blev i retsopgøret efterfølgende idømt 7syv års fængsel for sine forbrydelser og blev løsladt i april 1994. EfterHan udstået straf har haner nu et job som IT-direktør i [[Dansk BiblioteksCenter]]. Han er bror til Jan Weimann.

Efter at bøgerne om Blekingegadebanden har påvist. at banden kunne have været stoppet i 1983, har [[Uffe Ellemann-Jensen]] krævet en undersøgelse af, hvorfor efterforskningen blev stoppet.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/01/04/141716.htm PET-kommission undersøger allerede Blekingegade-sag – dr.dk/Nyheder/Politik]</ref> En uvildig kommission skal undersøge sagen, der skal nedsættes en kommision bestående af en dommer, en advokat og en person med særlig sagkundskab i politiets efterforskning.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/05/08/125512.htm Uvildig kommission skal undersøge Blekingegadesagen – dr.dk/Nyheder/Politik]</ref>

Den 20. februar 2009 gav nogle medlemmer fra gruppen (Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weiman) det første interview i 15 år <ref>Niels Fastrup og Martin Lindblom: [http://www.modkraft.dk/spip.php?article9896Blekingegadegruppen: »Vi var politiske røvere, ikke terrorister«]</ref> på [[Modkraft.dk]] i anledning af et 60-siders indlæg fra dem i et temanummer af tidsskriftet [[Social Kritik]] <ref>[http://www.snylterstaten.dk/efterspil/det-handler-om-politik.html »Det handler om politik«] Af Niels Jørgensen, Torkil Lauesen og Jan Weimann. Social Kritik, nr. 117, februar 2009</ref>, hvor de blandt andet skriver at det de har gjort i en dansk kontekst er ulovligt, men at "det handler om politik" og at de "var politiske røvere". Citatet nedenunder handler om gruppens forhold til vold og om nødvendigheden i den.

Den 18. marts 2009 stod et medlem af Blekingegadebanden, [[Bo Weymann]], frem. Han udtalte ved et pressemøde i [[Imperial|Imperial-biografen]] "Jeg ved ikke, hvem der skød betjenten, og hvis jeg spurgte de andre, ville jeg ikke få noget svar"<ref>{{Cite news

[[Peter Øvig Knudsen]]s to bøger om Blekingegadebanden udkom i foråret og efteråret [[2007]],. De blev hurtigt en bestseller og forfatteren modtog [[Cavlingprisen]] 2007 for dem. I august samme år kom det frem, at der arbejdes på en tv-serie og en film om Blekingegadebanden. I forbindelsen med overrækkelsen af Cavlingprisen bad Øvig Knudsen daværende statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] om hjælp til at få åbnet PET's arkiver, således at de sidste uklare punkter i sagen kan afdækkes.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/01/11/180640.htm Cavling-vinder beder Fogh om hjælp – dr.dk/Nyheder/Kultur]</ref>

Den daværende justitsministerJustitsminister [[Brian Mikkelsen]] valgte i 2009 at lavenedsætte en regerings kommissionregeringskommission, som skulle undersøge politiets håndtering i efterforskningen mod Blekingegadebanden, efter der kom påstande frem om, at PET og Justitsministeriet spændte ben for politiets efterforskning af sagen, det skal kommissionen kuglegravekulegrave.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE892426/blekingegadesagen-skal-undersoeges-igen/ ''Blekingegadesagen skal undersøges igen'', 2. februar, politiken.dk]</ref>