Versionen fra 21. jul. 2013, 19:32 redigér Ernst Poulsen (diskussion \| bidrag) 3.013 edits m →‎Journalistens arbejde: sproglig forbedring ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. jul. 2013, 20:32 redigér fjern redigering Ernst Poulsen (diskussion \| bidrag) 3.013 edits →‎Journalistik og presseetik: Afsnittet omskrevet, udvidet og opdateret Gå til næste forskel →
Linje 29: == Journalistik og presseetik == Medier der trykkes regelmæssigt eller har sendetilladelse er omfattet af Medieansvarsloven og er dermed omfattet af de presseetiske regler. Det gælder DR, TV2 og TV2's regionale stationer, samt f.eks. aviser, dagblade, ugeblade, distriktsblade, fagblade og andre danske periodiske skrifter, der udgives mindst to gange årligt. Derimod er netmedier ikke omfattet af reglerne, med mindre de selv har tilmeldt sig Pressenævnet. Journalister har pligt til at referere loyalt og [[presseetik\|presseetisk]] korrekt. Blandt andet derfor er de danske medier<ref>Medier, som falder uden for kategorien ''indenlandske periodiske skrifter'' fx en [[hjemmeside]] eller en [[blog]] ifølge Medieansvarslovens §8, stk. 1, kun omfattet af loven, hvis mediet frivilligt er tilmeldt Pressenævnet.</ref> underlagt [[Medieansvarsloven]]. For at give et eksempel på medieansvarsloven så underlægges personlige sider ikke medieansvarsloven, da det blot er en hjemmeside, men derimod sider som [http://www.ekstrabladet.dk Ekstrabladet] og [http://www.borsen.dk Børsen] underlægges loven. Store dele af de gængse medier har tilmeldt deres webudgaver, mens det er mere svingende om rene netmedier og blogs er tilmeldt. Ganske få medier har tilmeldt andre typer af nye kanaler som f.eks. sociale medier, selv om de også her udgiver journalistisk indhold. Inden for journalistik findes en række områder, hvis etiske grænser ikke kan defineres præcist. Det gælder for eksempel brug af [[undercover]]-metoder som [[skjult kamera]] eller falsk [[identitet]]. Det gælder også, når journalister er med til at konstruere de situationer, de beskriver. Reglerne for god presseetik er udarbejdet af medieejere (Danske Medier) og arbejdstagere (Dansk Journalistforbund) i fællesskab. Af reglerne fremgår det at medierne er forpligtet til at levere korrekte oplysninger, og at oplysninger der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen i særskilt grad skal efterprøves. De Presseetiske Regler har også en række regler vedr. selvmord, særlige hensyn over for børn, [[undercover]]-metoder som [[skjult kamera]] eller falsk [[identitet]]. Det gælder også, når journalister er med til at konstruere de situationer, de beskriver. I 2013 blev en række af reglerne justeret for at tage hensyn til udviklingen omkring digitale medier. F.eks. blev det skrevet ind i reglerne, at folk der tidl. er blevet omtalt kan henvende sig til medier for evt. at få anonymiseret tidl. omtale i gamle mediearkiver, hvis en given sag ikke længere har offentlighedens interesse. == Priser ==

Journalist: Forskelle mellem versioner