Versionen fra 22. jul. 2013, 18:18 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m tilføjet litteratur ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jul. 2013, 18:41 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m småret Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Krongods''' var det gods, ''bona regalia'', som kongen som [[Regaleret\|rigets overhoved]] siden middelalderens begyndelse rådede over, ~~dels~~på dansk under navn af ''[[kongelev]]'' og ''alminding'' (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var ~~ejendom,~~tænkt ~~bestemt~~som grundlag for kongens ~~underhold~~almindelige finanser sammen med [[danefæ]], ~~dels~~[[vragret]] og [[strandret]] (modsat ''patrimonium'' eller fædrenearv, ~~dels~~som ~~[[danefæ]]~~var ~~(det~~kongens ~~vil~~private ~~sige det~~gods, ~~ingen~~og ~~anden~~som ~~ejede~~han såkunne ~~som~~råde ~~skove,~~frit ~~strande~~over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og ~~lignende)~~alt gods som værende til kongens rådighed. Krongodset blev oprindeligt styret fra [[kongsgård]]e, senere fra kongelige slotte med deres [[ladegård]]e, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af [[len]]ene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre). Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) ved [[Reduktion (Sveriges historie)\|reduktion]] tilbageføre det til krongodset. == Danmark == Under [[Christoffer 1.]] blev det ved lov fastslået, at i tilfælde af forbrydelse mod majestæten skulle "forbrudt gods" tilfalde kronen, ikke patrimoniet. Efter [[reformationen]] kom kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, som ved [[mageskifte]]r samledes til enheder, der blandt andet dannede grundlag for 1600- og 1700-tallets [[rytterdistrikt]]er. Line 22 ⟶ 28: Jerker Rosén, Magnús Már Lárusson: "Krongods; ''Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder'', 2. udgave; Rosenkilde og Bagger 1982; sp. 434-438 Carsten Porskrog Rasmussen: "Kronens gods" (Per Ingesman og Jens Villiam Jensen: ''Danmark i Senmiddelalderen''; Aarhus Universitetsforlag 1994; ISBN 87-7288-456-8; s. 69-87) == Eksterne henvisninger == *[http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/888/673 Anders Andrén: "Städer och kungamakt – en studie i Danmarks politiska geografi före 1230" (''Scandia'', bind 49 (1983), nr 1; s. 31-76)] {{DK-histstub}}

Krongods: Forskelle mellem versioner