Versionen fra 21. jul. 2013, 19:45 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎Eksterne henvisninger: stilret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. jul. 2013, 19:38 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits + 7 kategorier ved hjælp af Hotcat Gå til næste forskel →
Linje 1: '''August Ferdinand Michael van Mehren'''<ref>Ved dåben: '''von Mehren'''</ref> ([[6. april]] [[1822]] i [[Helsingør]] -– [[14. november]] [[1907]] i [[Fredensborg]]) var en dansk [[orientalist]]. == Liv og karriere == Mehren blev [[student]] (privat dimitteret) [[1838]]. Han vendte sig tidlig til studiet af de [[semitisk]]e sprog, i hvilket fag [[D.G. Monrad]] i begyndelsen af [[1840'erne]] virkede som privatdocent ved [[Københavns Universitet\|Universitetet]]. Da det imidlertid under de daværende forhold var umuligt at få en videre uddannelse i Danmark, rejste han til [[Leipzig]] og [[Universität Leipzig\|uddannedes her]] [[1843]]-[[1844\|44]] under den berømte [[Heinrich Leberecht Fleischer]] til en af sin samtids grundigste arabister. Derefter studerede van Mehren [[Gamle Testamente\|gammeltestamentlig]] fortolkning samt [[Persisk (sprog)\|persisk]] hos [[Justus Olshausen]] ved [[Christian-Albrechts-Universität zu Kiel\|universitet]] i [[Kiel]] og tog dér [[doktorgrad]]en [[1845]] ved en [[latin]]sk afhandling om og oversættelse af den arabiske digter-filolog [[Naslf al Yazidjl]]s kritiske breve til [[Silvestre de Sacy]] om dennes udgave af ''Hariris Maqamer'' (''Epistola critica Nasifi etc.'', [[1848]]). ~~Han~~Efter ~~vendte~~endnu ~~sig~~en ~~tidlig~~rejse til ~~studiet~~Leipzig afbegyndte han deapril [[~~semitisk~~1849]]e ~~sprog,~~forelæsninger ipå ~~hvilket~~Københavns ~~fag~~Universitet under [[~~D.G.~~Carl ~~Monrad~~Hermansen]]s ~~i begyndelsen af 1840’erne virkede som privatdocent ved universitetet. Da det imidlertid under de daværende forhold var umuligt at få en videre uddannelse i Danmark~~vakance, ~~rejste han til~~blev [[~~Leipzig~~1851]] ~~og uddannedes her under den berømte Fleischer til en af sin samtids grundigste arabister. 1849 begyndte han forelæsninger på Københavns Universitet, blev 1851~~ [[lektor]] og [[1854]] [[professor]] i semitisk-østerlandsk [[filologi]], fra hvilken stilling han trak sig tilbage [[1898]] for at tilbringe sine sidste år i Fredensborg, hvor han døde. Han er begravet i Helsingør. == Hans arabiske forskning == Vinteren ~~1867—68~~[[1867]]-[[1868\|68]] opholdt han sig i [[Ægypten]]. Af de semitiske sprogs rige felt har han fortrinsvis dyrket arabisk. På grund af fagets afsides karakter har han mindre haft betydning som lærer end som selvstændig forsker. På en række områder inden for den arabiske filologi har han leveret værker og udgaver, der alle udmærker sig ved stor grundighed og megen kritisk evne. Hans første større arbejde var "''Die Rhetorik der Araber''" fra [[1853]], der efter vendte han sig til den arabiske geografiske litteratur og udgav [[1866]] Dimishki på foranledning af Petrograd-Akademiet (''Cosmographie de Chemseddin ed-Dimichqui. Texte Arabe''); en fransk oversættelse fulgte [[1874]] under titlen: ''Manuel de la cosmographie du moyen âge''. Rejsen til [[Orienten]] gav anledning til et par arkæologiske arbejder, men langt større betydning fik dog hans sidste og vigtigste serie værker, der behandler den arabiske filosof ''Ibn-Sina'' ([[Avicenna]]). Under syslen med arabisk religionshistorie førtes van Mehren særlig ind på spørgsmålene om Avicenna og hans forhold til den græske filosofi. Herom har han offentliggjort en række afhandlinger i det danske [[Videnskabernes Selskab]]s oversigter (~~1881—86~~[[1881]]-[[1886\|86]]) og i det belgiske tidsskrift "''Muséon''", og i en monumental pragtudgave har han givet den arabiske tekst til Avicennas mindre skrifter "''Traités mystiques d’Abou Ali al-Hosain ibn Abdallah ibn Sinâ ou d’Avicenne''" (~~Leyden~~[[Leiden]] ~~1889—94~~[[1889]]-[[1894\|94]]).▼ ▲Vinteren 1867—68 opholdt han sig i [[Ægypten]]. Af de semitiske sprogs rige felt har han fortrinsvis dyrket arabisk. På grund af fagets afsides karakter har han mindre haft betydning som lærer end som selvstændig forsker. På en række områder inden for den arabiske filologi har han leveret værker og udgaver, der alle udmærker sig ved stor grundighed og megen kritisk evne. Hans første større arbejde var "''Die Rhetorik der Araber''" fra 1853, der efter vendte han sig til den arabiske geografiske litteratur og udgav 1866 Dimishki på foranledning af Petrograd-Akademiet (''Cosmographie de Chemseddin ed-Dimichqui. Texte Arabe''); en fransk oversættelse fulgte 1874 under titlen: ''Manuel de la cosmographie du moyen âge''. Rejsen til Orienten gav anledning til et par arkæologiske arbejder, men langt større betydning fik dog hans sidste og vigtigste serie værker, der behandler den arabiske filosof ''Ibn-Sina'' ([[Avicenna]]). Under syslen med arabisk religionshistorie førtes van Mehren særlig ind på spørgsmålene om Avicenna og hans forhold til den græske filosofi. Herom har han offentliggjort en række afhandlinger i det danske [[Videnskabernes Selskab]]s oversigter (1881—86) og i det belgiske tidsskrift "''Muséon''", og i en monumental pragtudgave har han givet den arabiske tekst til Avicennas mindre skrifter "''Traités mystiques d’Abou Ali al-Hosain ibn Abdallah ibn Sinâ ou d’Avicenne''" (Leyden 1889—94). == En pioner == Ejendommeligt for hans videnskabelige virksomhed er det, at han overalt med forkærlighed søgte pionerens opgave. Allerede hans første værk, den arabiske retorik, betegner indvinding af et helt nyt område, og i endnu højere grad gælder dette om de den arabiske filosofi vedrørende arbejder. De vanskeligheder, der er ved at tumle med et videnskabeligt stof, hvor man så godt som fuldstændig savner forarbejder, har for van Mehren haft en særlig tiltrækning. Han stod i sin samtids videnskab som en af de bedste repræsentanter for den af Fleischer stiftede skole af arabister: han havde hele denne skoles grundige viden og dens indsigt i den arabiske grammatiks rigt nuancerede enkeltheder, men han havde derhos et langt friere blik og en mere overlegen behandlingsmåde end adskillige af skolens tyske repræsentanter. Den kulturhistoriske side af det arabiske studium med den dertil hørende erkendelse af det moderne sprogs og de moderne orientalske kulturforholds betydning for videnskaben har for van Mehren som for hele Fleischers skole haft mindre tiltrækning. == Numismatiker == Endelig bør nævnes, at van Mehren var en dygtig [[numismatiker]], der har beskrevet og tydet forskellige sjældne orientalske mønter i det københavnske møntkabinet. == Hædersbevisninger == Ydre anerkendelse for sin videnskabelige virksomhed opnåede van Mehren i rigt mål, såvel i Danmark som i udlandet. Han ~~var~~blev således medlem af Videnskabernes ~~selskab~~Selskab 1867. Han blev Ridder af [[Dannebrogordenen]] [[1869]], [[Dannebrogordenens Hæderstegn\|Dannebrogsmand]] [[1887]], Kommandør af 2. grad [[1892]] og af 1. grad 1898.▼ ▲Ydre anerkendelse for sin videnskabelige virksomhed opnåede van Mehren i rigt mål, såvel i Danmark som i udlandet. Han var således medlem af Videnskabernes selskab. == Eksterne henvisninger == *[http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0870.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XVI (1923), s. 846-847; opslag: Mehren, August Ferdinand Michael van] {{reflist}} {{FD\|1822\|1907\|Mehren, August Ferdinand ~~Michael van~~}} [[Kategori:Orientalister fra Danmark]] [[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]] [[Kategori:Ansatte ved Københavns Universitet]] [[Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark]] [[Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog]] [[Kategori:Personer fra Helsingør]] [[Kategori:Numismatikere fra Danmark]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]] [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]

A.F. van Mehren: Forskelle mellem versioner