Galvanoplastik: Forskelle mellem versioner

En form eller model påføres (evt. kun delvist) en [[elektricitet|elektrisk]] ledende belægning af [[grafit]] eller en ledende metallak. Formen forbindes med en ledning og anbringes som [[katode]] i et bad, der indeholder metal[[salt]] og andre stoffer, f.eks. [[syre]]. Som [[anode]] anvendes en stang eller plade af det metal, man ønsker at udfælde på formen. Metal[[ion]]er frigøres fra anoden, vandrer gennem [[elektrolyt]]ten og udfældes som metal på katoden. Ved at kontrollere [[tid]]en og [[Elektrisk_strømElektrisk strøm|strømstyrken]] kan man styre tykkelsen og karakteren af det udfældede metallag. Man kan evt. senere udfælde et tyndt lag af [[sølv]], [[guld]] eller [[nikkel]] oven på det tykkere underste metallag.

Efter opfindelsen af det elektriske [[Batteri_Batteri (elektricitet)|element]], fandt man på at udfælde metaller ved hjælp af elektrisk strøm, f.eks. at udfælde et tyndt lag sølv på bestik af [[messing]] eller [[nysølv]], det såkaldte [[elektroplet]]. At fremstille figurer af udfældet metal blev først gjort af [[Moritz Hermann von Jacobi]] i [[1837]]. Med bedre strømkilder udvikledes teknikken og metoden blev udviklet til større genstande af [[Rudolf Christian Böttger]].

Teknikken har også været brugt inden for bogtrykket, dels til at fremstille matricer til [[blytype]]r, dels til at fremstille [[Kliche_Kliche (tryk)|klicheer]] eller aftryk af hele trykforme.