Landsby: Forskelle mellem versioner

Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen i Danmark været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse<ref>[http://www.regioner.dk/Regional20Udvikling/Landdistrikter/Landdistriktsudvikling/~/media/migration%20folder/upload/filer/regional%20udvikling/landsbyeriyderomr.pdf.ashx Landsbyer i yderområder, side 11]</ref>. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone<ref>[http://www.nyespor.dk/dk/byer_landsbyer_og_landdistriktet/ Byer, landsbyer og landdistriktet<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Ud fra en opfattelse om at sådanne små bebyggelser ikke er ønskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsøgt at undgå eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser<ref>Gaardmand, s. 260f</ref>, ja endog anbefalet deres sløjfning<ref>[http://jp.dk/indland/article1797225.ece Læserne: Ryd op i Danmark], [http://jp.dk/indland/article1794715.ece Forsker: Nedlæg 500 landsbyer]</ref>. Et sådant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som værende i sig selv ønskeligt, men hviler ikke på dybere forståelse for landsbyernes værdier.