Nadver: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 12:
== Nadverforståelse ==
Den [[teologi]]ske forståelse af nadveren varierer mellem [[kirke (trosretning)|kirkerne]]. De teologiske forskelle bunder i forskellige opfattelser af selve det [[sakramental]]e. I den [[romersk-katolske kirke]] og den [[ortodokse kirke]] opfatter man det således, brødet og vinen forvandles til [[Kristus|Kristi]] legeme og blod (forvandlingen kaldes [[transsubstantiation]] i den romersk-katolske kirke), og at nadveren (også kaldet ''kommunionen'' eller ''eucharistien'') er et offermåltid, hvori Kristi offerdød anskueliggøres på ublodig vis og er virkelig til stede. [[Calvinisme|Calvinister]] ([[Reformerte kirke|Den Reformerte Kirke]]) og de fleste [[frikirke]]r og [[anglikaner]]e mener, at nadveren blot er et måltid til minde om Kristus, og at Kristus ikke faktisk er til stede ([[Ulrich Zwingli]]: ''Brødet og vinen '''betyder''' Kristi legeme og blod''). Ind imellem ligger det klassiske [[luthersk]]e synspunkt, som siger, at brødet og vinen godt nok ikke forvandles, men at Kristi legeme og blod alligevel er til stede "i, med og under" brødet og vinen også kaldet konsubstationslæren. Lutheranere betragter ikke nadveren som et offermåltid.
 
Fra Calvins oprindelige reformerte nadverlære hidrører begrebet mèreau (tysk Abendmahlsmarke), som var en del af kirketugten. Man skulle gøre sig fortjent til at modtage nadveren og hvis man af presbyteriet (fransk consistoire) blev fundet værdig, fik man udleveret en slags mønt af tin, blik, messing eller bly med en diameter på 2-3 cm, en méreau, som deltageren afleverede inden modtagelsen af nadveren til præsten, der så leverede den tilbage til presbyteriet efter gudstjenesten. På den måde kunne presbyteriet nemt opgøre antallet af nadvergæsterne. Méreaux har også været i brug i København og Fredericia, men det vides ikke hvor længe.
 
== Litteratur ==