Henri de Saint-Simon: Forskelle mellem versioner

 

Efter Saint-Simons død stod en række af hans begejstrede elever rede til at fortsætte hans værk. Moralsk forfægtede han en positiv og [[Utilitarisme|utilitaristisk]] [[humanisme]], der betoner det jordiskes værd uden at fornægte den religiøse følelses ret til at udfolde sig frit. Han ville, at de enkelte individer skal være gennemsyrede af [[næstekærlighed]], og at en for [[teologi]]ens dogmer renset religion, den af ham forkyndte "ny kristendom", skulle være den styrende magt i samfundet. Arbejdet er en hellig pligt for alle, og folkeskolens undervisning burde være anlagt på at dygtiggøre for livets praktiske gerning. Saint-Simons ærgerrighed var at samle al viden for af dens sum at opbygge sit system som grundlag for et nyt samfund. Han blev aldrig færdig, nåede kun til udkast, som han med journalistens hastende jag strøede ud i en spredt produktion, fuld af geniale glimt, af frugtbare kim, der slog rod og gav grøde århundredet igennem.

 

== Eksterne henvisninger ==