Mineralfarver: Forskelle mellem versioner

[[Alkymister|Alkymi]] fandt i jagten på "[[de vises sten]]" (guldfremstilling) glaslignende perler i deres ildsteder. Det var sand blandet med potaske, som var smeltet til perler af vandglas under varmepåvirkning. Små, runde skiver af vandglas blev fremstillet og benyttet som de første vinduer. Den første industrielle produktion af vandglas blev startet i det 19. århundrede af Van Baerle i [[Gernsheim]] og [[Johann Gottfried Dingler]] i [[Augsburg]] i Tyskland. De første forsøg på fremstilling af vandglasmaling blev foretaget af [[Johann Nepomuk von Fuchs]].

Cirka 1850 blev vandglasmaling brugt til facadebemaling på [[Alte Pinakothek]] i München af kunstmalerne [[Kaulbach]] og [[Schlotthauer]].

''Mineralfarver'' blev patenteret i 1878 af håndværkeren og forskeren [[Adolf Wilhelm Keim]] og fremstilles stadig af firmaet [[Keimfarben]] i [[Diedorf (Bayern)]] ved [[Augsburg]].

V. van Baerle, der var leverandør af vandglas til Keim, forsøgte også at fremstille silikatmalinger. Hans eksperimenter tog flere år, før de lykkedes, og han endte også med gode resultater. Fabrikken Silinwerk van Baerle i [[Gernsheim]] og firmaet Keimfarben i [[Diedorf]] ved Augsburg i Tyskland blev kendte producenter.<ref>Kurt Wehlte: ''Werkstoffe und Techniken der Malerei.'' Band III, Urania Verlag, 2001, ISBN 3332016652, S.&nbsp;452.</ref>

Adolf Wilhelm Keims intensive forskningsarbejde blev udløst af den kunstinteresserede kong [[[[Ludwig I. af Bayern|Ludwig 1. af Bayern]]]]som var så begejstret for de farverige kalkmalerier i Norditalien, at han også ville have sådanne i sit [[[[kongerige Bayern|Kongeriget Bayern]]]] Dog var klimaet nord for Alperne væsentligt mere barskt, og kunstmalerierne blev ødelagt i løbet af kort tid. Derfor opfordrede kongen videnskabsmænd i Bayern til at udvikle en farve, som så ud som kalk, men som var længere holdbar.