Ligatur: Forskelle mellem versioner

[[ß]]-tegnet kaldes også dobbelt-s og findes kun på [[tysk (sprog)|tysk]]. Her kaldes det ''eszett'' (sz) eller ''scharfes s'' (skarpt s) eller snølle-s, og nogle gange også Ringel-S eller Dreierles-S. Tegnets oprindelse skal findes i de gotiske bogstaver, hvor bogstavet s kunne skrives på 2 måder: Et højt, f-lignende bogstav og et normalt s (ældre [[antikva]]skrifter havde et tilsvarende højt s ved siden af det normale s). Der var regler for, hvornår man brugte det høje s og hvornår det normale. ß er resultatet af en sammentrækning af det høje s og et z. Bemærk at ß er et lille bogstav; Indtil 2008 fandtes ß ikke som stort, da det ikke kan optræde i begyndelsen af et ord. På initiativ af det tyske institut for normering, blev Unicode-tegnsættet officielt suppleret med sådan et – og så er det teknisk muligt at bruge bogstavet i ord med gennemgående versaler. Forkortelsen SS skrives ligeud med s'er.