Aflad: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Indulgence1430.jpg|thumb|Afladsbrev fra omkring 1430]]'''Aflad''' er et begreb i den [[Romersk-katolske kirke]] der betyder eftergivelse af timelig straf for synd, det vil sige af [[bodsstraf]] eller af straf i [[skærsilden]]. Begrebet forudsætter den katolske opfattelse af synd og tilgivelse: når man har syndet bør man bekende det for sin præst, som kan give en syndernes forladelse. Dermed har man fået [[Gud]]s tilgivelse for synden, og man undgår at lide den evige straf i [[Helvede]] for den. Selv om man har fået tilgivelse, kan der imidlertid alligevel være noget, der skal sones, for at genoprette ens gode forhold til Gud. Det er denne soning, der kaldes den timelige straf, fordi den er timelig, det betyder at den er afmålt i tid, ikke er evig.

* Afladen opstod i omkring år [[1035]], hvor der blev givet aflad til folk, der besøgte eller gav bidrag til bestemte kirker i Nordspanien og Sydfrankrig.

* I [[Politiken]]s Nudansk ordbog står der om aflad: I den katolske kirke: Fritagelse for straf for begåede synder.

* Og i Gyldendals leksikon: Fritagelse for eller mildnelse af straf her og i skærsilden for begåede synder. Salget af afladsbreve førte til misbrug og kritiseredes af Luther. Aflad er nu i praksis forsvundet fra Rom