Pamir: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Geografi: stilret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 6:
[[Fil:USSR-Tajikistan-Peak Communism.jpg|thumb|[[Pik Ismoil Somoni]], 7.495 m.o.h.]]
Pamir ligger i området hvor de store centralasiatiske bjergkæder [[Tian Shan]], [[Karakoram]], [[Kunlunbjergene|Kunlun]], og [[Hindu Kush]] mødes, og består af flere steppeprægede sletter beliggende på 4-5000 meters højde, adskilt af bjergkæder på ca. 5-6.000 meter, med enkelte toppe på over 7.000 m. Højsletterne er dannet derved, at floderne på grund af det tørre klima ikke har kunnet føre medbrydningsprodukterne fra bjergene bort, men disse har ophobet sig og udfyldt dalene. Ved vestranden, hvor nedbøren er større, er dalene dybt nedskårne og terrænet derved meget ujævnt.
Den centrale og overvejende del af Pamir ligger i regionen [[Gorno-Badakhsjan]] i [[Tadsjikistan]], men bjergkæden strækker sig også ind i landene [[Kirgisistan]], [[Afghanistan]], [[Kina]] og [[Pakistan]]. Udstrækningen mod øst er omdiskuteret, da bjergene øst for [[Tashkurghan (flod)|Tashkurghan]] i [[Xinjiang]] i [[Folkerepublikken Kina|Kina]] af nogen bliver regnet til Pamir, mens andre anser dette som en del af [[Kunlun]], og at Pamir dermed ender ved [[Sarykolbjergene]], som udgør grænsen mellem Tadsjikistan og Kina. Den afghanske [[Wakhankorridoren]] går gennem Pamirområdet syd for Gorno-Badakhshan.
Linje 17:
Flere [[bjergpas]] fører fra Pamir over til Afghanistan, [[Kashmir]] og Xinjiang i en højde på 4-5.000 meter. I oldtiden gik handelsvejen mellem Kina og [[Romerriget]] over Pamir, og [[Marco Polo]] passerede sandsynligvis også over Pamir på sin vej mod Kina.
Den nordlige del af Pamir er uden afløb og rig på saltsøer, hvor iblandt Kara-Kul (ca. 4000 m.o.h.). Den sydlige del afvandes af flere fra øst til vest løbende bifloder til Pændsh.
[[Fil:Pamir_panorama.jpg|thumb|Panorama fra Pamir]]
Line 22 ⟶ 24:
== Klima ==
Klimaet er meget koldt. Området har lange og kolde vintre, og korte kølige somre. Bjergene
Mens skråningerne af de nordlige randkæder om vinteren tildænges med sne, så at de bliver ganske ubeboelige, er Pamir meget snefattigt. Sommeren er også meget fattig på nedbør, kun om foråret falder sne, hyppig ledsaget af kraftige storme.
Ved Viktoria-søen (3.700 m.o.h.) er årets gennemsnitlige fugtighed kun 39%. Nedbøren er 49 mm, hvoraf 39 mm i månederne april—juli. Middeltemperaturen er for januar ÷ 24,9°C, for juli 16,8°C. I den klare tynde luft er solens magt umådelig. Om foråret kan heden i solen være uudholdelig, mens luften i skyggen er isnende kold.
Snegrænsen nås først hen imod 5000 m.
== Plantevækst ==
Klimaet medfører, at plantevæksten oppe på højsletterne er sparsomt, hovedsageligt græs med kun få træer, og nogle steder er der helt bart. Plantevæksten er udpræget steppeagtig, løgvækster, græsser og alpine stauder danner mange steder gode græsgange, medens andre steder kan være næsten ørkenagtige. I de dybe dale mod vest omgives floderne af krat, af pil, poppel og enebær. Først ved grænserne af Pamir findes så dybe dale, at trævækst er mulig.
== Dyreliv ==
Dyreverdenen er rig, særlig på gnavere (''Arctomys'', ''Lagomys''). Karakteristisk er et får (''Ovis poli''). Fuglene er talrige.
[[Fil:Location map Pamir mhn.svg|thumb|300px|Pamirs beliggenhed i Asia]]
== Befolkning ==
Der bor nogen hundrede tusind mennesker i Pamirområdet, hovedsageligt i dalene mod vest. Befolkningen består i vest af [[tadsjiker]] og på højsletterne i øst af nomadiske [[kirgisere]]. I dalene mod syd og vest bor de indoeuropæiske vakhaner og galtshaer, der driver noget agerbrug. De vigtigste byer i området er [[Khorog]] i Pandzhdalen, [[Tashkurgan (by)|Tashkurgan]] i Xinjiang og [[Murgab]] i Gorno-Badakhsjan.
== Transport ==
I Kina, i den sydøstlige udkant af Pamirregionen, ligger den højest beliggende internationale vej i verden: [[Karakoram Highway]], som forbinder Pakistan og Kina. [[Pamir Highway]], som er den næst højeste, går fra [[Dusjanbe]] i [[Tadsjikistan]] til [[Osj]] i [[Kirgisistan]] gennem [[Gorno-Badakhsjan]] og er den vigtigste forsyningslinje for denne isolerede region. Fra de vestlige dele fører veje fra de fleste sidedale og via Panjdalen til Tadsjikistans hovedstad [[Dusjanbe]].
== Ekspeditioner ==
Først i 1800-tallet blev det nøjere kendskab til Pamirs forhold udvidet takket være en række ekspeditioner: i 1838 besøgtes Pamir af Wood, i 1873 af [[Forsyth]], i 1876 af [[Kostenko]]. Senere er talrige ekspeditioner til Pamir blevne foretagne. Som de vigtigste forskere kan nævnes [[Grum Grshimailo]] (1885—87), [[Younghusband]] (1890), [[Ole Olufsen]] (1896—97 og 1898—99).
== Litteratur ==
| |||