Titan (måne): Forskelle mellem versioner

Som den eneste måne i vort solsystem har Titan en tæt, veludviklet atmosfære: [[Tryk (fysik)|Trykket]] ved overfladen er halvanden gang så højt som vi kender det ved [[Jorden]]s overflade. Denne atmosfære består for 95 [[procent]]s vedkommende af [[kvælstof]], og dertil [[metan]] og en smule [[helium]], samt betydelige spor af en lang række forskellige molekyler som [[etan]], [[diacetylen]], [[metylacetylen]], [[cyanoacetylen]], [[acetylen]], [[propan]], [[carbondioxid]], [[carbonmonooxid]], [[cyanogen]] og [[blåsyre|cyanbrinte]], komplicerede organiske molekyler.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kemi-mystik-vaekker-hab-om-liv-pa-titan Kemi-mysterium vækker håb om liv på Titan]</ref>

Titan har ikke i sig selv noget [[magnetfelt]], og bevæger sig til tider udenfor Saturns magnetfelt, og derved udsættes atmosfæren for [[solvind]]en, som kan ionisere og evt. helt "bortføre" molekyler fra de øverste atmosfærelag. Solens [[ultraviolet]]te stråling nedbryder metan-molekyler i den øverste atmosfære, og man mener at de mange kulbrinteforbindelser er resultatet af [[kemi]]ske reaktioner mellem de sønderdelte molekyler. Disse mere komplekse molekyler danner en tæt, [[orange]] [[smog]] i Titan-atmosfæren.

Fund af [[isotop]]en [[Argon-40]] i atmosfæren tyder på at Titan har en vis [[kryovulkan|kryovulkanisme]], dvs. aktive [[vulkan]]er der udspyr vand-is og [[ammoniak]]. Man har på nærbilleder også fundet en vulkan der udspyr metan, og det menes nu at denne vulkanaktivitet er en væsentlig kilde til metan i atmosfæren.