Forskel mellem versioner af "Able Archer 83"

3.324 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
Jf. diskussionssiden
m (beskyttelse udløbet)
(Jf. diskussionssiden)
'''Able Archer 83''' var en ti dage lang [[NATO]]-[[Militærøvelse|øvelse]], der startede [[2. november]] [[1983]] over store dele af [[Vesteuropa]] – centreret omkring [[SHAPE]]s hovedkvarter i byen [[Casteau]] nord for [[Mons]] i [[Belgien]]. Øvelsen, der sluttede [[11. november]], simulerede en optrappet international situation, der kulminerede med afsendelsen af en [[atombombe]].
 
På grund af øvelsens realistiske form, det i forvejen anspændte forhold mellem [[Sovjetunionen]] og [[USA]] (med bl.a. den sovjetiske nedskydning af [[Korean Air Lines Flight 007]] et par måneder før) samt sovjetledernes paranoia frygtede man i [[Kreml]], at der muligvis var tale om et maskeret angreb fra USAs side. Ifølge et notat fra [[CIA]] (SNIE 1984) skulle Sovjetunionens leder [[Jurij Andropov]] have sat visse enheder af det sovjetiske militær og atomare styrker i forhøjet beredskab, og luftvåbenet i [[DDR]] og [[Polen]] skulle ligeledes være sat i forhøjet alarmberedskab.<ref name = "SNIE 84">''SNIE 11–10–84'' "Implications of Recent Soviet Military-Political Activities" Central Intelligence Agency, 18. maj 1984.</ref> Visse historikere har på den baggrund påståethævdet, at Able Archer 83 var det tætteste, verden har været på en egentlig [[atomkrig]].<ref name="Gaddis">{{cite book|last1=Gaddis|first1=John Lewis|title=The Cold War: A New History|year=2005|publisher=Penguin|location=London|isbn=1-59420-062-9|page=227-228}}</ref> Denne udlægning af hændelsen støttes af den mangeårige CIA-medarbejder (og senere CIA-chef og forsvarsminister) [[Robert Gates]]' erindringer.<ref name="Gates">{{cite book|last1=Gates|first1=Robert M.|title=From the Shadows: The Ultimate Insider's Story of Five Presidents and How They Won the Cold War|year=1996|publisher=Simon & Schuster|location=New York|isbn=0-684-83497-9|page=272}}</ref>
 
Kriseteorien omtales bl.a. af CIA-historikeren Benjamin B. Fischer<ref name="Fischer">{{cite book|last1=Fischer|first1=Benjamin B.|title=A Cold War Conundrum: The 1983 Soviet War Scare|year=1997|publisher=CIA}}</ref>, og Jonathan M. DiCicco argumenterer for, at krisen omkring Able Archer var en medvirkende årsag til, at [[Ronald Reagan|Reagan-administration]] reviderede sin opfattelse af Sovjetunionen.<ref>Jonathan M. DiCicco, "Fear, Loathing, and Cracks in Reagan’s Mirror Images: Able Archer 83 and an American First Step toward Rapprochement in the Cold War," ''Foreign Policy Analysis'' Vol. 7.3 (juli 2011), pp. 253-274.</ref>
Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der overhovedet ikke findes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]] eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 ifølge Gregersen at være lidet troværdig.<ref name = "Gregersen">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref> Gregersen konklusion støttes af koldkrigseksperten, Harvard-professor og redaktør af [[Journal of Cold War Studies]], Mark Kramer, der efter at have studeret Able Archer afviser, at der var tale om nogen krise, eller at sovjetiske militære enheder eller andre østlige styrker blev sat i alarmberedskab.<ref name = "Kramer">[http://m.jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article4926190.ece Forskningsnetværket fra Odense], Jyllands-Posten, 29. november 2012.</ref>
 
Den amerikanske historiker Raymond Garthoff er en af de historikere, der har omtalt krisen i forbindelse med Able Archer i sin bog ’The Great Transition. American–Soviet relations and the End of the Cold War’ (1994).<ref name="Garthoff">{{cite book|last1=Garthoff|first1=Raymond L.|title=The Great Transition. American–Soviet relations and the End of the Cold War|year=1994|publisher=The Brookings Institution|location=Washington DC|isbn=0-8157-3060-8|page=138-141}}</ref> Garthoff har efterfølgende revideret sin opfattelse, og mener ikke længere, at der var tale om nogen form for krise eller ekstraordinær militær optrapning i forbindelse med Able Archer. Ifølge Garthoff bygger omtalen af krisen i CIA-notatet (SNIE 1984) på en misforståelse blandt CIA’s analytikere.<ref name = "Gregersen1">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005, s. 10f</ref> Forfatteren til det omtalte notat, Fritz W. Ermarth, skrev i [[2003]], at set i lyset af den senere forskning omkring Able Archer, er der i dag intet der tyder på, at der var tale om en krise i forbindelse med øvelsen.<ref name = "Ermarth">http://generaltzsoschickencoop.files.wordpress.com/2009/05/war-scare-1983.pdf</ref>
Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort den sovjetiske paranoia over Able Archer i sine erindringer i forbindelse med omtale af den såkaldte operation [[RJaN]]. Gordijevskij, der dog på dette tidspunkt var udstationeret i London, nævner at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmillan|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref>
 
Den danske forsker [[Jens Gregersen]] argumenterer i en artikel for, at kriseopfattelsen er dårligt kildemæssigt underbygget, eftersom der overhovedet ikke findeskendes østlige kilder, der understøtter teorien. Tværtimod afvises kriseteorien fuldkommen af bl.a. den daværende første-vicechef for generalstaben Sergej Akhromejev, første-viceudenrigsminister Georgij Kornijenko og første-vicechef i Centralkomitéens Internationale Afdeling Vadim Zagladin. Hverken den daværende chef for [[KGB]]'s Første Hovedirektorat Vladimir Krjutkjov, der var ansvarlig for udenrigsspionagen, den sovjetiske udenrigsminister [[Andrei Gromyko]], den mangeårige sovjetisk ambassadør i USA Anatoly Dobrynin eller generalsekretær [[Mikhail Gorbatjov]] nævner krisen i deres erindringer. Direkte adspurgt af den amerikanske historiker Raymond Garthoff har Gorbatjov udtalt, at Politbureauet aldrig fik nogen informationer om en krise eller ekstraordinære militære foranstaltninger i forbindelse med Able Archer. Der findes heller ingen omtale af krisen i andre vestlige kilder, således heller ikke i [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]sEfterretningstjenestes arkiver. På denne baggrund forekommer teorien om den påståede krise i forbindelse med Able Archer 83 ifølge Gregersen at være lidet troværdig.<ref name = "GregersenGregersen2">[http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/Able%20Archer%20og%20Koldkrigsudredningen.aspx Ny publikation: Able Archer og Koldkrigsudredningen] Forsvarsakademiet, 29. november 2005.</ref> Gregersen konklusion støttes af koldkrigseksperten, Harvard-professor og redaktør af [[Journal of Cold War Studies]], Mark Kramer, der efter bl.a. at have studerettalt Ablemed Archermedlemmer afviseraf SUKP’s politbureau har afvist, at der i forbindelse med Able Archer var tale om nogen form for krise, eller at sovjetiske militære enheder eller andre østlige styrker blev sat i alarmberedskab.<ref name = "Kramer">[http://m.jyllands-posten.dk/opinion/kronik/article4926190.ece Forskningsnetværket fra Odense], Jyllands-Posten, 29. november 2012.</ref> Denne udlægning har fået støtte af den tidligere chef for [[Forsvarets Efterretningstjeneste]] (FE), pensioneret generalmajor Jørgen O. Hjorth, som har bekræftet, at FE ikke bemærkede usædvanlig aktivitet i forbindelse med øvelsen.<ref name = "Hjorth">Peer Henrik Hansen ”Is i maven”, Weekendavisen 25/4 2013.</ref>
 
Den afhoppede KGB-agent [[Oleg Gordijevskij]] nævner kort den sovjetiske paranoia over Able Archer i sine erindringer i forbindelse med omtale af den såkaldte operation [[RJaN]]. Gordijevskij, der dog på dette tidspunkt var udstationeret i London, nævner at en efterretningsofficer fra CIA senere forklarede, at man ikke fra amerikansk side havde observeret nogen form for forhøjet sovjetisk beredskab.<ref name="Gordijevskij">{{cite book|last1=Gordijevskij|first1=Oleg|title=Next stop execution: The autobiography of Oleg Gordievsky|year=1995|publisher=Macmillan|location=University of Michigan|isbn=0-333-62086-0|page=261-262}}</ref>
 
Jack F. Matlock, der af præsident Reagan blev udpeget som Special Assistant to the President and Senior Director of European and Soviet Affairs i National Security Council i september 1983, og som efterfølgende var amerikansk ambassadør i Moskva og deltager i nedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjet, har skrevet følgende om Able Archer: ''I am convinced it had no political significance. Not a single Soviet senior policy maker at the time has ever mentioned it; several have said they had no knowledge of it''.<ref name = "Matlock">http://sfah.dk/upload_dir/pics/Tidsskrift/Aargang-2007/nr1/AH07-1-DIIS-J_Gregersen.pdf</ref>
 
==Henvisninger==
4.092

redigeringer