Elektronskal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Orbitaler: Første optræden af orbital i grundstof (i grundtilstand).
→‎Orbitaler: Nobelpristageren Glenn T. Seaborgs hypotese om første optræden af g-orbitalselektroner (Unbiunium; 121).
Linje 26:
!Bikvantetal<!--orbital angular quantum number--> (ℓ)
!Orbital
!Magnetisk kvantetal<!--magnetic quantum number--> (''m'')
!Maks. antal elektroner
|-
Linje 55:
|}
 
Elektronskallernes maksimale elektronantal opfylder formlenden 2*[[Empiri|empiriske formel]] 2×''n''<sup>2</sup>, hvor ''n'' er elektronskalsnummeret:
* K (1) kan have op til 2 elektroner
* L (2) kan have op til 2+2*36= 8 elektroner
* M (3) kan have op til 2+2*36+2*510= 18 elektroner
* N (4) kan have op til 2+2*36+2*510+2*714= 32 elektroner
* O (5) kan have op til 2×5<sup>2</sup>= 50 elektroner
* P (6) kan have op til 2×6<sup>2</sup>= 72 elektroner
* Q (7) kan have op til 2×7<sup>2</sup>= 98 elektroner
 
N og O er de eneste derhar i praksis kan havehøjst 32 elektroner, da elektronskallerne bliver fyldt op efter [[aufbau-princippet]]. Antallet af elektroner i O-skallen vil ifølge nobelpristageren [[Glenn T. Seaborg]] overstige 32 fra og med det hypotetiske grundstof [[Midlertidige navne til grundstoffer|Unbiunium]] (121)<ref>[http://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/G-block.html G-block] Princeton University</ref>.
 
{| class="wikitable" style="text-align:center"
|-
!Hovedkvantetal<!--principal quantum number--> (''n'')
!Bikvantetal<!--orbital angular quantum number--> (ℓ)
!Sum (''n''+ℓ)
!Aufbau-<br/>rækkefølge
!Letteste<br/>grundstof<ref>s. 58-59 i "Spectroscopic States" i House (2008)</ref>
!Første<br/>grundstof
|-
|1 (K)