Olympe de Gouges: Forskelle mellem versioner

Olympe de Gouges var aktiv kvinderettighedsforkæmper under [[Den Franske Revolution]], hvor hun skrev talrige brochurer og pamfletter, der talte for lige rettigheder mellem mænd og kvinder. Hendes mest betydningsfulde værk betegnes som ''Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne (1791)'' [da. Erklæring om kvindens og den kvindelige borgers rettigheder], der var en modreaktion til den officielle [[Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder|franske menneskerettighedserklæring]], ''Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen (1789)'' [da. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder]. I denne pamflet kræver Olympe de Ggouges fuld politisk ligestilling mellem mænd og kvinder.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Olympe_de_Gouges denstoredanske.dk], Olympe de Gouges, Gyldendals.</ref> Bedst udtrykt i artikel 10: ''"Kvinden har ret til at bestige skafottet. Da skal hun også have ret til at bestige talerstolen."''

Selvom Olympe de Gouges vandt sig popularitet under den franske revolution, og at alle hendes tekster fuldtud var i tråd med revolutionens slagord ''[[Frihed, lighed, broderskab|"Frihed, lighed, broderskab"]]'' skulle det vise sig at det franske samfund, da det begyndte at reetablere sig selv i 1793-94 under jakobinernes herredømme: [[Terrorregimet]], langt fra blev, som Gouges havde håbet på. Frankrig erklærede krig med både [[Preussen]] og [[Østrig]], og senere også [[Storbritannien]] og [[Spanien]]. Man havde brug for "en stærk mand", og denne mand hed i 1793-94 [[Maximilien Robespierre|Robespierre]]. Den mandsdomineret styreform blev genindført, og selv ytringsfriheden skulle vise sig at have sine begrænsninger. Olympe de Gouges var pacifist og fra slutningen af 1792 kritiserede hun stærkt Robespierres politiske metoder. Hun fik hængt plakater op rundt om i Paris' gader, hvor hun advarede mod Robespierre, som hun kaldte både ærgerrig og magtbegærlig<ref name="test">[http://www.leksikon.org/art.php?n=1009 leksikon.org]</ref>. Dette første til at hun i Juli 1793 blev arresteret. Det lykkedes hende dog stadig at smugle "anti-Robespierre"-plakater ud fra fængslet. Efter 3 måneders fængsling blev hun henrettet den 3. november 1793. Anklagen lød: ''"at hun gennem sine skrifter havde planlagt et forbryderisk anslag mod «folkesuveræniteten»"''<ref name="test" />