Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 3:
== Forhistorie ==
Erklæringen blev skrevet af den nyvalgte franske Nationalforsamling under ledelse af [[Mirabeau]]. Efter de skelsættende begivenheder i [[Versailles]] natten mellem 4. og [[5. august]] [[1789]], da [[adel]]en og [[gejstlighed]]en havde frasagt sig deres [[privilegium|privilegier]], gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med [[Thomas Jefferson|Jefferson]] skrev [[La Fayette]] så en tekst, der byggede dels på de franske [[oplysningstiden|oplysningsfilosoffer]], dels på statsakter fra engelsk historie; artikel 1, 2 og 3 handler om borgerens naturlige friheder og rettigheder, som f.eks. udtrykkes som at man ”fødes og forbliver lige i rettigheder”; man er altså ikke længere mere privilegeret end andre i form af ens stand. Yderligere er ” brugen af de naturlige rettigheder begrænses kun af, at de andre borgere sikres de samme rettigheder.” Disse artikler er f.eks. inspireret af [[John Locke]]s ideologi om naturretten og frihed under ansvar, hvor fornuften er grunden til at mennesket er villige til at afgive naturretten og indgå i et samfund og
Den erklæring, som blev fremlagt for nationalforsamlingen og vedtaget den [[26. august]], bestod af 17 artikler. Den er højstemt og idealistisk i tonen og præges af en bevidsthed om, at menneskeheden står ved en skillevej i sin historie. Det fremgår klart af teksten, at den havde gyldighed ikke bare for [[Frankrig]], men ''«for alle folk, alle lande og alle tider»''.
|