Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder: Forskelle mellem versioner

Erklæringen blev skrevet af den nyvalgte franske Nationalforsamling under ledelse af [[Mirabeau]]. Efter de skelsættende begivenheder i [[Versailles]] natten mellem 4. og [[5. august]] [[1789]], da [[adel]]en og [[gejstlighed]]en havde frasagt sig deres [[privilegium|privilegier]], gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med [[Thomas Jefferson|Jefferson]] skrev [[La Fayette]] så en tekst, der byggede dels på de franske [[oplysningstiden|oplysningsfilosoffer]], dels på statsakter fra engelsk historie; artikel 1, 2 og 3 handler om borgerens naturlige friheder og rettigheder, som f.eks. udtrykkes som at man ”fødes og forbliver lige i rettigheder”; man er altså ikke længere mere privilegeret end andre i form af ens stand. Yderligere er ” brugen af de naturlige rettigheder begrænses kun af, at de andre borgere sikres de samme rettigheder.” Disse artikler er f.eks. inspireret af [[John Locke]]s ideologi om naturretten og frihed under ansvar, hvor fornuften er grunden til at mennesket er villige til at afgive naturretten og indgå i et samfund og opnå beskyttelse. Artikel 4, der handler om demokratiets indførsel er inspireret af [[John Locke]] og aspekter af [[Jean-Jacques Rousseau]], hvor retten til valg af regent hviler hos folket. Artikel 10 og 11 handler henholdsvis om religonsfrihed og ytringsfrihed, inspireret af [[Voltaire]] og [[USA's uafhængighedserklæring|de amerikanske rettighedserklæringer]] fra [[1770'erne]]. Artikel 12-17, handler om staten, hvor der f.eks. i artikel 16 beskrives et samfund hvor "rettighederne ikke er sikret" fordi "de bestemmende magter ikke er delt" Derfor er statens tredeling nødvendig. Inspireret af [[Montesquieu]]s ''Om Lovenes Ånd'' (De l'esprit des lois) fra [[1748]] eller mere direkte John Lockes ''To afhandlinger om regering'' (Two Treatises of Government) fra [[1690]].

 

 

 

Det franske folks repræsentanter, konstituerede i nationalfor­samlingen, har, i betragtning af at uvidenhed om, forglemmel­se af og foragt for menneskerettighederne er de eneste årsager til folkenes ulykker og regeringernes korruption, besluttet at fremsætte menneskets naturlige, uforanderlige og hellige ret­tigheder i en højtidelig erklæring, for at denne erklæring altid kan være nærværende for alle medlemmer af samfundet og ustandselig minde dem om deres ret og deres pligter, for at lov­givningsmagtens og den udøvende magts handlinger til en­hver tid kan sammenlignes med formålet for enhver politisk institution og således være mere respekterede, og for at borger­nes krav i fremtiden kan hvile på enkle og uomtvistelige grundsætninger og altid medføre forfatningernes bevarelse og alles lykke.