Kronstadt-opstanden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 3:
'''Kronstadt-opstanden''' i marts [[1921]] var en matrosopstand på den Baltiske flådefæstning Kronstadt og rettet mod hvad oprørerne opfattede som [[Lenin]]s og det nydannede [[Sovjetunionens kommunistiske parti|Sovjettiske Kommunistparti]]s (SUKP) tiltagende diktatoriske styre og magtfuldkommenhed.
 
Oprøret startede med en række strejker i Moskva og Petrograd i februar vendt imod sovjetstatens såkaldte "krigskommunisme" og det kulminerede den 1. marts med vedtagelsen af en femten punkt resolution på flådestationen Kronstadt. Hovedkravne i sidstnævnte var: "nyvalg til sovjetterne" (sovjet=råd) via almen fri "hemmelig afstemning og fri forudgående valgagitation", samt "tale og pressefrihed for arbejdere og bønder, anarkister og venstreorienterede partier" og "forsamlingsfrihed, frihed for fagforeninger og bondesammenslutninger" frihed for "alle politiske fanger, som tilhører socialistiske partier, så vel som alle arbejder og bønder, soldatern og matroser, der er blevet fængslet i forbindelse med arbejder- og bondebevægelser." Herudover stillede man krav om at der skulle nedsættes "en kommission til gennemgang af akterne i alle processer mod indsatte i fængsler eller koncentrationslejre." Resolutionen rettede derefter et direkte angreb på bolsjevikkernes magtmonopol med et krav om at "intet enkeltpart må have monopol på propaganda for sine ideer" eller "modtage penge fra staten til dette formål." Man krævede fjernelse af bolsjevikpartiets "kommissærer" fra "alle troppenheder" og i "fabrikker og værksteder" og at evt. brug af sådanne i stedet skulle overlades til "arbejdernes skøn." Endeligt krævede man at "bønderne" skulle have "fuld ret til at bestemme over al deres jord som de vil, og til at eje kvæg, så længe de selv kan passe det, dvs. ikke anvender lønnet arbejdskraft." Resolutionen blev vedtaget med alleet stemmerovervældende flertal på et åbent møde på flådestationen, imod stemte kun to af de tilstedeværende.<ref>Brunse&Neilsen, side 51-53.</ref>
 
Opstanden var et udgjorde et stort politiske problem for kommunistpartiet. For det første fordi den vedtagende resolution var klart venstreorienteret i indhold og for det andet fordi flådestationen og dens matroser havde været en afgørende bastion for bolsjevikkernes og dermed kommunistpartiets magtovertagelse i oktober 1917. Man gjorde nogle spæde forsøg på at forhandle sig tilrette. Sovejst præsident [[Mikhail Kalinin]] sendtes ud til flødestationen, men han havde ikke mandat til atr give efter på disse afgørende punkter og befandt sig blandt de to stemmer der stemtes ned under ovenstående møde. Matroserne ville ikke opgive kravet om frihed for opposionelle vensreorienterede partier og nyvalg til sovjetterne og i sidste ende valgte bolsjevikkerne at fremstille oprøret som ledet af højreorienterede kræfter og "provokatoriske elementer", den Franske efterretningstjeneste og det , hvorefter man satte den [[Røde Hær]] ind med omkring 60 tusind tropper under ledelse af [[Mikhail Tukhachevsky]] stormede fortet over isen den 7 marts.