Kronstadt-opstanden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Helsned (diskussion | bidrag) No edit summary |
Helsned (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 3:
'''Kronstadt-opstanden''' i marts [[1921]] var en matrosopstand på den Baltiske flådefæstning Kronstadt og rettet mod hvad oprørerne opfattede som [[Lenin]]s og det nydannede [[Sovjetunionens kommunistiske parti|Sovjettiske Kommunistparti]]s (SUKP) tiltagende diktatoriske styre og magtfuldkommenhed.
Oprøret startede med en række strejker i Moskva og Petrograd i februar vendt imod sovjetstatens såkaldte "krigskommunisme" og det kulminerede den 1. marts med vedtagelsen af en femten punkt resolution på flådestationen Kronstadt. Hovedkravne i sidstnævnte var: "nyvalg til sovjetterne" (
Opstanden var et udgjorde et stort politiske problem for kommunistpartiet. For det første fordi den vedtagende resolution var klart venstreorienteret i indhold og for det andet fordi flådestationen og dens matroser havde været en afgørende bastion for bolsjevikkernes og dermed kommunistpartiets magtovertagelse i oktober 1917. Man gjorde nogle spæde forsøg på at forhandle sig tilrette. Sovejst præsident [[Mikhail Kalinin]] sendtes ud til flødestationen, men han havde ikke mandat til atr give efter på disse afgørende punkter og befandt sig blandt de to stemmer der stemtes ned under ovenstående møde. Matroserne ville ikke opgive kravet om frihed for opposionelle vensreorienterede partier og nyvalg til sovjetterne og i sidste ende valgte bolsjevikkerne at fremstille oprøret som ledet af højreorienterede kræfter og "provokatoriske elementer", den Franske efterretningstjeneste og det , hvorefter man satte den [[Røde Hær]] ind med omkring 60 tusind tropper under ledelse af [[Mikhail Tukhachevsky]] stormede fortet over isen den 7 marts.
|