Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 1:
{{wikificering}}
[[Fil:Declaration of Human Rights.jpg|thumb|Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789.]]
'''Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder''' ([[Fransk (sprog)|fransk]]: ''Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen'', også kaldt ''Menneskerettighedserklæringen af 1789''{{km}}) blev vedtaget af [[Assemblée Nationale|den franske nationalforsamling]] [[26. august]] [[1789]]. I korthed handler de 17 artikler om frihed: [[religionsfrihed]], menings- og [[ytringsfrihed]] og ret til at deltage i lovgivningsmagten. Der gælder lighed for loven, retssikkerhed i retsplejen og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse. Ligeledes fastslår den [[ejendomret]]tens ukrænkelighed. For at have [[stemmeret]], og dermed være kvalificeret som aktiv [[borger]], skulle man være en kaukasisk mand, 25 år, betale en bestemt mængde [[skat]] og ikke have nogen anden herre end en selv; [[slaveri]]et var ikke afskaffet i erklæringen, hvilket senere ledte til slaveoprør i den [[Frankrig|franske]] [[koloni]] [[Saint-Domingue]]. På denne måde var det kun omkring 4,3 millioner ud af en befolkning på ca. 29 millioner, der kunne stemme.{{km}} Som modreaktion til, at kvinder ikke fik politiske rettigheder, skrev [[Olympe de Gouges]] i [[1791]] sin ''[[Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder]]''.
 
== Forhistorie ==
Erklæringen blev skrevet af den nyvalgte [[Assemblée Nationale|franske Nationalforsamling]] under ledelse af [[Mirabeau]], i forsøget på at forhindre fremtidige optøjer som set den [[14. juli]] og for at samle de forskellige befolkningsgrupper i den franske [[nation]]. Erklæringen er skrevet til ”alle medlemmer af samfundet” for at tage afstand fra den [[Feudalisme|feudale]] samfundsorden og udbrede et fælles regelsæt for ret og frihed. Efter de skelsættende begivenheder i [[Versailles]] natten mellem 4. og [[5. august]] [[1789]], da [[adel]]en og [[gejstlighed]]en havde frasagt sig deres [[privilegium|privilegier]], gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med [[Thomas Jefferson|Jefferson]] skrev [[La Fayette]] så en tekst, der byggede dels på de franske [[oplysningstiden|oplysningsfilosoffer]], dels på statsakter fra engelsk historie; artikel 1, 2 og 3 handler om borgerens naturlige friheder og rettigheder, som f.eks. udtrykkes som at man "fødes og forbliver lige i rettigheder"; man er altså ikke længere mere privilegeret end andre i form af ens stand. Yderligere er "brugen af de naturlige rettigheder begrænses kun af, at de andre borgere sikres de samme rettigheder." Disse artikler er f.eks. inspireret af [[John Locke]]s ideologi om naturretten og frihed under ansvar, hvor fornuften er grunden til at mennesket er villige til at afgive naturretten[[naturret]]ten og indgå i et samfund og opnå beskyttelse. Artikel 4, der handler om [[demokrati]]ets indførsel er inspireret af [[John Locke]] og aspekter af [[Jean-Jacques Rousseau]], hvor retten til valg af regent hviler hos folket. Artikel 10 og 11 handler henholdsvis om religonsfrihed og ytringsfrihed, inspireret af [[Voltaire]] og [[USA's uafhængighedserklæring|de amerikanske rettighedserklæringer]] fra [[1770'erne]]. Artikel 12-17, handler om staten, hvor der f.eks. i artikel 16 beskrives et [[samfund]] hvor "rettighederne ikke er sikret" fordi "de bestemmende magter ikke er delt" Derfor er [[Magtadskillelse|statens tredeling]] nødvendig. Inspireret af [[Montesquieu]]s ''Om Lovenes Ånd'' (De l'esprit des lois) fra [[1748]] eller mere direkte John Lockes ''To afhandlinger om regering'' (Two Treatises of Government) fra [[1690]].
 
== Menneskerettighedserklæringen ==