Strandret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 17:
Den oprindelige retstilstand med hensyn til ejerskabet til vrag og vraggods har overalt i verden været, at dette tilhørte beboerne ved den kyst, hvor det kom ind. Dette var i længden ikke holdbart, da det mange steder – også i Danmark – førte til, at vrag og vraggods blev en indtægtkilde, og derved kunne forlede kystbeboerne til bevidst at forsøge at fremkalde skibbrud. Derfor blev området efterhånden lovreguleret i de fleste lande.
 
Med hensyn til [[ejendomretejendomsret]]ten til stranden er der i Europa en vis forskel mellem de områder, som har været under påvirkning af [[romerret]]ten og de områder, hvor romerretten ikke har haft større indflydelse, idet stranden i romerretten hører under begrebet "res communis" d.v.s det som hører under [[statens højhedsret]], men som ikke er under nogens ejendomsret, hverken privates eller statens. Selv om Danmark ikke oprindelig har været under væsentlig indflydelse af romerretten, menes det dog, at den oprindelige retstiltand har været, at stranden var allemandseje. <ref>Thygesen s. 508</ref>
 
Strandrettens historie i Danmark kan føres tilbage til Jyske Lov af [[1241]], hvor det i bog III, kapitel 61 hedder: ”Vrag, som kommer til lande, og ingen følger eller kommer efter, det ejer kongen, fordi kongen ejer hele forstranden, og det som ingen mand ejer, det ejer kongen.” <ref>Skautrup s. 157</ref>