Kronstadt-opstanden: Forskelle mellem versioner

Oprøret startede den 26. februar da nyheden om en række strejker i Moskva og Petrograd som vendte sig imod sovjetstatens såkaldte "krigskommunisme" nåede til Kronstadt, og det kulminerede den 1. marts med et møde på Ankerpladsen på flådestationen. Det anslås at omkring 15 tusind arbejdere, soldater og matroser var mødt op, hvilket svarer til en tredjedel af Kotlin-øens befolkning. Tilstede ved mødet var også [[Mikhail Kalinin]] og Østersøflådens politiske kommissær Kuzmin og til mødeleder valgtes Vasiljev, den bolsjevikkiske formand for den lokale ([[ Sovjet (råd)]]). Men stik imod alle protester fra Kalinin og enkelt5eenkelte andre af de tilstedeværende repræsentanter for bolsjevik-regeringen vedtog mødet en femten punkts resolution hvis udkast var designed og fremført væsentligst af mødets oprindelige dirigent matrosen Stephan Maximoff Petritjenko, en tidligere bolsjevik sympatisør, og hvis hovedkrav var som følger: "nyvalg til sovjetterne" via almen fri "hemmelig afstemning og fri forudgående valgagitation", samt "tale og pressefrihed for arbejdere og bønder, anarkister og venstreorienterede partier" og "forsamlingsfrihed, frihed for fagforeninger og bondesammenslutninger" frihed for "alle politiske fanger, som tilhører socialistiske partier, så vel som alle arbejder og bønder, soldatern og matroser, der er blevet fængslet i forbindelse med arbejder- og bondebevægelser."<ref>Brunse&Neilsen, side 28-31; 51-53.</ref>