Kronstadt-opstanden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
mNo edit summary
Linje 3:
'''Kronstadt-opstanden''' i marts [[1921]] var en matrosopstand på den Baltiske flådefæstning [[Kronstadt]] på Kotlin-øen i Østersøen cirka 30 km fra [[Petrograd]] (Petersborg) som rettede sig mod hvad oprørerne opfattede som [[Lenin]]s og det nydannede [[Sovjetunionens kommunistiske parti|Sovjettiske Kommunistparti]]s (SUKP) tiltagende diktatoriske styre og magtfuldkommenhed.
 
Oprøret startede den 26. februar da nyheden om en række strejker i Moskva og Petrograd som vendte sig imod sovjetstatens såkaldte "krigskommunisme" nåede til Kronstadt, og det kulminerede den 1. marts med et møde på Ankerpladsen på flådestationen. Det anslås at omkring 15 tusind arbejdere, soldater og matroser var mødt op, hvilket svarer til en tredjedel af Kotlin-øens befolkning. Tilstede ved mødet var også [[Mikhail Kalinin]] og Østersøflådens politiske kommissær Kuzmin og til mødeleder valgtes Vasiljev, den bolsjevikkiske formand for den lokale ([[ Sovjet (råd)]]). Men stik imod alle protester fra Kalinin og enkelt5eenkelte andre af de tilstedeværende repræsentanter for bolsjevik-regeringen vedtog mødet en femten punkts resolution hvis udkast var designed og fremført væsentligst af mødets oprindelige dirigent matrosen Stephan Maximoff Petritjenko, en tidligere bolsjevik sympatisør, og hvis hovedkrav var som følger: "nyvalg til sovjetterne" via almen fri "hemmelig afstemning og fri forudgående valgagitation", samt "tale og pressefrihed for arbejdere og bønder, anarkister og venstreorienterede partier" og "forsamlingsfrihed, frihed for fagforeninger og bondesammenslutninger" frihed for "alle politiske fanger, som tilhører socialistiske partier, så vel som alle arbejder og bønder, soldatern og matroser, der er blevet fængslet i forbindelse med arbejder- og bondebevægelser."<ref>Brunse&Neilsen, side 28-31; 51-53.</ref>
 
Herudover stillede man krav om at der skulle nedsættes "en kommission til gennemgang af akterne i alle processer mod indsatte i fængsler eller koncentrationslejre." Resolutionen rettede derefter et direkte angreb på bolsjevikkernes magtmonopol med et krav om at "intet enkeltpart må have monopol på propaganda for sine ideer" eller "modtage penge fra staten til dette formål." Man krævede fjernelse af bolsjevikpartiets "kommissærer" fra "alle troppeenheder" og i "fabrikker og værksteder" og at evt. brug af kommissærer i stedet skulle overlades til "arbejdernes skøn." Endeligt krævede man at "bønderne" skulle have "fuld ret til at bestemme over al deres jord som de vil, og til at eje kvæg, så længe de selv kan passe det, dvs. ikke anvender lønnet arbejdskraft." Resolutionen blev vedtaget med et overvældende flertal på et åbent møde på flådestationen, imod stemte kun to af de tilstedeværende.<ref>Brunse&Neilsen, side 51-53.</ref>