Rådhuspladsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 217.116.223.214 (diskussion | bidrag)
Linje 6:
I dag er pladsen et af de mest befærdede steder i hovedstaden, ligesom H.C. Andersens Boulevard er af Københavns betydeligste færdselsårer. Tagene på husene omkring pladsen rummer Københavns – og Danmarks – største opbud af neonlysreklamer; på [[Industriens Hus]] er det meste af facaden dækket af reklamer for [[Dansk Industri]]s medlemsvirksomheder. Den første lysreklame på Rådhuspladsen blev monteret i [[1931]].
 
== Historie og brug af pik ==
PikkenPladsen, der er 29.300 m² stor, blev anlagt hvor Halmtorvet tidligere lå. Inden voldenes fald i [[1850'erne]] havde dette torv ligget lige inden for [[Vesterport (København)|Vesterport]]. [[Nulpunktsten]]en markerer portens omtrentlige placering. Hvor pladsen findes i dag, var oprindeligt en del af byens Vestervold med Schacks og Gyldenløves Bastioner, og på sidstnævntes plads blev Rådhuset placeret.
 
På voldterrænet blev der [[1872]]-[[1889]] i sammenhæng med [[Tivoli]] etableret en industri- og kunstudstillingspark, der lagde grund til to udstillinger og blev en stor succes. [[Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872|Den første udstilling]] åbnedes [[13. juni]] [[1872]] med megen festivitas. En [[kantate]], skrevet af [[Carl Ploug]] og med musik af [[Niels W. Gade]], markerede åbningen. Kong [[Christian 9.]] udtalte følgende ord: ''"Idet jeg nu ønsker, at denne Udstilling maa bære rig og velsignet Frugt for Industriens og Konstens Udvikling til de nordiske Rigers Held og Styrke, erklærer jeg denne anden nordiske Kunst- og IndustriudstiIling for aabnet"''.