Anders Sørensen Vedel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
No edit summary
Linje 9:
|død = [[13. februar]] [[1616]]
|dødssted = [[Ribe]]
|begravet = Ribe Domkirke
|nationalitet =
|uddannelse = [[magistergrad]]
Linje 21:
[[Fil:Anders-Sørensen-Vedel.JPG|thumb|200px|right|Anders Sørensen Vedel. Samtidigt relief i Ribe Domkirke.]]
 
'''Anders Sørensen [[Vedel (Slægt)|Vedel]]''' ([[9. november]] [[1542]] i [[Vejle]] (deraf tilnavnet) – [[13. februar]] [[1616]] i [[Ribe]]) var en [[Danmark|dansk]] [[historiker]] og forfatter til en lang række værker. Blandt andet kendt for at oversatte han [[Saxo]]s ''[[Gesta Danorum]]'' fra latin til dansk.
 
== Liv og karriere ==
Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til [[København]] i 1561. Fra 1562 til 65 ledsagede han [[Tycho Brahe]] som hovmester til [[Leipzig]] og Wittenberg.
 
Han skrev selv sit navn som Anders Søffrinssøn(''latinsk udgave af Sørenssøn'') Vedel, han tog selv navnet Vedel efter hans fødeby Vejle, hvis Navn i middelalderen er blevet stavet Wæthla, Wæthel og Vedel.<ref name='finn'>[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I34284&tree=2 finnholbek.dk], slægtsside, Anders Sørensen Vedel</ref>
 
Efter i 1566 at have erhvervet [[magistergrad]]en ved [[Wittenberg]]s universitet blev han i 1568 slotsprædikant ved [[Københavns Slot]], et embede han beklædte, til han i 1581 flyttede til Ribe.
 
Vedel blev den 30. juni 1577 gift med den 14årige Marine Hansdatter Svane, en datter af [[Hans Svaning]], men Mariane dør under et besøg i forældrenes hjem året efter brylluppet og de efterlader sig ikke børn.<ref>[http://www.klarskov.org/svane/marine-svane.htm www.klarskov.org: Svane-slægten], Marine Svane 1562-1578</ref> I 1581 flyttede Vedel til Ribe, her bliver han gift den 20. august samme år<ref name='finn' /> med Mette Hansdatter, datter af [[Hans Laugesen]] og Dorthe Tausen.
 
=== Historiker ===
Line 35 ⟶ 39:
Et tredje hovedværk i Vedels litterære produktion er Hundredvisebogen, hans udgave af danske folkeviser fra 1591. På titelbladet: ''It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag''. Bogen er tilegnet [[Frederik 2.]]s dronning [[Sophie af Mecklenburg|Sophie]] og trykt på Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljebjerg.
 
Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie fra de ældste tider til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansler [[Niels Kaas]]. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere, hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev professor ved Københavns universitet [[Niels Krag]] udset til at skrive en ny danmarkshistorie. I modsætning til Vedel fik Krag officiel titel som [[kongelig historiograf]].
 
Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig [[Svend Tveskæg]]s historie. Den er affattet på dansk (og blev først trykt i 1705 længe efter Vedels død). Tanken var i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.
Line 43 ⟶ 47:
Vedel skrev denne 'ansøgning' på latin i 1578 og på dansk et par år senere, i 1581. Den latinske version er bevaret i Vedels eget manuskript (i dag på Det Kongelige Bibliotek, GKS 2437 4to), og den danske version kendes også i dag i et håndskrift, der formentlig er skrevet af en af Vedels medhjælpere (Det Kongelige Bibliotek, GKS 2435 4to). Ingen af dem blev trykt i Vedels egen tid.
 
=== Død og eftermæle ===
Der står en statue af ham på Kirketorvet foran [[Sankt Nikolaj Kirke (Vejle Kommune)|Skt. Nikolaj Kirke]] i [[Vejle]].
Vedel døde efter kort tids sygdom, han blev begravet i Ribe Domkirke, hans gravsten er i dag forsvundet.
 
Der står en statue af ham på Kirketorvet foran [[Sankt Nikolaj Kirke (Vejle Kommune)|Skt. Nikolaj Kirke]] i [[Vejle]], i samme kirke hænger et portræt af ham.
 
== Familie ==
Børn med Mette Hansdatter Laugesen
# Marine Andersdatter Vedel, født 22 jun.juni 1582 - døde 28 jun.juni 1639, gift med rektor [[Ægidius Laurirsen]]
# Lauge Andersen Vedel, født 23 jul.juli 1583 - døde 1583
# Anne Andersdatter Vedel, født 18 maj 1585 - døde 22 jan.januar 1655, gift med rådmand Bertel Jørgensen Struck
# Sidsel (Else) Andersdatter Vedel, født 6 aug.august 1586 - døde 28 apr.april 1621, gift med biskop [[Poul Mortensen Aastrup]]
# [[Søren Andersen Vedel]], født 10 jul.juli 1587 - døde 22 jan.januar 1653, gift med Susanne Pedersdatter
# Hans Andersen Vedel, født 2 jun.juni 1588 - døde 1588
# [[Hans Andersen Tausanus Vedel]], født 7 jan.januar 1590 - døde 1632, Hamburg
# Lauge Andersen Vedel, født 20 dec.december 1592 - døde 23 aug.august 1648, gift med Lisbeth Johannesdatter Mauritii
# [[Hans Laugesen Andersen Vedel]], født 2 okt.oktober 1595 - døde 7 sep.september 1661, Burlev, 1. gift med Bente Jørgensdatter, 2. gift med Agnete Nielsdatter
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
== Henvisninger ==
Line 76 ⟶ 87:
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark]]
[[Kategori:Personer fra Vejle]]
[[Kategori:Personer fra Ribe]]