Versionen fra 12. aug. 2013, 13:07 redigér M (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 21.086 edits wikifix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. aug. 2013, 16:11 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎Uddannelse og karriere: sprogret Gå til næste forskel →
Linje 7: Kossinna var søn af en [[skolelærer]] og blev født i den østligste del af Tyskland, senere under polsk forvaltning. Sin akademiske uddannelse fik han i [[Göttingen]], [[Leipzig]], [[Berlin]] og [[Strassburg]]. Efter at have uddannet sig i lingvistik og skrevet værket ''”Über die ältesten hochfränkischen Sprachdenkmäler“'' ([[1887]]), arbejdede han længe som bibliotekar. I sensommeren [[1895]] på Det kongelige Bibliotek i Berlin. Den 9. august 1895 holdt han i [[Kassel]] et berømt foredrag ''”Die vorgeschichtliche Ausbreitung der Germanen in Deutschland”'' for antropologer. Han forelagde her sin arkæologiske teori om ''Siedlungsgeschichte'', der drejer sig om bosættelsesstrukturer og kolonisering i forhistorisk tid. Den teori arbejdede han videre på de næste 35 år. Foredraget blev trykt og udgivet [[1896]].<ref>Baudou 2005:121</ref> tiTi år efter blev han arkæologiprofessor ved universitetet i Berlin, og fra denne tid udgav han en række nationalistiske, protyske, arkæologiske værker, herunder ''”Die Herkunft der Germanen. Zur Methode der Siedlungsarchäologie”'' (1911), ''”Die deutsche Vorgeschichte eine hervorragend nationale Wissenschaft”'' (1912), ''”Der Goldfund vom Messingwerk bei Eberswalde und die goldenen Kultgefäße der Germanen”'' (1913) og ''”Die deutsche Ostmark, ein Heimatboden der Germanen”'' (1919). == Kulturkredslæren ==

Gustaf Kossinna: Forskelle mellem versioner