Kronstadt-opstanden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
det er pov at tillægger revolutionskommitteen ord som 'gidsler' - eller definerer dem som 'desertører' ~~~~
No edit summary
Linje 7:
Herudover stillede man krav om at der skulle nedsættes "en kommission til gennemgang af akterne i alle processer mod indsatte i fængsler eller koncentrationslejre." Resolutionen rettede derefter et direkte angreb på bolsjevikkernes magtmonopol med et krav om at "intet enkeltpart må have monopol på propaganda for sine ideer" eller "modtage penge fra staten til dette formål." Man krævede fjernelse af bolsjevikpartiets "kommissærer" fra "alle troppeenheder" og i "fabrikker og værksteder" og at evt. brug af kommissærer i stedet skulle overlades til "arbejdernes skøn." Endeligt krævede man at "bønderne" skulle have "fuld ret til at bestemme over al deres jord som de vil, og til at eje kvæg, så længe de selv kan passe det, dvs. ikke anvender lønnet arbejdskraft." Resolutionen blev vedtaget med et overvældende flertal på et åbent møde på flådestationen, imod stemte kun to af de tilstedeværende.<ref>Brunse&Neilsen, side 51-53.</ref>
 
Umiddelbart efter vedtagelsen af resolutionen, arresterede oprørerne de tilbageblevne 'kommunister' (dvs regeringsstøtter),. ogDen slogtredje samtidigtmarts fast,svarede regeringensorganerne igen ved en udsendelse fra 'radio Rosta Moskow' at detudråbe oprørerne som 'mytterister' og påstande om at oprøret var rentet opspind,SR (Socialrevolutionært) fra planlagt og ledet kup dirigeret fra *Paris' med det formål at deres'omstyrte kritikSovjetmagten' samt at den virkelige leder af sovjestatenoprøret er burde'en zarisk general' som konsekvens,befinder atsig sovjetregering'i umiddelbartskjul villebag' angribeoprørernes byen'ryg.'<ref>[http://www-personal.umich.edu/~mhuey/IZV/IZV.Number2.html Kronstadt-oprørernes buletin 4. marts 1921] (hentet 2013-08-13) {{en sprog}}</ref>
 
Opstanden var udgjorde et stort politisk problem for kommunistpartiet. For det første fordi den vedtagende resolution var klart venstreorienteret i indhold og for det andet fordi flådestationen og dens matroser havde været en afgørende bastion for bolsjevikkernes og dermed kommunistpartiets magtovertagelse i oktober 1917 og for det tredje fordi man mente at indrømmelser på disse punkter ville betyde omstyrtelses af Lenins og kommunistpartiets magt. Man gjorde nogle spæde forsøg på at forhandle sig tilrette. Sovejst præsident [[Mikhail Kalinin]] sendtes ud til flødestationen, men han havde ikke mandat til atr give efter på disse afgørende punkter og befandt sig blandt de to stemmer der stemtes ned under ovenstående møde. Matroserne ville ikke opgive kravet om frihed for opposionelle vensreorienterede partier og nyvalg til sovjetterne og i sidste ende valgte bolsjevikkerne at fremstille oprøret som ledet af højreorienterede kræfter og "provokatoriske elementer" og den Franske efterretningstjeneste, hvorefter man satte den [[Røde Hær]] ind med omkring 60 tusind tropper under ledelse af [[Mikhail Tukhachevsky]] og stormede fortet over isen den 7 marts.