Mensjevik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Helsned (diskussion | bidrag) |
Helsned (diskussion | bidrag) |
||
Linje 18:
==Ideologiske forskelle mellem de bolsjevikkiske og mensjevikkiske marxister==
Ventresocialister og maxistisk funderede mensjevikkere var, som professor Vladimir N. Brovkin beskriver det, af den opfattelse at det bolsjevikkerne etablerede ikke havde det mindste at gøre med det [[Marx]] og [[Engels]] beskrev som '[[proletariatets diktatur]]'. De henviste typisk til Engels efterskrift til til Marx 'Borgerkrigen i Frankrig' hvor han beskriver 'proletariatets diktatur' som slet og ret arbejderklassens anvendelse af [[flertalsdiktatur]] i en overgangsperiode. Marx beskriver således 'pariserkommunen' som et flertalsdiktatur hvorunder der er 'almindelig valgret' og hvor de 'ansvarlige' repræsentater for arbejderklassen var 'til enhver tid afsættelige'.<ref>Marx of Engels Udvalgte Skrifter, Forlaget Tiden 1973, bind I, side 480.</ref>
Mensjevik lederen [[Julius Martov]] var som marxist tilhænger af teorien om behovet for et proletariatets diktatur (flertals diktatur) i den overgangsperiode der skulle bane vejen for et nyt samfund. Det var ikke det der skilte ham fra hans mangeårige ven og samarbejdspartner [[Vladimir Lenin]]. Det der skilte var Lenins og senere Trotskijs revision af begrebet i retning af afvisning af demokrati og hvad han og andre marxister så som en omskriving betydningen i retning af antidemokratisk og elitært 'mindretals diktatur'. Martovs udlægning var netop ovenstående hentet fra Marx og Enhgels selv. Det var 'proletariatets store flertals som i en periode herskede uden at tage hensyn til interesserne hos et lille isoleret borgerligt kapitalistisk mindretal.<ref>Getzler: Martov, side 221.</ref> Ideen om et enkelt revolutionært partis diktatur på proletariatets vegne. Et diktatur over såvel proletaratet som alle andre partier og strømninger
Mensjevikkerne afviste bolsjevikkernes påstande om, at de med oktober revolutionen havde skabt et 'proletariatets diktatur' i Marx ånd. Martov og mange andre marxister var at bolsjevikkerne istedet for et 'proletariatets diktatur' havde skabt en ny form for borgerligt (=mindretals) diktatur. Et elitært ét-parti diktatur som sigtede imod den totale destruktion af ethvert politisk alternativ, borgerligt såvel som venstreorienteret og socialistisk. Et diktatur også over arbejderklassen, signaleret ikke mindst med undertrykkelsen af 'Kronstad-opstanden', de samtidige nedkæmpelse af strejker og frie fagforninger, og dermed undertrykkelsen af enhver form for arbejderklasse modstand og enhver mulighed for arbejderklassen i retning af venstreorienterede og socialistiske alternativer til bolsjevik-partiets diktatur.<ref>se Brovkin, Vladimir N. ''The Mensheviks After October: Socialist Opposition and the Rise of the Bolshevik Dictatorship'' "The Mensheviks' Political Comeback: The Elections to the Provincial City Soviets in Spring 1918," ''Russian Review,'' vol. 42, no. 1 (Jan. 1983), pp. 1-50.</ref>
| |||