Wikipedia

KFUMs Soldatermission: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Brud på ophavsret
m Brud på ophavsret, desuden reklamerende og tætpå
Linje 1:
{{Copyvio|http://www.kfums-soldatermission.dk/fakta/soldaterhjemmenes-historie.html}}
'''KFUMs Soldatermission''' er en [[Danmark|dansk]] [[folkekirken|folkekirkelig]] organisation, der har til formål at "''arbejde blandt forsvarets tjenestgørende personel ved forkyndelse af det kristne budskab og praktisk tjeneste i eller uden for Danmark''" (paragraf 1 i vedtægerne). Organisationen driver [[pr. 2013]] 14 [[soldaterhjem]] i Danmark og et i [[Afghanistan]]. Desuden driver organisationen et orlogshjem for Søværnets personel i Frederikshavn.<ref>[http://www.kfums-soldatermission.dk/ KFUMs soldaterhjem]</ref>
 
KFUMs Soldatermission blev stiftet i [[1889]].
 
== KFUMs Soldatermissions historie ==
 
Kort fortalt
KFUMs Soldatermission begynder i 1889 i lokaler i en foreningsbygning i Fiolstræde, hvor man blandt andet opbevarer de indkaldtes civile tøj. Niels Hansen har på dette tidspunkt allerede i nogle år indbudt soldater i sine stuer. Niels Hansen er husfar i missionshuset Bethesda, og herfra flytter til KFUM i Fiolstræde. Herefter udvides med årene, som det kan se i den detaljerede oversigt. I 1998 lægges endnu et element til KFUMs Soldatermission, da man for første gang opretter et KFUM Soldaterhjem i udlandet. Det sker da man 19. august sender en medarbejder med styrken til Bosnien, hvor ca. 700 danske soldater er stationeret omkring byen Doboj. Et egentligt soldaterhjem indvies i den ene af to lejre, Camp Valhalla, 28. september. Der flyttes til større lokaler i juni 1999. Da Camp Valhalla blev lukket, flyttede soldaterhjemmet til Camp Dannevirke, hvor der var åbningsreception 30. januar 2000. I slutningen af marts 2001 flyttes soldaterhjemmet til andre lokaler i lejren. Da Camp Dannevirke nedlægges i december 2002 og de tilbageværende soldater flyttes til den amerikanske lejr ved Tuzla, flytter også soldaterhjemmet med, men lukkes, da soldaterne trækkes hjem i efteråret 2003.
 
{| class="wikitable"
|-
! Årstal !! Begivenhed
|-
| 1882 || Det grundtvigske soldaterarbejde begynder som det første egentlig soldaterhjemsarbejde.
|-
| 1889 || I nogle år har Niels Hansen fra missionhuset Bethesda inviteret soldater til samvær i sine stuer. I 1889 flytter det arbejde videre til KFUMs lokaler i Fiolstræde i København og dermed stiftes KFUMs Soldatermission. H.H. Brandt bliver leder af KFUMs første soldaterhjem.
|-
| 1894 || Den 3. maj påbegyndes i Randers et arbejde for soldaterne på Markedsgade 3. I 1913 flytter man til Ridehusvej 4 og i 1924 til Ridehusvej 2. I 1942 bygges eget hus på Ryttervej. Soldaterhjemmet i Randers lukkes med kasernens nedlæggelse sidst i 1990'erne.
|-
| 1890 || I København bygges to fløje til bygningen i Fiolstræde, nemlig Gothersgade- og Tornebuske-fløjen. Her føres soldaterhjemsarbejdet videre. I Odense indledes arbejde for soldaterne i KFUMs bygning. Under besættelsen flyttes flere gange rundt i Odense. Fra 1945 drives arbejdet på kasernens grund indtil der købes eget hus på Sdr. Boulevard i 1950. Dette udvides i 1954
|-
| 1902 || A.F. van der Aa Kühle melder sig som 25-årig til tjeneste på "Borgen". Bliver et år "udlånt" til Århus fra 1908-1909
|-
| 1903 || Arbejdet i Borris begynder i et telt. Flyttes i 1905 til en barak, den ældste del af det nuværende soldaterhjem. Lejren var også dengang skydelejr og kun bemandet tre måneder om sommeren. Senere hele året. Der er fortsat et KFUMs Soldaterhjem i Borris.
|-
| 1906 || Soldaterhjemsforeningen "Dannevirke" stiftes. Ved indskrivninger i lægdsrullen anmodes de vordende soldater om at give en gave til soldaterhjemsarbejdet.Foreningen Soldaternes Venner starter i Kolding på et møde, hvor nogle soldater, der havde haft deres gang på soldaterhjemmet i Gothersgade, ønskede at støtte netop dette hjem. Det blev begyndelsen til landsorganisationen "Soldaternes Venner", der støtter alle KFUMs soldaterhjem. Foreningen blev 4. maj 2003 organisatorisk sammenlagt med KFUMs Soldatermission.
|-
| 1908 || Der begyndes et arbejde i Århus i KFUMs bygning. A.F. van der Aa Kühle er leder indtil 1909, hvorefter han vender tilbage til Gothersgade. Man får egne lokaler på P.M Møllersvej i 1948. Disse udvides i 1954.
|-
| 1912 || I Vordingborg indledes et arbejde i KFUMs bygning i Algade, og fra 1924 i missionshuset. Senere flyttes i eget hus. 1. maj 1934 indvies nuværende hus på Vestergade 3. Dette udvides til indvielse 28. marts 1954.
|-
14. august begyndes arbejde i Ringsted i lejede lokaler på torvet, men allerede i 1916 bygges hus på Teglovnsvej. Dette udvides med festsal i 1939. 1. januar 1958 overtager landsudvalget hjemmet.
|-
| 1913 || Ved Holbæk begyndes arbejde 1. marts i Labæk. I 1921 flyttes til Borchsvej 3, hvor der udvides 1923, 1939 og 1963.
 
I Roskilde åbnes soldaterhjem i Olsgade den 12. november. I 1916 flyttes til KFUM-bygningen. Senere flyttes til Helligkorsgade 8.
 
I Næstved begynder "Dannevirke" et arbejde i KFUMs bygning. Senere overgik arbejdet til KFUMs bestyrelse. Se i øvrigt 1940.
 
I Viborg åbnes soldaterhjem på Sct. Mikkelsgade, flytter i 1915 til Mattiasgade i Anton Jensens private ejendom. Hjemmet kommer i 1921 ind under KFUMs Soldatermission med Anton Jensen som leder. Hans hustru og datter (Ingeborg) drev det videre indtil den lokale bestyrelse købte KFUK i Boyesgade. Senere flyttes til eget hus ved kasernen. Dette lukkes i 2001 i forbindelse med kasernens nedlæggelse.
 
|-
| 1914 || 1. Verdenskrig bryder ud. Danmark er neutral og bliver ikke direkte indblandet i krigen, dog gør nogle sønderjyder tjeneste på tysk side, da en del af det nuværende Sønderjylland på dette tidspunkt hører til det tyske rige. I anledning af den truende situation blev der i 1914 udstedt et direktiv til forsvaret om at opstille en sikringsstyrke. Dette medførte, at der blev oprettet en del nye soldaterhjem.
|-
| 1916 || I 1916 er en række soldaterhjem oprettet som følge af direktiv fra 1914.
Lynetten: Fort og flådestation. Hjemmet blev betalt af venner i Nordsjælland
Trekroner: Barakken blev delvist betalt af vendelboere.
Charlottenlund Fort: 5 x 12 meter. Lå tidligere i Sandholmlejren.
Middelgrundsfortet
Saltholmsflakfort: Barakken stod oprindeligt i Jægersprislejren, men var alt for lille der.
Saltholms Barakbatteri: Kristelig Tandlægeforening havde givet 25.000 kr.
Kastrupfortet: Barak, der var blevet for lille i Værløse
Dragørfortet: Et af de mindste hjem.
Skovbatterierne i Kongelunden: Betalt af Holbæk Amt.
Mosedebatteri i Tune-stillingen: Betalt af venner på Vejle-egnen.
Prøvestenen: Gave fra Ringkøbing Amt:
Masnesø
Borgsted på Møen.
Avedørelejren.
Den sydlige Enceintelejr (Paradislejren).
Glostruplejren: Delvist betalt af venner i Nordvestsjælland.
Egebylejren.
Vanløselejren: Hjemmet hed "Thy" og blev betalt af denne landsdel.
Værløselejren: Kunne til tider rumme 2500 mand.
Høveltelejren: Betalt af Hammerum Herred.
Sandholmlejren.
Jægersprislejren: Venner i Sydsjælland samlede ind til denne barak.
Ermelundslejren: Gentofte kommune gav 1000 kr.
På Amager byggede Krigsministeriet en række lejre. KFUM påtog sig at stå for pasning og inventar. Venner på Randers-egnen betalte.
Krudttårnslejren
Baggersmindelejren
Længstehøjlejren
Ulleruplejren
Skovlejren
Tårbæk: En ven af sagen stillede stueetagen af sin villa på Asylvej til rådighed.
Jægersborg Kaserne: Fyns Stift indsamlede 10.000 kr. til bygning og drift.
Ved Stengården, Gentofte: Støtte fra kommunen.
Korsør Havn: Byråd og borgere gav lokaler og inventar.
Knudshoved.
Derudover blev der oprettet en del foreløbige hjem i f.eks. missionshuse:
Gravens ved Kolding
Vamdrup
Brenøre
Taps
Holsted
Ribe Skovplantage
Vedsted
Vester Vedsted
|-
| 1917 || I København indvies forbindelsesbygningen i Rosenborggade. Lejrhjem oprettes i Jægersborg og Jægerspris
|-
| 1920 || Soldaterhjemsarbejde påbegyndes i Fredericia. I eget hus i Jyllandsgade 72 fra 1936. I 70'erne købes "Dannevirke"-hjemmet på Trellevej 99, hvor arbejdet føres videre den dag i dag. I Haderslev begynder arbejdet i stuer på kasernen for franske soldater. 30. april 1923 indvies det nuværende soldaterhjem uden for kasernen i Haderslev - dette udvides i 18. november 1955.
I Sønderborg er der først soldaterhjemsarbejde andre steder i byen, f.eks. KFUM på Løkken, senere på den nuværende placering. Den barak, soldaterhjemmet ligger i blev revet ned, da sergentskolen skulle flytte til Odense i 90'erne, men genopbygget, da flytningen blev annulleret.
Ved Tønder blev der først lavet soldaterhjem i lejren uden for byen - senere ved kasernen. Soldaterhjemmet blev lukket og solgt i forbindelse med kasernens nedlæggelse i 1999
|-
| 1923 || I Slagelse begyndte arbejdet 5. maj i KFUMs bygning på Schweizerplads. I 1940 købtes eget hus på Kastanievej - det blev indviet 5. september. I 1975 flyttede soldaterhjemmet Charlottedals Allé ved Antvorskov Kaserne.
|-
| 1930 || Soldaterhjemsarbejdet begynder i Oksbøl
|-
| 1939 || Der oprettes soldaterhjem i på kasernens grund i Avedørelejren.
|-
| 1940 || Soldaterhjemsarbejdet i Næstved indledes 12. februar i KFUM i Jernbanegade 19. "Dannevirke" har haft soldaterhjem i samme bygninger fra 1913 til 1923. Da soldaterne midt i 70'erne flyttede fra Grønnegades Kaserne i bymidten til den nye GHR-Kaserne blev der en gang ugentligt holdt åbent frem til udgangen af juli 2003. Danmark besættes den 9. april 1940 af tyske tropper.
|-
| 1941 || Indenrigsministeriet og Statens Civile Lufthaven etablerer et Civilt Beskyttelses Udrykningskorps (CBU) i Danmark. Korpset havde såkaldte "udrykningskolonner" fordelt over hele landet - og blev senere til CF-kolonnen, nu Beredskabskorpsen. I den forbindelse oprettedes soldaterhjem i Vrå, Sindal og Sæby.
|-
| 1942 || KFUMs Orlogshjem oprettes på Holmen, København den 9. marts. I en periode var der 2 orlogshjem på Holmen. Et af hjemmene blev brugt af tyskerne til skomagerværksted. En betydelig udvidelse tages i brug 18. november 1958.
|-
| 1944 || En barak bliver opført som CBU-hjem, CBU blev oprettet i 1941. Barakken flyttes i 1946 til Sønderborg. 28. oktober 1948 åbner et nyt hjem, der tilhører Civilforsvaret.
|-
| 1945 || Soldaterhjemsarbejdet på Bornholm begynder først i et hus i Almindingen. I Thisted åbnes et CF-hjem.
|-
| 1946 || 1. januar åbnes orlogshjem i et lokale i Arresødallejren. Der åbnes også et hjem uden for lejren i Esbjerg. 6. marts indledes arbejde i et lokale på Flyvestation Karup, mens soldaterhjemmet i Kølvrå bygges. Det står færdigt til indvielse 11. november lige over for flyvestationens indgang. 11. november 1948 indvies udvidelse og i 1952 blev lederboligen udvidet. I Søgård begynder soldaterhjemsarbejdet 8. august i en af hærens barakker. 1. september indvies eget hjem i nedlagt skole. Nedlægges i 1960. Der havde før 1940 været soldaterhjemsarbejde i lokaler på "Søgaardhus", men de måtte lukkes umiddelbart efter besættelsen.
|-
| 1947 || Den 29. oktober åbnes et soldaterhjem i fritidshjemmet på Almegårds Kaserne. Her arbejdes der indtil det nuværende soldaterhjem udenfor lejren indvies 5. april 1970. Her er stadig soldaterhjem den dag i dag(2013).
|-
| 1949 || Man begynder KFUMs Soldaterhjemsarbejde ved Padborglejren.
|-
| 1951 || Der påbegyndes et arbejde ved Nymindegab. I Gedhus benyttes et lokale i forbindelse med kostforplejningen til soldaterhjem. Stedet betjenes fra KFUMs Soldaterhjem i Kølvrå. I 1955 åbnes soldaterhjem udenfor lejren.
|-
| 1953 || Da dragonerne flytter fra Randers til Holstebro åbnes 1. september først et midlertidigt soldaterhjem i en såkaldt Søby- eller "sølvbryllupsbarak" på Kasernevej 1. 25. juni 1955 blev et nyt hjem indviet på samme grund.
|-
| 1954 || Der oprettes en soldaterhjems-stue på [[Middelgrundsfortet]].
|-
| 1955 || Der oprettes 1. oktober soldaterhjem i Allinge på Nørregade 5 i et hus, som KFUM havde arvet. CF-hjemmet nedlægges efter 14 års virke. Huset blev stillet gratis til rådighed af KFUM og KFUK i Danmark.
|-
| 1957 || 4. december oprettes soldaterhjem i Værløse. Soldaterhjemmet lukker i 2000 som følge af omlægninger på flyvestationen.
|-
| 1958 || Ved Haderslev CF-kaserne uden for byen indvies den 10. oktober soldaterhjem i en barak foræret af Haderslev kommune. Barakken blev flyttet af frivilligt mandskab fra Civilforsvaret. 14. november indrettes på Stevns soldaterhjem i en bygning, der tilhører forsvaret.
|-
| 1961 || 1. december indvies soldaterhjem i en barak, der har været benyttet som CBU-hjem på Bernstoff Slot og som soldaterhjem i Jægersborg. Skal fungere midlertidigt.
|-
| 1964 || I Frederikshavn indledes 1. december et arbejde i en gammel præstebolig på Skansegade 10.
|-
| 1966 || KFUMs Soldatermission køber ejendommen Gothersgade 115.
|-
| 1967 || KFUMs Soldaterhjem på Gothersgade 115 indvies. Gothersgade 115A bliver adresen på KFUMs Soldatermissions landskontor, som i august 2003 flytter til Treldevej 97 i Fredericia.
|-
| 1972 || Efter en særindsamling i Viborg Amt og Skjern soldatervennekreds opføres soldaterhjem i Skive.
|-
| 1981 || Soldaterhjem indvies i Varde.
|-
| 1982 || Soldaterhjem indvies i Viborg. Lukket i 2000 da Prinsens Livregiment flyttede til Skive.
|-
| 1990 || Efter henvendelse fra Kongens Artilleriregiment oprettes soldaterhjem i nogle lokaler på [[Sjælsmark Kaserne|Sjælsmark Kaserne.]]
|-
| 1991 || KFUMs Soldaterhjem i Høvelte indvies efter en landsdækkende indsamling i 1990-91. Inden da har der i en periode været drevet soldaterhjem i "Mor Karens hus" på grunden.
|-
| 1997 || Åbning af nybygget soldaterhjem i Sønderborg.
|-
| 1998 || Man har i flere år forsøgt at oprette et soldaterhjem for udsendte danske soldater. Den 19. august sendes en medarbejder med styrken til Bosnien, hvor cirka 700 danske soldater er stationeret omkring byen Doboj. Et egentligt soldaterhjem indvies i den ene af to lejre, Camp Valhalla, 28. september. Der flyttes til større lokaler i juni 1999. Da Camp Valhalla blev lukket, flyttede soldaterhjemmet til Camp Dannevirke, hvor der var åbningsreception 30. januar 2000. I slutningen af marts 2001 flyttes soldaterhjemmet til andre lokaler i lejren. Da Camp Dannevirke nedlægges i december 2002 og de tilbageværende soldater flyttes til den amerikanske lejr ved Tuzla, flytter også soldaterhjemmet med, men lukkes, da soldaterne trækkes hjem i efteråret 2003.
|-
| 2000 || I Farum åbnes soldaterhjem i bygninger, der tidligere har huset et Grundtvigsk-soldaterhjem. Hjemmet lukker igen allerede 10. oktober 2002, da kasernen nedlægges.
|-
| 2001 || Efter i nogle måneder at have brugt nogle fælles lokaler kan der i maj måned indvies et hjem for de danske soldater i Camp Olaf Rye i Kosovo. Hjemmet ligger inde i lejren.
|-
| 2003 || Ejendommen Gothersgade 115-115A sælges og landskontoret flytter til Treldevej 97, 7000 Fredericia, hvor det indvies den 19. september 2003. Hotellet lukkes og soldaterhjemmet flytter pr. 1. december til lejede lokaler i Gothersgade 101, kl.
|-
| 2004 || Efter kun et år flytter soldaterhjemmet i Gothersgade 101, kl. til lejede lokaler i Missionshuset Bethesda, København. Soldaterhjemmet bliver en filial af soldaterhjemmet i Høvelte.
|-
| 2005 || Soldaterhjemmet i Sjælsmark lukker efter 15 års virke på kasernen. Som følge af forsvarsforliget flytter regimentet til Varde. Soldaterhjemmet i Camp Danevang i Irak åbner den 17. februar. Soldaterhjemmet i Bethesda lukkes pr. 31. maj.
|-
| 2007 || I januar flytter soldaterhjemmet i Irak fra Camp Danevang til Camp Einherjer. Medio december lukkes soldaterhjemmet i forbindelse med, at de sidste danske soldater trækkes hjem.
|-
| 2008 || Den 1. februar indvies det nye soldaterhjem i Oksbøl, hele byggesummen på ca. 6,3 mio er indsamlet fra fonde, private og virksomheder. Den 22. maj åbner soldaterhjemmet i Camp Bastion i Afghanistan.
|-
| 2014 || KFUMs Soldatermission har 125 års jubilæum.
|-
|}
 
== Kilder ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/KFUMs_Soldatermission"