Økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) No edit summary |
Økonom (diskussion | bidrag) omskrevet og kraftigt udvidet opslaget |
||
Linje 1:
{{harflertydig4|For uddannelsen, se [[Økonomi (uddannelse)]]}}
Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en [[samfundsvidenskab]], der ikke mindst analyserer [[produktion]]en og [[forbrug]]et af [[vare]]r og [[tjenesteydelse]]r. Et vigtigt fokus er, hvordan og hvorfor forskellige [[aktør]]er som [[forbruger]]e og [[virksomhed]]er handler i forskellige situationer, og hvordan [[nation]]ers og andre større sammenslutningers økonomiske sammenhænge fungerer.
Siden 1969 har den svenske centralbank, [[Sveriges Riksbank]], i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en [[nobelpris]] i økonomi til banebrydende [[forsker]]e inden for de forskellige økonomiske underdiscipliner.
==Definition==
[[File:AdamSmith.jpg|thumb|upright|Udgivelsen af [[Adam Smith]]s ''[[The Wealth of Nations]]'' i 1776 opfattes normalt som den første formalisering af økonomisk teori.]]
Der er ikke nogen bredt accepteret og samtidig præcis afgrænsning af, hvad der kendetegner økonomi som [[videnskab]], men følgende [[definition]], der stammer fra den engelske [[økonom]] Lionel Robbins, nævnes ofte:
Økonomi er en videnskab der undersøger menneskets adfærd som et forhold mellem mål og begrænsede midler der har alternative anvendelsesmuligheder.<ref>Robbins, Lionel (1932). ''[[An Essay on the Nature and Significance of Economic Science]]'', p. [http://books.google.com/books?id=nySoIkOgWQ4C&printsec=find&pg=PA15#v=onepage&q&f=false 15]. London: Macmillan. Links for [http://books.google.com/books?id=nySoIkOgWQ4C&printsec=find&pg=PR10#v=onepage&q&f=false 1932 HTML] og 2. udgave, [http://www.scribd.com/doc/14242989/An-Essay-on-the-Nature-and-Signicance-of-Economic-Science-Lionel-Robbins- 1935 facsimile].</ref>
Definitionen gengives ofte som ”økonomi omhandler allokering af knappe resurser” og henleder altså opmærksomheden på det forhold, at menneskets [[adfærd]] i stort set alle sammenhænge typisk vil være påvirket af knaphed af en bestemt resurse, hvad enten denne er en naturresurse i fysisk forstand, varer, [[penge]], [[tid]] eller mentale resurser. Andre definitioner har i tidens løb fokuseret på økonomi som bl.a. studiet af skabelsen af [[rigdom]], af hvordan mennesker træffer beslutninger, af [[marked]]er og maksimerende adfærd og af, hvordan mennesker tjener og anvender deres [[indkomst]].<ref>Backhouse, Roger E., og Steven Medema (2009). "Retrospectives: On the Definition of Economics", ''Journal of Economic Perspectives'', 23(1), s. 225. [ss. [http://pubs.aeaweb.org/doi/pdfplus/10.1257/jep.23.1.221 221–33.]</ref>
==Underinddelinger==
Økonomi kan opdeles i mange underdiscipliner. Det førende amerikanske tidsskrift Journal of Economic Literature (JEL) opererer med en officiel klassifikation<ref>http://www.aeaweb.org/jel/jel_class_system.php</ref>, som anvendes af mange forskere, biblioteker mv. Den har 20 hoved-undergrupper, der igen er inddelt i en række subkategorier. En vigtig underinddeling har traditionelt været mellem [[nationaløkonomi]] (eller samfundsøkonomi) og [[erhvervsøkonomi]] (eller driftsøkonomi). Hovedemner inden for sidstnævnte er [[afsætning]], [[organisation]], [[regnskab]] og [[finansiering]]. Erhvervsøkonomi har traditionelt været i højsædet i undervisningen på [[handelshøjskole]]rne. En anden inddeling er mellem [[mikroøkonomi]] og [[makroøkonomi]], hvor mikroøkonomien studerer individuelle forbrugeres, virksomheders og andre økonomiske aktørers adfærd, mens makroøkonomi omhandler aggregerede økonomiske begreber som [[BNP]], [[indkomstfordeling]], [[beskæftigelse]] og [[arbejdsløshed]], [[inflation]], [[valutakurs]]er, [[økonomisk vækst]] og [[konjunktur]]svingninger samt [[finanspolitik|finans-]] og [[pengepolitik]].
Økonomisk analyse kan anvendes på stort set alle områder af menneskelig interesse. Kerneområder har været de ovennævnte, men også så forskellige emner som [[kriminalitet]], [[uddannelse]], [[familie]], børnefødsler og [[parforhold]], [[jura]], [[politik]], [[religion]], [[krig]], [[forskning]] og grundlæggende samfundsinstitutioner kan underkastes økonomisk analyse og har dermed deres egne nicheforskere og -tidsskrifter.
===Hovedstrømning og heterodokse tilgange===
En yderligere opdeling går mellem såkaldt [[mainstream]]-økonomi, dvs. hovedstrømningen inden for økonomisk tankegang, som er hovedindholdet i undervisningen på de fleste [[læreanstalt]]er og grundlaget for den meste faglige og offentlige økonomiske debat, og forskellige alternative, såkaldt heterodokse [[teori]]er, som opfatter sig som i opposition til hovedstrømningen. Disse har også fortalere blandt nogle økonomiske forskere og deres egne faglige cirkler, men typisk et ret beskedent antal tilhængere og derfor en mere marginal position blandt økonomer. I den officielle JEL-klassifikation nævnes [[marxisme|marxistisk]] økonomi, institutionel økonomi, evolutionær økonomi, [[den østrigske skole|østrigsk]] og [[feminisme|feministisk]] økonomi som nuværende heterodokse tilgange. Andre nævner postkeynesiansk (i modsætning til nykeynesiansk),<ref name= "Lee2008">Frederic S. Lee, 2008. "Heterodox economics," ''[[The New Palgrave Dictionary of Economics]]'' 2. udgave, v. 4, ss. 2-65. [http://www.dictionaryofeconomics.com/article?id=pde2008_H000175&q=heterodox%20economics&topicid=&result_number=1 Abstract.]</ref> og økologisk økonomi som eksempler på heterodoks økonomi.
==Metodisk tilgang==
Økonomisk metode adskiller sig fra øvrige samfundsvidenskaber ved at være udpræget [[matematik|matematisk]] i sin tilgang. Det gælder for begge videnskabens halvdele: Den teoretiske del og den [[empiri]]ske del. Fordelen ved en matematisk tilgang er, at resultaterne er præcise og objektivt korrekte i forhold til deres forudsætninger, og at de [[antagelse]]r, der ligger til grund for resultaterne i en konkret sammenhæng, bliver eksplicit præsenteret. Denne matematiske klarhed gør det muligt at nå en indsigt i komplicerede spørgsmål, som en rent verbal tilgang ikke giver mulighed for. En ulempe er, at tilgangen er mindre let tilgængelig for personer uden matematisk træning.
===Forholdet mellem teori og empiri===
Fremgangsmåden i økonomisk forskning kan beskrives som følger: Der opstilles en teoretisk [[model]], typisk i form af nogle matematiske [[ligning]]er, der ud fra nogle grundlæggende antagelser (hypoteser) demonstrerer adfærden hos modellens aktører i en given situation. Dernæst anvendes den anden halvdel, empirien, til at evaluere, om modellens antagelser er realistiske. Hvis modellens resultat ikke virker empirisk plausibelt, vil det skyldes, at mindst én af dens antagelser er urealistisk. Man kan så opstille en modificeret model med ændrede antagelser og se, om denne klarer sig bedre empirisk. På denne måde skrider processen fremad med stadig opstilling og aftestning af nye og potentielt bedre modeller, der i stigende grad bør kunne afspejle empirisk relevante resultater. Empirien kan bestå af simple deskriptive data, men vil ofte være resultatet af mere avancerede [[statistik|statistiske]] metoder, der er indholdet i underdisciplinen [[økonometri]].
===Økonomiske computermodeller===
Forbedrede [[IT]]-metoder har betydet, at anvendt økonomi i stigende grad betjener sig af computermodeller, der kombinerer et teoretisk model-setup med empiriske data. Sådanne modeller opbygges og vedligeholdes ofte i institutioner som [[centralbank]]er o.l. snarere end i egentlige universitetsforskermiljøer. Computermodellerne kan igen inddeles i forskellige typer alt efter deres teoretiske udgangspunkt og anvendelsesområde. Eksempler på sådanne anvendte modeller i Danmark er [[ADAM]], MONA, SMEC og [[DREAM]].
===Eksperimentel økonomi===
I nyere tid har disciplinen eksperimentel økonomi vundet en vis udbredelse. Inspireret af [[psykologi]] udsætter man en række mennesker for forskellige test og opgaver under videnskabeligt kontrollerede forhold. Især inden for den ret nye disciplin adfærdsøkonomi, der inddrager indsigt fra moderne psykologi i økonomiske sammenhænge, er eksperimenter af denne type en hyppigt anvendt metode.
==Økonomisk teorihistorie==
===Klassikere og neoklassikere===
Indsigtsfulde mennesker har beskæftiget sig med overvejelser af samfundsøkonomisk art langt tilbage i historien, således [[Aristoteles]] og middelalderens [[skolastikere]]. To lidt yngre tankegange nævnes ofte i teorihistoriske oversigter: [[Merkantilisme|Merkantilist]]erne, en økonomisk doktrin, der havde sit højdepunkt i 1500-1700-tallet, mente, at en nations rigdom afhang af dens akkumulation af [[guld]] og [[sølv]], mens [[fysiokrater]]ne, en gruppe af franske tænkere i 1700-tallet, mente, at [[landbrug]]et var den afgørende kilde til al rigdom.
Moderne økonomisk analyse regnes dog normalt for at blive grundlagt med [[Adam Smith]], og specielt med udgivelsen af hans bog ”The Wealth of Nations” i 1776. Smith var den første af de såkaldte ”klassiske økonomer”, som dominerede de økonomiske diskussioner i det meste af 1800-tallet. Andre kendte klassiske økonomer var [[Thomas Malthus]], [[David Ricardo]] og [[John Stuart Mill]]. Også [[Karl Marx]] regnes i teorihistorisk sammenhæng ofte med i kredsen af klassiske økonomer. De studerede [[markedsøkonomi]]er, prisdannelse, produktion og fordeling af indkomster.
I perioden 1870-1910 blev den økonomiske tankegang afgørende påvirket af den såkaldte ”marginalistiske revolution” eller den ”neoklassiske skole”, hvor prominente navne var Alfred Marshall, William Stanley Jevons og Léon Walras. De indførte brugen af marginalbegrebet som stadig spiller en afgørende rolle i moderne økonomi og systematiserede analysen af [[udbud og efterspørgsel]] som de elementer, der i fællesskab bestemmer både prisen på og mængden af varer i en markedsligevægt, hvor efterspørgslen igen afhænger af forbrugernes marginalnytte og udbuddet af produktionsomkostningerne. Disse neoklassiske principper udgør stadig i dag grundlaget for det meste af den elementære mainstream-økonomi som der bliver undervist i på de fleste vestlige universiteter, ikke mindst inden for mikroøkonomi.
===Makroøkonomiens fødsel===
[[File:WhiteandKeynes.jpg|right|thumb|upright|[[John Maynard Keynes]] (til højre) regnes som makroøkonomiens far.]]
Makroøkonomi som en selvstændig underdisciplin regnes normalt for at starte med [[John Maynard Keynes]] og især hans hovedværk The General Theory of Employment, Interest and Money fra 1936. Keynes lagde i modsætning til traditionel neoklassisk analyse vægt på, at priserne virker ret ufleksible på kort sigt: Pristilpasningen er træg, hvilket han brugte til at forklare stigninger i ledigheden i forbindelse med lavkonjunkturer og kriser som [[depressionen]] i 1930’erne. Det skaber en rolle for finanspolitik og andre tiltag, der påvirker den samlede efterspørgsel i en økonomi, til at påvirke ledigheden.
===Efterkrigstiden===
I de første årtier efter 2. verdenskrig blev [[keynesianisme|keynesiansk]] makroøkonomisk teori helt dominerende inden for den økonomiske tænkning. Der opstod det, man kalder den neoklassiske syntese, som kombinerede den keynesianske makroøkonomiske teori med en fortsat byggen på neoklassiske tanker inden for mikroøkonomien. Efterhånden blev de oprindelige keynesianske tanker dog udfordret fra forskellig side. Én vigtig udfordring kom i 1960’erne fra [[monetarisme|monetaristerne]], anført af [[Milton Friedman]]. Senere og mere fundamentalt kom nyklassikerne (som ikke bør forveksles med de tidligere omtalte neoklassikere), der bl.a. tæller Robert Lucas fra University of Chicago. Nyklassikerne understregede vigtigheden af at forklare makroøkonomiske udviklingstræk som økonomisk vækst og konjunkturcykler ud fra et neoklassisk mikroøkonomisk fundament. De fokuserede i høj grad på udbudsstød og rationelle forventninger og afviste, at politiske indgreb som aktiv finanspolitik vil kunne gavne økonomien.
Som svar på udfordringen fra nyklassikerne voksede i 1980'erne nykeynesianerne frem. De delte ønsket om et mikroøkonomisk fundament og udgangspunkt i rationelle forventninger med nyklassikerne, men fastholdt fra Keynes' oprindelige tankegang en empirisk baseret tro på træg prisdannelse og en aktiv rolle for økonomisk politik. Moderne makroøkonomiske diskussioner tager ofte udgangspunkt i uenighederne mellem nyklassikere og nykeynesianere.
== Referencer ==
{{reflist}}
== Eksternt link ==
Line 16 ⟶ 71:
{{Commonscat|Economics}}
[[Kategori:Videregående uddannelser i Danmark]]
Line 22 ⟶ 77:
[[Kategori:Samfundsvidenskab]]
[[Kategori:Akademiske discipliner]]
| |||