Undergrund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 2:
'''Undergrunden''' betegner i [[geologi]]en aflejringerne ([[bjergart]]erne) umiddelbart under de øvre jordlag bestående af løse materialer som [[muld]], [[ler]], [[sand]] og [[tørv]]. Disse materialer stammer typisk fra [[kvartær]]tiden.
 
Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end Kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På [[Bornholm]] består undergrunden mest af [[granit]] og [[gnejs]] med aldre omkring 1,45 milliarder år. Granit og gnejs er [[krystal]]linske bjergarter dannet ved [[smeltning]] og [[metamorfose]] ved høj temperatur. På disse hviler [[Phanerozoikum|fanerozoiske]] bjergarter, som næsten alle er [[sediment]]er. Det ældste [[Phanerozoikum]] med aldre op til ca. 542 millioner år er repræsenteret i Danmarks[[Danmark]]s undergrund. Mange gange hviler yngre bjergarter direkte på ældre i fravær af voldsomme [[tektonik|tektoniske]] kræfter. Manglende aflejringer kaldes [[lakune]]r.
 
Den krystallinske, allernederste del af undergrunden betegnes [[grundfjeld]]et ({{en sprog}}: ''basement''). Granitisk/gnejsisk grundfjeld findes i kontinenter i hele verden, hvorfor grundfjeld også omtales som en [[kontinentalplade]]. I [[Blekinge]] og [[Småland]] er grundfjeldet samtidig med eller nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske, i [[Skåne]] noget yngre. I Sydsverige udgør grundfjeldsbjergarter næsten hele undergrunden, men i Skåne og på Bornholm overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer. Det øvrige Danmarks undergrund består hovedsagelig af km-tykke pakker af sedimenter med mange aldre repræsenteret, men grundfjeldet ligger i dybet og nås i enkelte boringer.