Undergrund: Forskelle mellem versioner

Undergrunden udgøres af aflejringer ældre end Kvartær. Der er mange varierende aldre repræsenteret. På [[Bornholm]] består undergrunden mest af [[granit]] og [[gnejs]] med aldre omkring 1,45 milliarder år. Granit og gnejs er [[krystal]]linske bjergarter dannet ved [[smeltning]] og [[metamorfose]] ved høj temperatur. På disse hviler [[Phanerozoikum|fanerozoiske]] bjergarter, som næsten alle er [[sediment]]er. Det ældste [[Phanerozoikum]] med aldre op til ca. 542 millioner år er repræsenteret i [[Danmark]]s undergrund. Mange gange hviler yngre bjergarter direkte på ældre i fravær af voldsomme [[tektonik|tektoniske]] kræfter. Manglende aflejringer kaldes [[lakune]]r.

Den krystallinske, allernederste del af undergrunden betegnes [[grundfjeld]]et ({{en[[Engelsk (sprog}}:)|eng.]] ''basement''). Granitisk/gnejsisk grundfjeld findes i kontinenter i hele verden, hvorfor grundfjeld også omtales som en [[kontinentalplade]]. I [[Blekinge]] og [[Småland]] er grundfjeldet samtidig med eller nogle hundrede millioner år ældre end det bornholmske, i [[Skåne]] noget yngre. I [[Sydsverige]] udgør grundfjeldsbjergarter næsten hele undergrunden, men i Skåne og på Bornholm overlejres grundfjeldet af større mængder af fanerozoiske aflejringer. Det øvrige Danmarks undergrund består hovedsagelig af km-tykke pakker af sedimenter med mange aldre repræsenteret, men grundfjeldet ligger i dybet og nås i enkelte boringer.

De bedst kendte undergrundsbjergarter er de, der er nærmest jordoverfladen. Flere af disse bjergarter er kun nødtørftigt dækket af kvartære aflejringer og træder stedvis frem, f.eks. på kyster ([[Stevns Klint]]), i skrænter langs vandløb ([[Læså]], [[Bornholm]]), og i højtliggende partier ([[Hammeren]] og [[Kullen]]).