Richard Arkwright: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Migrerer 30 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q294153
udredet, men der mangler vist meget
Linje 13:
| religion =
| nationalitet = Englsk
| Uddannelse = Lærte at læse og skrive af hanssin kusine Ellen Arkwright
| kendt_for = Spindingframe
Waterframe
Linje 37:
}}
{{Sprog}}{{Wikificering}}
'''Sir Richard Arkwright''' ([[23. december]] [[1732]] - [[3. august]] [[1792]]) var en engelsk [[barber]] og [[opfinder]], der blev født i byen [[Preston]] umildbart nord for Liverpool. Han var den yngste af en skrædders tretten børn, og søn af en skrædder.[1]. Penge var ikkeder tilgængeligikke til at sende ham i skole, men hans kusine Ellen lærte ham at læse og skrive.[2]
Richard Arkwright var med til at opfinde Spinningframe. selvSelv om alle hans [[Patent|patenter]] til sidst blev ophævet, er han ofte krediteret med at opfinde Spinningframe, senere omdøbt til Waterframeder efter overgangen til [[vandkraft]]. hed Waterframe
Han har også patenteret en karte motormotorkarte, der kunne omdanne [[bomuld]][3] til [[garn]][4]. Han var en førende iværksætter af [[den industrielle revolution]][5]. Arkwright betragtes som faderen til den moderne industrielle fabrik, og hans opfindelser var en katalysator[6] for [[den industrielle revolution]]. [7]
 
==Liv og arbejde==
Richard Arkwright levede fra [[1732]] til [[1792]] . Han blev født i [[Preston]] i en fattig familie som det trettende barn. Da familien var meget fattige havde de ikke råd til at sende ham i skole. Derfor lærte han at skrive og læse af hans kusine Ellen. Han fik uddannelsenuddannelse som [[barber]]. Hanog tjente også en del penge på handel afmed midler til hårfarvning. I [[1762]] startede han en [[paryk]] forretning. I [[1769]] tog han [[patent]] på den første spindemaskine, som han senere anvendte i flere nyoprettede [[bomuldsmøller]]. Han blev omtale lidt forskelligt, nogleNogle så ham som en dygtig forretningsmand, ogmens andre så ham som en brutal og hensynsløs udnytterudbytter.

Han blev meget velhavende og blev [[adlet]] i [[1786]].
Det er ikke muligt at finde ud af, hvem der endelig opfandt Arkwrights Watherframe. Maskinen var anderledes fra den såkaldteend [[Spinning Jenny|spinde-jenny]] fordi den ikke var håndtrukket. Da Richard Arkwright for alvor slog igennem med sin Watherfarme, blev han en af foregangsmændene for enden udvikling, der i løbet af de næste par generationer, skulle vendevendte op og ned på hele [[bomuldsindustrien]]. I [[1788]] var antalletder afmere end 100 [[bomuldsmøllerbomuldsfabrikker]] steget til over 100.
 
==Opfindelser==
Det var i Richard Arkwrights tid som [[barberebarber]], han for første gang blev introducerede til [[Spinderiet|spindere]] og [[Væve|vævere]] . DetteDet blev hanskete, da han i [[1761]], efter hanssit andetnye ægteskab tilmed [[Margaret Biggins]], fik penge nok til at udvide hans [[barberebarber]]forretningen forretning til også at kunne sælgemed [[Paryk|parykker]] . For at lave disse [[paryk|parykker]]dem måtte han rejse rund for at samlekøbe [[hår]]. På disse rejser hørte han for første gang, om forsøgendeforsøgene med at produktionerlave nye maskiner til [[tekstil industrie|tekstil industrien]]. På Hans rejserNu mødte han også [[John Kay]], som var en urmager fra Warrington, som var ved at fremstille en ny spindingsmaskinespindesmaskine sammen med en anden mand ved navn [[Thomas Highs]]. De havde dog ikke penge nok til at gennemføre projektet, hvilket senere ville fåfik stor betydning for Richard Arkwrights senere beskæftigelse.
Da [[Paryk|parykkerne]] gik af mode, begyndte Richard Arkwright at opfinde mekaniske maskiner til [[tekstil industrientekstilindustrien]], hovedsaligthovedsageligt til spindingsspinding og vævnings industrien,vævning. hvilketDet skulle blive hans vej til rigdom og succes.
 
Hans første [[opfindelse]] opfandtgjorde han ikke selvalene. DetDen var i samarbejde med [[John Kay]], som han ansatte, og med nogle lokal [[tømrer]]e, at Richard Arkwright lavede den første Spinningframe.
Arkwrights Spinningframe var dog alt for stor til at blive betjent med håndkraft, så Arkwright og hans teamde måtte finde en anden måde at betjenedrive maskinen på. Først eksperimenterede de med [[Hestekraft|hestekraft]], men besluttedeendte i stedetmed at bruge [[Vandmølle|vandmøllen]], som den nye trækkraft. De koblede altså en [[Vandmølle|vandmølle]] til Spiningframen, og Arkwrights maskine fik nu navnet Waterframe.
 
==Spinningframe/Water frame==
I modsætning til andre [[spindemaskinen|spindemaskiner]] var Richard Arkwrights Waterframe lavet, så den kunne drives [[mekanisk]]. Mekanikken bag Waterframen var [[Vandmølle|vandmøllen]] som blev udnyttet som trækkraft. Spinningframen blev første gange eksperimenteret medbrugt i en [[bomuldsmølle]] med [[heste]]. HestegangHestene blev dog for dyrdyre i drift og man valgte derfor at finde en ny trækkraft til maskinen. I [[1771]] blev der anlagt en mølle i [[Cronford]] i Denvant som var den første til at bruge [[vandkraft]],. dervedNu blev Spinningframe omdøbt til Waterframe. I det efterfølgendenæste årti anlagde Arkwright fire nye vandhjulsdrevne [[bomuldsmøllen|bomuldsmøller]] , og således blev han en af fremgangsmændene som vendte op og ned på [[bomuldsindustrien]] .
[[Fil:Arkwright-water-frame.jpg|thumbnail|En Arkwright waterframe lavet i [[1775]].]]
===Anvendelse===
I Arkwrights Waterframe udnyttes princippet fra [[vingespindl|vingespindlen]] . Da maskinen er [[mekanisk]], skal det forspundene [[garn]] blot anbringes korrekt, og maskinen blot trækkes rundt, så udfører den selv [[spindingsprocessen]]. I maskinen sidder det forspundene [[garn]]et på spolerne øverst oppe.
PrincipskitsenSkitsen til venstre viser princippet i Arkwrights Waterframe. På denne skitseden ses spolen med det forspundede [[garn]] ved D.
[[Garn|Garntråden]] føres fra spolen og ned igennem et sæt klemvalser, se A .
[[Garn|Garnet]] føres herefter videre ned til vingespindlen se E .
MaskinenMaskinens bremse, se B, bestemmer hvor hårdt valserne skal trække i tråden, det vil sige hvor meget trådtråden bliver strakt, inden den snogessnos.
Under vingespindlen, se E, sidder der en spolebremse, se C, dender sørger for at spindlen ikke løber så hurtigt rundt som spolen. C bestemmer altså, hvor stor en mængde [[garn]] der bliver spundet .
 
{{FD|1732|1792|Arkwright, Richard}}