|
'''Giovanni Pierluigi da Palestrina''' var en italiensk komponist fra [[renæssancen]].
Han blev født omkring år [[1525]] i enden lille by i Italien ved navn Palestrina, hvorfra han har sit navn. Man ved ikke meget om hans ungdom, men man har via nogle gamle dokumenter kunnet se, at hanHan tog til [[Rom]] som ung, hvor han uddannede sig, måske hos organisten Robin Mallapert (organist) og levedeboede og arbejdede der det meste af sit liv.
Ikke før år [[1544]] har man noteret, atblev han blev organist og korleder i sin hjemby, igen iI [[1547]], hvorblev han gifter siggift med sin første kone Lucrezia Gori, og allerede 3tre år senere i [[1550]], var han blevet så omtaltberømt, at han fik tilbudt arbejde ved Cappella Giulia (en del af det sixtinske kor), som korleder. 4Fire år efter denne ansættelse skrev han sin første samling [[messe]]r, inspireret af de messer Cappella Giulia-koretkorets sangmesser.
Han blev i en periodevar mellem [[1550]] og [[1555]] ansat i selve det [[Sixtinske Kapel]], men så blev Paven udskiftet og denen nyeny pave mente ikke, at en gift mand var det Sixtinske Kapel værdigtværdig, og afskedigede ham.
Efter han havde mistet jobbet i det Sixtinske Kapel, udnævnte to af Roms vigtigste kirker Palestrina til kapelmester, [[St. Johannes Lateran]] (1555-1560) og [[St. Maria Maggiore]] (1561-1566). ▼I [[1564]], to år inden han opsagde sit job i St. Maria Maggiore, begyndte en kardinal ved navn Ippolito 2. d’Este at interessere sig for hans musik og spurgte siden Palestrina, om han kunne have lyst til at skrive musik til hans hof. ▼Det gjorde han for en stund, men sagde så sit job op i [[1566]] og blev musiklærer på Seminario Romano, blot for at returnere til Cappella Guilia i [[1571]]. I [[1577]] blev han tilbudt at skrive salmer til den tids salmebøger, selvfølgelig under opsyn af Trent-rådet (det gamle romerske kirkeråd). Hans kone, Lucrezia Gori, dør tragisk af influenzaepidemien i [[1580]], men allerede året efter gifter han sig med en rig pelshandlerske ved navn Virginia Dormoli. Dette ægteskab hjælper ham ud af hans små finansielle problemer og gør samtidig Virginia til en mere omtalt dame. Inden hans død i [[1594]] kan han offentliggøre yderligere 16 samlinger musik.
I sine messer fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af, og pga. de mange salmer og hymner han skrev til de gamle salmebøger, var hans tekster altid velovervejede og tydelige, på trods af det latinske sprog. Dette ses tydeligt i bl.a. hans mest kendte stykke « Missa Papae Marcelli ». ▼Ved siden af [[Orlando di Lasso]] regnes Palestrina for en af sin tids største komponister. Han skrev hovedsageligt kirkelig [[vokalmusik]] og vurderes navnlig højt for sine [[Messe (musik)|messer]]. ▼
Han har skrevet: 104 messer, over 250 [[motet]]ter og andre kortere stykker til kirkelig brug; to [[madrigalbøger]]. Missa Papae Marcelli [[Marcellusmessen]] fra [[1567]]. ▼▲Efter han havde mistet jobbetarbejdet, iblev dethan Sixtinskekapelmester Kapel, udnævntei to af Roms vigtigste kirker Palestrina til kapelmester, [[St. Johannes Lateran]] (1555-1560) og [[St. Maria Maggiore]] (1561-1566).
I 1566 sagde han op i St. Maria Maggiore.
▲I [[1564]] , to år inden han opsagde sit job i St. Maria Maggiore, begyndte en kardinal ved navn Ippolito 2. d’Este at interessere sig for hansPalestrinas musik og spurgte siden Palestrina, om han kunne have lyst til at skrive musik til hans hof.
Det gjorde han, til han blev musiklærer på Seminario Romano. I [[1571]] vendte han tilbage til Cappella Guilia. I [[1577]] blev han bedt skrive salmer (under opsyn af Trent-rådet, det romerske kirkeråd).
Hans kone Lucrezia Gori døde under influenzaepidemien i [[1580]]. Året året efter giftede han sig med en rig pelshandlerske Virginia Dormoli. Det ægteskab hjalp ham ud af finansielle problemer, og hun sikrede sig berømmelse. Inden han døde i [[1594]], offentliggjorde han yderligere 16 samlinger musik.
▲I sine messer fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af , og. pgaPga. de mange salmer og hymner han skrev til de gamle salmebøger, var hans latinske tekster altid velovervejede og tydelige , på trods af det latinske sprog. DetteDet ses tydeligt i bl.a. af hans mest kendte stykke « Missa Papae Marcelli ».
▲VedHan siden afog [[Orlando di Lasso]] regnes Palestrina for en af sin tidstidens største komponister. Han skrev hovedsageligt kirkelig [[vokalmusik]] og vurderes navnlig højt for sine [[Messe (musik)|messer]].
▲Han har skrevet : 104 messer, over 250 [[motet]]ter og andre kortere stykker til kirkelig brug ; samt to [[madrigalbøger]] . og Missa Papae Marcelli [[Marcellusmessen]] fra [[1567]].
{{Commonscat|Giovanni Palestrina}}
{{-}}
| 