K.O. Hilkier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 4:
Hilkier blev født i [[København]] som eneste barn af Christian Hilkier og Thora Schinkel. Hans far var akademiker og ernærede sig først som lærer i naturvidenskab, siden som opfinder og fik i denne forbindelse patent på en tidlig version af brandalarmen.
 
Hilkier blev som 17-årig optaget på [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiet]] i 1901, hvorfra han tog sin afgangseksamen i 1907. Han debuterede dog allerede to år tidligere på [[Kunstnernes Efterårsudstilling]]. Til omkring 1915 arbejdede han under indflydelse af Akademiundervisningen, men den fransk inspirerede fornyelse i dansk kunst gennem unge malere som [[Sigurd Swane]] blev afgørende for hans videre udvikling. Han vendte sig mod en lysere kolorit og fik større frihed i det maleriske sprog. Hilkiers motivvalg var alsidigt: Interiører, blomster, figurfremstillinger, portrætter, landskaber, bymiljøer og havnepartier i en [[Impressionisme|impressionistisk]] inspireret form, hvor hans kompositionsevne og sikre blik for en billedafskæringen er tydelig. Et af Hilkiers foretrukne motiver, som skaffede ham særlig berømmelse, var modeller i det fri, hvor betoningen blev lagt på samspillet mellem den nøgne, gyldne kvindeskikkelse og den blå, violette og grønne vegetation. Hilkier malede desuden et stort antal portrætter, deriblandt et dobbeltportræt af prinsesserne [[Margrethe 2.|Margrethe]] og [[Prinsesse Benedikte|Benedikte]].
 
Hilkier giftede sig i 1911 med maler Ulla Duvier, datter af glarmesterfabrikant [[August Duvier]]. Han blev begravet fra [[Frederiksberg Kirke]] og ligger begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].