Thorsager Kirke: Forskelle mellem versioner

Byens navn vidner om, at stedet sandsynligvis også havde en religiøs betydning før [[kristendom]]mens indførelse. Der er under kirkegulvet konstateret spor efter hvad der sandsynligvis har været en trækirke. Men iI [[vikingetid]]en kan man have betragtet den høje kirkebakke som et helligbjerg. Måske i [[900-tallet|900-]] eller [[1000-tallet]] opførtes en kirke på stedet. Fra denne bygning stammer måske den [[romansk stil|romanske]] [[døbefont]].

Thorsager Rundkirke er den yngste af de syv bevarede danske rundkirker. Den menes opført omkring år 1200 i [[romansk stil]] imed [[munkesten]]. [[Rundskib]]etRundskibet med central[[tårn]]et og [[kor (kirkedel)|koret]] med [[apsis]] er oprindelige. I rundhusetRundhuset, indv.der målindvendigt måler 12,6 meter, de er overhvælvet med små ribbeløse [[krydshvælvinger]],. står 4Fire svære søjler, opførte i teglsten, som bærer centraltårnet. SøjlerneDe har rigt profilerede sokler og trapezkapitæler. Via en indvendig vindeltrappe i rundhuset er der adgang til et stort lavloftet rum over hvælvingerne, hvor der findes flere skydehulslignende lysåbninger. I senmiddelalderen tilføjedes [[våbenhus]]et samt et tårn på vestsiden.

Alterbordet er opført i [[1952]] i munkesten med kors-relieffer. Alterprydelsen er et sen[[Gotikken|gotisk]] [[krucifiks]] fra [[1400-tallet]] og bærer indskriften: ”I mig skal I have fred”. Alterstagerne er fra [[1600-tallet]]. Kirkens [[bibel]] er udgivet af kong [[Christian VI]] i [[1740]]. Endelig er [[alterkalkAlterkalk]]en er fra [[1878]], disken fra [[1849]] og endelig er [[oblatæske]]n fra [[1965]]. Over alterbordet er der i korets østvindue indsat en [[glasmosaik]]rude fra [[1955]], udført af kunstneren [[Harald Borre]] med motivet ”Krist stod op af døde påskemorgenrøde”.

Thorsager Kirke er i type beslægtet med den sjællandske [[Bjernede Kirke]], der ligesom [[Horne Kirke (Faaborg-Midtfyn Kommune)|Horne Kirke]] på Fyn er bygget efter samme grundplan som en rundkirke i Schlamersdorf i [[Wagrien]]. Kirkens bygherre kendes ikke med sikkerhed. Kong [[Valdemar Sejr]] ejede i [[1231]] "Torsager med sit tilliggende, 100 mark guld". Men byggeriet kan også være på foranledningforanlediget af biskop [[Peder Vognsen]], der kendte til Bjernede og [[Pedersborg Kirke|Pedersborg]] rundkirker. Han voksede selv op på Pedersborg, som var opført af hans morfar, hærføreren [[Peder Torstensen]].

Kirken trængte efterhånden til en renovering, som blev gennemført i årene [[1877]]-[[1878|78]] ved bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther|Walther]]. På den tid hyldede man stadig princippet om, at restaureringer skulle bringe gamle bygninger tilbage til det oprindelige udseende uden hensyn til værdien af senere tiders tilføjelser. Walther gik hårdt til værks. I de gamle ydermure var munkestenene noget medtagede af århundreders hvidtekalk, sætningsrevner og forvitring. De blev hugget ud i 1-2 stens dybde og erstattet af moderne maskinstrøgne sten. Det morsomme kirketårn på vestsiden fik sin overdel fjernet, så dendet fik samme højde som koret. I det indre blev alle væggene pudset med glat cementpuds og bemalet med kalkdekorationer. Resultatet var måske nok en kirke, der mere lignede den oprindelige, men den hårde medfart berøvede kirken meget af dens autenticitet.

Denne restaurering omgjorde i høj grad Walthers ulykkerforandringer i dendet indre. Cementpuds og dekorationer blev banket ned, så de gamle munkesten igen var synlige. Væggene blev kalket hvide. EndeligKirken fik kirken nyt alterbord, ny [[prædikestol]], og nyt gulv. ogKirkebænkene kirkebænkeneblev kasseredeskasseret til fordel for løse kirkestole.

Den murede [[prædikestol]] fra forrige restaurering blev fjernet og erstattet af en flytbar prædikepult. [[Orgel]]et fra [[1909]] blev udskiftet og kirkerummet nykalket.