'''Harald Hen''' (ses også stavet '''Hén''') ('''Harald 3.''') (ca. [[1041]] – [[17. april]] [[1080]])–var søn af [[Svend Estridsen,]] og konge af Danmark [[1074]]-1080. I [[1069]] deltagerdeltog han i det sidste vikingetogt til [[England]], hvor man forsøgerforsøgte at udnytte englændernes utilfredshed med [[Vilhelm Erobreren]], der harhavde invaderet England fra [[Normandiet]] og kronet sig selv til konge. Men de danske [[viking]]er kankunne ikke hamle op med den normanniske rytterhær, og de rejserrejste hjem med uforrettet sag. Da Svend dørdøde, ervar der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved [[Isøre]] skalskulle stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattesopfattedes som mere fredelig, mens Knud vilville forsøge at tilbageerobre England. På mødet bliverblev Harald kåret til konge af Danmark.
== Regeringsperiode ==
Linje 36:
Harald brød sig ikke meget om disse gammeldags uskyldsprøvelser, så kongen afskaffede dem og gav derefter en bestemmelse om, at hvis den anklagede kunne selv og sammen med et vist antal hæderlige mænd turde lægge ed på, at han var uskyldig, så skylde hans uskyldighed være bevist. Men selv om Harald love forbød tvekamp og jernbyrd så vandt disse prøvelser snart frem og gjorde sig gældende igen, det var først endeligt under Valdemar Sejr i 1200-tallet, at de blev afskaffet.
Harald opretholderopretholdt det gode forhold til kirken og [[pave]]n, som hans fader harhavde udvirket. For eksempel skriverskrev paven flere breve, hvori han støtterstøttede Haralds kamp mod sine brødre. Harald viserviste sig også som "bondens mand", idet han ofte dømmerdømte til bøndernes fordel, når de ervar i konflikt med herremændene. De store skove, som ervar [[krongods]], gøresblev tilgængelige for alle mænd (almindinger). Harald dørdøde den [[17. april]] [[1080]] og begravesblev begravet i [[Dalby Kirke (Skåne)|Dalby Kirke]] i [[Skåne]]. Han efterladerefterlod sig ingen børn.
