|
I sin mest kendte bog ''An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations'' (fra [[1776]]) angreb han det [[England|engelske]] [[handel]]ssystem, som satte grænser for den frie handel, og som desuden stadig var dybt influeret af den [[merkantilisme|merkantilistiske]] ideologi, der påstod at store beholdninger af [[ædelmetal]]ler var den eneste sikring af statens rigdom. I ''[[The Wealth of Nations]]'' beskrev Smith [[arbejdsdeling]]en som et af de mest potente midler til at opnå øget effektivitet og dermed større generel velstand. Adam Smith argumenterede desuden for at de frie markedskræfter var selvregulerende, idet enhver, som handlede i strid med markedets interesser og ønsker, blev økonomisk straffet. Han var følgelig fortaler for et [[kapitalisme|kapitalistisk]] system med fri konkurrence, men med fokus på at adskille stat og erhverv, og på at forhindre skabelsen af [[monopol]]er og [[kartel]]ler.
Da [[Ælfric af Eynsham|Ælfric]], [[abbed]] i Eyndham, var aktiv omkring år [[1015]], skrev han, at velstand næsten undenuden undtagelse blev skabt, fordi de fattige stod op før daggry, pløjede marken og høstede avlingen. Deres arbejde måtte med rette æres af alle, der stod over dem i [[hierarki]]et. I århundreder fremholdt ortodoks økonomi, at det var de arbejdende klasser, der skabte samfundets velstand, som de rige så ødslede væk på [[luksus]]. Dette stod nærmest uimodsagt frem til [[1723]], da en læge i [[London]], [[Bernhard Mandeville]], udgav en [[traktat]] på vers, ''The Fable of the Bees'' (= [[Bier]]nes [[fabel]]), hvor han påstod, at det i virkeligheden var de rige, der gjorde nytte for sig, nemlig ved at holde de fattige beskæftiget. Teorien blev videreudviklet af Smith, som erkendte, at det var fristende at anse en [[godsejer]] som "''en samfundsplage, et [[monster]], en stor fisk, som fortærer alle de små''", men i praksis holdt den store fisk de små beskæftiget. Ifølge Smith blev den riges [[synd]]er takket være markedsøkonomien forvandlet til [[dyd]], for "trods sin medfødte egoisme, grådighed og stræben efter egen vinding", delte den rige frugterne med de fattige: "''En usynlig hånd leder dem til at fordele livsfornødenhederne omtrent, som de ville være blevet fordelt, hvis Jorden havde været opdelt helt ens mellem alle sine beboere, og uden at have ment det eller vidst det, ivaretager de samfundets interesser, og afstår således det, der behøves, for at arten skal forøges.''" Smith omforklarede de rige som helte, der fik æren for at understøtte alle samfundsklasser under sig: I et samfund, hvor de rige gives tilstrækkeligt rum til at handle, "''produceres der så store mængder af alt, at det dækker både de mægtiges...udskejelser, og håndværkerens og bondens behov''".<ref>Alain de Botton: ''Statusjag'' (s. 77-80), forlaget Damm, Oslo 2005, ISBN 82-04-10858-3</ref>
== Moralfilosofi ==
|
