Republik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat ekstern henvisning
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 1:
'''Republik''' (af latin: ''res pública'' = offentligt ting) er betegnelse for den styreform, der har en valgt [[præsident]] som [[statsoverhoved]]. Republikken opfattes normalt som en [[demokrati]]sk statsform, men der findes mange [[diktatur]]stater, der kalder sig republik eller [[folkerepublik]].
 
Præsidenten i en republik er den udøvende magts chef og statens repræsentant. Han har den øverste ledelse over krigsmagten, initiativ, benådningsret og magt til at besætte embeder. Hans stilling modsvarer således suverænens i et monarki, men han savner i modsats til en sådan absolut [[veto]] mod repræsentationens beslutninger, indehaver sin plads kun for en begrænset årrække (men kan ofte genvælges) og er over for repræsentationen ansvarlig for sine gerninger.
 
Republikken opfattes normalt som en [[demokrati]]sk statsform, idet præsidenten enten er udnævnt ved direkte folkelige valg eller ved repræsentanter for folket, men der findes mange [[diktatur]]stater, der kalder sig republik eller [[folkerepublik]].
 
== [[Den romerske republik]] ==
''Republik'' kommer af [[latin]], ''res publica''. Det betyder "offentlig sag" og var den almindelige betegnelse for [[Romerske republik|den romerske stat]] efter [[romerske konger|kongedømmet]]. I den romerske republik havde [[folkeforsamling]]en efter indviklede regler den formelle lovgivningsmagt. Men den egentlige magt tilhørte en embedsoverklasse, som [[consul|konsulerne]] og de øvrige embedsmænd valgtes fra. Efter deres embedsperiode blev de statholdere rundt om i det romerske rige og indgik i [[Det romerske Senat|senatet]]. For at forhindre embedsmændene i at tilrive sig kongemagt havde de embedsperioder på ét år.
 
Selv om den reelle magt efter [[Julius Cæsar]] var gået over til [[Romerske kejsere|kejseren]] med [[Augustus]] som den første, blev den gamle republikanske struktur officielt bibeholdt.