Theodor Lipps: Forskelle mellem versioner

21 bytes fjernet ,  for 8 år siden
oversat
m (Bot: Migrerer 10 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q61970)
(oversat)
'''Theodor Lipps''' ([[28. juli]] [[1851]] i Wallhalben – [[17. oktober]] [[1914]] i [[München]]) var en tysk [[filosof]] og [[psykolog]] i det sene 1800-tal; han var da en af hovedkræfterne inden for [[psykologisme]]n i Tyskland.
 
Lipps doktorerede (promovierte)promoverede i [[Leipzig]] hos [[Wilhelm Wundt]]. Efter en tid som lærer i [[Bonn]] (1877–90) og et professorat i [[Breslau]] (1890–94) blev han kaldet til universitetet i [[München]] (1894–1914), hvor han fulgte efter [[Carl Stumpf]] i lærestolen for systematisk filosofi.
 
Lipps virkede især inden for området psykologisk æstetik. Til hans betydeligste arbejder hører ''Grundtatsachen des Seelenlebens'', 1883 ("Grundlæggende kendsgerninger vedrørende sjælelivet") og ''Raumästhetik und geometrisch-optische Täuschungen'', 1897 ("Rumæstetik og geometrisk-optiske bedrag").
 
Sent i livet adopterede han ideer fra [[Husserl]]. Da nogle af hans studenter ikke brød sig om hans psykologisme, slog de sig sammen med nogle af Husserls studenter forog at dannedannede en gren af [[fænomenologi]]en: ''Essensernes fænomenologi''<ref>[[:en:Phenomenology of essences|Phenomenology of essences]]{{en sprog}} &nbsp; og &nbsp; [[:en:Munich phenomenology|Munich phenomenology]] {{de sprog}}.</ref>
 
De logiske love opfattede han som naturlove for vores tænkning og forbandt en viljens æstetik til kunstnerisk frembringelse med en teori om indføling (ty. Einfühlung <ref>Om "det tredje indfølingskoncept": [[:de:Einf%C3%BChlungstheorie#Das_3._Einf.C3.BChlungskonzept|Das 3. Einfühlungskonzept]] {{de sprog}} </ref> ). Han anså den analyserende psykologi som grundvidenskab for [[logik]], [[etik]] og [[æstetik]]<ref> Se afsnit om psykologisme i [[:de:Philosophie_des_19._Jahrhunderts#Psychologismus|Philosophie des 19. Jahrhunderts]] {{de sprog}} ("Filosofi i det 19. århundrede")</ref>.
 
[[Sigmund Freud]] var en stor beundrer af Theodor Lipps, som var en vigtig støtte for idéerneideerne om det [[Ubevidst#Det ubevidste|ubevidste]] og empatien.<ref>{{cite journal| last=Pigman| first= G.W.| url=http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=PubMed&list_uids=7628894&dopt=Abstract | title=Freud and the history of empathy| journal=The International journal of psycho-analysis| year= 1995| month=April| volume=76 (Pt 2)| pages=237-56}} ("Freud og historien om empati"</ref>
 
;Indføling, empati
I artiklenWikipedias artikel om [[empati]] anføres følgende omnævnes Theodor Lipps:
:Ordet ''empati'' stammer fra græsk og kommer af ''en'' – ind og ''[[patos]]'' – følelse. Det var den tyske filosof Theodor Lipps, der knæsatte indfølingen eller empatien som et nøglebegreb i forsøget på at forklare, hvordan vi er i stand til at leve os ind i hinandens følelsesliv. Ifølge Lipps er empatien en følelse, der opleves som om den ikke tilhører os selv, men i stedet hører til en person eller et objekt uden for os selv. På denne måde kan vi have den særegne oplevelse at have basale [[følelser]] som [[sorg]], [[glæde]] og [[vrede]], som pludselig hidrører fra en anden. Følelsen er stadig vores egen: vi registrerer den andens følelse og er derefter i stand til selv at indoptage og udtrykke den på en distinkt måde. Igennem evnen til empati kan man få adgang til andre menneskers følelsesliv, hvilket dog ikke er det samme som at føle som dem; men ikke desto mindre er det muligt at nå til en indsigt i, hvordan formen af deres følelser tager sig ud.
 
Anonym bruger