Aabenraabanen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q803139
Billeder af banegården, havnebanen og udvalgte tracébilleder med henvisning til Commons tilføjet. Oplysninger samlet i Strækningsdata. Tekst udbygget fra nye kilder. Se også tilføjet.
Linje 1:
[[Fil:Rødekro - Åbenrå railway.png|thumb|Kort over banen]]
[[Fil:Station Aabenraa1.jpeg|thumb|Aabenraas tidligere statsbanegård fra sporsiden]]
'''Aabenraabanen''' var en 6,7 km lang jernbane i [[Sønderjylland]] fra [[Rødekro]] til [[Aabenraa]]. Banen blev åbnet [[12. september]] [[1868]] som en sidebane til [[Vamdrup-Padborg banen|Vamdrup-Flensborg banen]]. Banen blev bygget af konsortiet [[Peto, Brassey and Betts]] på en koncession fra [[1. maj]] [[1862]], hvor denne bane samt sidebaner til [[Tønder]], Aabenraa og [[Haderslev]] skulle bygges og drives. Banen skulle finansieres af konsortiet, mens jord til banen blev stillet til fri rådighed. Efter krigen i [[1864]] blev banen og dens drift overtaget af Schleswigsche Eisenbahn Aktien-Gesellschaft, og i [[1883]] overgik driften til de preussiske statsbaner. Efter [[Genforeningen i 1920|Genforeningen]] blev banen overtaget af [[DSB]] [[17. juni]] [[1920]].
[[Fil:Station Aabenraa2.jpeg|thumb|Statsbanegården fra vejsiden, nu BaneGården Kunst & Kultur, Jernbanegade 2]]
'''Aabenraabanen''' ([[1868]]-[[1971]]) var en sidebane til [[Vamdrup-Padborg banen|Vamdrup-Flensborg jernbanen]] fra [[Rødekro]] til [[Aabenraa]].
 
Banen blev bygget af konsortiet [[Peto, Brassey and Betts]] på en koncession fra [[1. maj]] [[1862]], hvor denne bane samt sidebaner til [[Tønder]], Aabenraa og [[Haderslev]] skulle bygges og drives. Banen skulle finansieres af konsortiet, mens jord til banen blev stillet til fri rådighed.
 
Efter [[krigen i 1864]] blev banen og dens drift overtaget af Schleswigsche Eisenbahn Aktien-Gesellschaft, og i [[1883]] overgik driften til de preussiske statsbaner. Efter [[Genforeningen i 1920|Genforeningen]] blev banen overtaget af [[DSB]] [[17. juni]] [[1920]].
 
== Strækningsdata ==
* Åbnet: 12. september 1868
* Længde: 6,7 km
* [[Sporvidde]]: [[Normalspor|1.435 mm]]
* Skinnevægt: 32,4 km (daværende tysk norm)
* Maksimalt akseltryk: 22 t - i de sidste år med persontrafik kun 14 t pga. sporets tilstand
* Maksimal hastighed: 60 km/t
* Nedlagt: 23. maj 1971 - godstrafik til begyndelsen af [[1990'erne]]
 
== Standsningssteder ==
* [[Rødekro Station|Rødekro station]] (Rq), km 0,0) - forbindelse tilmed [[Vamdrup-Padborg banen]], fraog ([[1927 til ]]-[[1936 forbindelse med|36]]) "Klosterbanen" [[Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane|Rødekro-Løgumkloster-Bredebro]].
* Rise Trinbrættrinbræt (Rc, km 1,3).
* [[Aabenraa Statsbanegård]] statsbanegård (Åa, km 6,7) - lå ikke langt fra [[AabenraaAabenraas Amtsbanegård]]nedrevne amtsbanegård, hvor der med [[Aabenraa Amts Jernbaner]] var forbindelse tilmed [[Gråsten Station|Gråsten]] ([[1899]]-[[1926]]) og [[Hovslund Stationsby|Hovslund]]-[[Løgumkloster]] ([[1901]]-[[1926]]).
 
== Trafikken ==
Hovedparten af trafikken var lokale tog til/fra Rødekro. I perioden, hvor Klosterbanen var åben, var der visse gennemgående tog til [[Bredebro Station|Bredebro]].
 
Banen havde den største stigning på en dansk jernbanestrækning, først senere overgået af [[Storebæltsforbindelsen|Storebæltstunnelen]]. Derfor var det en af de DSB-strækninger, hvor dampdriften fortsatte længst.
Persontrafikken blev nedlagt den [[23. maj]] [[1971]] sammen med driften på en lang række andre baner. Derefter var der kun godstrafik, som blev indstillet i begyndelsen af 1990'erne <ref>[http://www.museum-sonderjylland.dk/siderne/museerne/isl-lokalhistorie/06c9-Jernbanegade-2.html Museum Sønderjylland – med billede af den fredede Aabenraa Statsbanegård]</ref>.
 
Efter godstrafikkens ophør kørte der stadig et juletog med damplokomotiv indtil [[2003]]. [[Aabenraa Veteranbane]], der flyttede til Aabenraa fra [[Tønder]] i [[1999]], kørte også veterantog om sommeren indtil [[2004]], hvorefter strækningen blev lukket og ikke længere vedligeholdt. Siden sommeren [[2006]] har denne forening udlejet skinnecykler til kørsel mellem Aabenraa banegård og Rise.
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== Strækninger hvor banetracéet er bevaret ==
== Eksterne kilder og henvisninger ==
Skinnerne ligger stadig på hele strækningen, men mellem Rødekro og Rise er de stærkt tilgroede.
<gallery>
Fil:Aabenraabanen04StiKløvermarken.JPG|Det tilgroede spor nær Rødekro Station med kørestrømsmasten i baggrunden
Fil:Aabenraabanen12Rise.JPG|Rasteplads ved Rise, hvor skinnecyklerne vender
Fil:Aabenraabanen14Ulvekule.JPG|Overskæring og rasteplads ved Ulvekule
Fil:Aabenraabanen18Toften.jpg|Banen krydser Toften i Aabenraa
Fil:Aabenraabanen19Banegården.jpg|Banegårdsterrænet i Aabenraa
</gallery>
 
== Aabenraa Havnebane ==
Den ca. 1 km lange havnebane blev åbnet 12. juni [[1889]]. Skinnerne ligger der stadig mellem Jernbanegade og Reberbanen.
<gallery>
Fil:Aabenraabanen21Jernbanegade.jpg|Havnebanen krydser Jernbanegade
Fil:Aabenraabanen22Nørreport.jpg|Havnebanen krydser Nørreport
Fil:Aabenraabanen23Reberbanen.jpg|Havnebanens bevarede skinner slutter ved Reberbanen
</gallery>
{{Commonscat|Aabenraabanen}}
 
== Eksterne kilder og /henvisninger ==
* Niels Jensen: ''Sønderjyske jernbaner'', s. 17-19.
* [http://www.museum-sonderjylland.dk/siderne/museerne/isl-lokalhistorie/06c9-Jernbanegade-2.html Museum Sønderjylland]
* [http://www.veteranbane.dk/docs/skinnecykelregler2013_dk.pdf Aabenraa Veteranbane, s. 1-2]
* [[:de:Bahnstrecke_R%C3%B8dekro%E2%80%93Aabenraa|Tysk Wikipedia: Bahnstrecke Rødekro-Aabenraa]] {{de sprog}}
 
== NoterSe også ==
* [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]]
* [[Danske jernbaner]]
 
{{DEFAULTSORT:Åbenråbanen}}