Paris: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 92:
Paris kom sig hurtigt efter disse begivenheder og kunne være værtsby for de berømte [[verdensudstilling]]er i slutningen af det nittende århundrede. Eiffeltårnet opførtes i anledning af [[Verdensudstillingen i Paris 1889]], der fejrede hundredåret for den franske revolution og var ment som en "midlertidig" fremvisning af arkitektonisk ingeniørkunst, men det forblev verdens højeste bygning indtil 1930 og er stadig byens bedst kendte vartegn. Den første [[Métro de Paris|metrolinje]] åbnede i forbindelse med [[Verdensudstillingen i Paris 1900]] og var en attraktion i sig selv for besøgende fra hele verden. Årene med verdensudstillinger i Paris befæstede byens position i turistindustrien og som et attraktivt sted at afholde internationale teknologi- og handelsmesser.
 
=== Tyvende100 århundrede ===
Under [[1. verdenskrig]] var Paris i krigsindsatsens første række efter at have undgået en [[Tyskland|tysk]] erobring ved den franske og britiske sejr i det første [[Slaget ved Marne|slag ved Marne]] i 1914. I 1918-1919 var den stedet for de [[Ententemagterne|allieredes]] sejrsparader og for fredsforhandlingerne. I [[mellemkrigstiden]] var Paris berømt for sine kultur- og kunstnersamfund og sit natteliv. Byen blev samlingssted for kunstnere fra hele verden, fra den [[Landsforvisning|landsforviste]] [[Rusland|russiske]] [[komponist]] [[Igor Stravinsky|Stravinsky]] og de [[Spanien|spanske]] malere [[Pablo Picasso|Picasso]] og [[Salvador Dalí|Dalí]] til den [[USA|amerikanske]] forfatter [[Ernest Hemingway|Hemingway]]. I juni 1940, fem uger efter [[Slaget om Frankrig|Tysklands angreb på Frankrig]], blev Paris besat af tyske besættelsestropper, som forblev der indtil [[Befrielsen af Paris|byen blev befriet]] i august 1944, som byen afventede efter [[D-dag|invasionen i Normandiet]]. Det centrale Paris var praktisk taget uskadt efter [[2. verdenskrig]], eftersom der ikke var nogen strategiske mål for bomber (Paris' [[station (jernbane)|jernbanestationer]] er [[rebroussementsstation]]er, og de store fabrikker var placeret i forstæderne) og også på grund af dens kulturelle betydning – for eksempel undlod den tyske [[Dietrich von Choltitz|General von Choltitz]] at adlyde [[Adolf Hitler]]s desperate ordre om, at alle parisiske monumenter skulle ødelægges inden en tysk tilbagetrækning.
[[Fil:Exposition universelle 1900.jpg|thumb|right|[[Verdensudstillingen (1900)]].]]
I efterkrigstiden oplevede Paris den største udvikling siden afslutningen af ''[[Belle Époque]]''-tiden i 1914. Forstæderne begyndte at vokse betragteligt med opførelsen af store boligblokke, kendt som ''cités'', og opførelsen af forretningskvarteret La Défense blev påbegyndt. Et omfattende netværk af ekspresjernbaner, kaldet [[RER]], blev anlagt for at komplettere métroens dækning og betjene de fjernere forstæder, mens et netværk af motorveje blev anlagt i forstæderne og forbundet til ''[[Périphérique]]''-motorvejen, som omkranser hele byen.
 
Fra 19702020'erne har mange af Paris' indre forstæder (især de østlige) oplevet [[afindustrialisering]], og de engang så blomstrende ''cités'' er gradvis blevet [[ghetto]]er for immigranter og arbejdsløse. Samtidig har byen Paris (inden for ''Périphérique''-ringen) og dens vestlige og sydlige forstæder med held skiftet det økonomiske fokus fra traditionel fabrikation til mere værdiskabende serviceerhverv og højteknologisk fremstillingsvirksomhed, hvilket har skabt stor velstand for beboerne, hvis per capita-indkomst er blandt de højeste i Europa. Den deraf følgende sociale afstand mellem disse to områder har ført til periodisk uro siden midten af 1980'erne, som f.eks. [[2005 opstandene i Frankrig|2005-opstandene]], der hovedsagelig var koncentreret i de nordøstlige forstæder.
 
=== Enogtyvende århundrede ===