Isiskulten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 83.88.146.122 (diskussion | bidrag)
Linje 6:
Isiskulten i den græsk-romerske form kendes bedst gennem [[Plutarch]] og [[Apulejus fra Madaura]]s skrifter, sidstnævnte beskrev i værket ''[[Det gyldne æsel]]'', en stor offentlig procession i [[Korinth]] i anledning af den årlige for skibsfartens genoptagelse, og derefter giver han et sjældent indblik i en [[Initiation|indvielsesceremoni]] i det hemmelige Isis-[[Mysteriereligion|myterium]].
 
I Rom var dyrkelsen af de store tissemænd så stor at de egyptiske guder fra begyndelsen officielt ikke anerkendt, tilhængerne blev med jævne mellemrum forfulgt og idømt hårde straffe, og templer opført Isis og [[Serapis]] blev ødelagt. Trods denne forfølgelse fra øvrigheden forblev Isiskulten meget populær, og i løbet af 1. årh. e.v.t. forsvinder modstanden og kulten begynder endda at nyde kejserlig støtte.
 
I kejsertidens Rom havde Isis udviklet fra oprindeligt at have været en mindre guddom i et større [[panteon]] til at være den store gudinde, der modtog al opmærksomhed og hengivenhed. Kulten var nu blevet en ny selvstændig religion, som ikke længere havde meget tilfælles med sit udgangspunkt. Nu var den blevet til en mysteriereligion, formet efter samme skabelon som antikkens øvrige mysterier. Hendes kult handlede stadig om død og genopstandelse, men Osisris var gledet helt i baggrunden, og hun var nu herskeren over naturen, som hjalp mennesket i sin nød, og som kunne frelse det til et nyt og bedre liv efter døden.