Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
Rettelse
Vestas blev grundlagt af [[Peder Hansen]] i 1945 under navnet '''VEstjysk-STålteknik A/S''', hvis navn blev forkortet til Vestas. Dengang fremstillede virksomheden [[hårde hvidevarer]], og begyndte at producere landbrugsudstyr.
 
Under den anden [[oliekrise]] i 1970'erne begyndte Vestas at undersøge vindmøllens potentiale som en alternativ, ren energikilde. I 1979 leverede Vestas de første vindmøller (i 1979-80 havde man ordrer på i alt 36 møller<ref>Bogen "Vinderen" fra 2009 af Ole Sønnichsen, s 27</ref>) . Branchen oplevede et regulært boom i begyndelsen af 1980'erne, men i 1986 blev Vestas tvunget til at gå i [[betalingsstandsning]], fordi markedet i [[USA]] kollapsede. Det skyldtes ændringen af en særlig skattelovgivning, der ellers havde sikret fordelagtige forhold for etablering af vindmøller. Vestas har siden da udviklet sig fra en [[pioner]] i branchen med en medarbejderstab på omkring 60 personer i 1987 til en global, højteknologisk og markedsførende virksomhed, der beskæftiger mere end 17.000 medarbejdere.<ref>[http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/kort-om-vestas.aspx Kort om Vestas], Vestas, 13-07-2013</ref><ref>[http://www.vestas.com/da/om-vestas/profil/medarbejdere.aspx Medarbejdere], Vetas, 26-08-2013</ref>
 
I 1997 gik Vestas på [[børsen]] for at få tilført [[kapital]] til den fremtidige vækst og udvikling. Det resulterede i, at Vestas blev opkøbt af et hollandsk [[konsortium]] med storbanken [[ABN AMRO]] i spidsen. To år senere udvidedes [[aktie]]kapitalen yderligere. I 2001 takkede Johannes Poulsen af efter næsten femten år som administrerende direktør, og blev erstattet af den hidtidige økonomidirektør [[Svend Sigaard]]. Sigaard præsiderede frem til 2005. I disse år blev der ikke blot strammet op i organisationen, men der indledtes også en ny fase i selskabets historie. De første [[offshore]] vindmøller blev leveret i 2002 til [[Horns Rev Havmøllepark|Horns Rev]], men måtte tages ned igen på grund af fejl i [[transformator]]erne. Det illustrerede sårbarheden i forsyningskæden og gav anledning til at øge selvforsyningsgraden i de følgende år. I 2004 blev Vestas [[Fusion (jura)|fusioneret]] med en anden dansk vindmølleproducent, [[NEG Micon|NEG Micon A/S]]. Samme år overtog [[Siemens Wind Power|Siemens]] den danske vindmølleproducent [[Bonus Energy]] i [[Brande]]. Globale energigiganter som Siemens og [[General Electric]] gik for fuld kraft ind i [[vindmølleindustrien]] og indledte konsolideringsbølgen. Samarbejdsvanskeligheder mellem Vestas og Micon førte til et ledelsesskifte, og den [[1. maj]] [[2005]] tiltrådte [[Ditlev Engel]] som administrerende direktør i virksomheden.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vestas/ VESTAS - Danmarks historie], Danmarkshistorien.dk/</ref>
Vestas' historie strækker sig tilbage til [[1898]], da [[Hans Søren Hansen|H.S. Hansen]] (1876-1953) etablerer sin første [[smed]]evirksomhed i byen [[Lem (by)|Lem]] i [[Vestjylland]]. Han får succes på grund af hans store idé-rigdom og virker inspirerende på mange af hans smedesvende, som senere etablerer deres egne foretagender, det bevirker at Lem efterhånden udvikler sig til et kraftcenter for smedehåndværket. I [[1928]] etablerede han sammen med sønnen [[Peder Hansen]] (1906-1992) firmaet '''Dansk Staalvindue Industri''', som fremstillede stålvinduesrammer til industribygninger. På grund af materialemangel lå virksomheden stille under [[2. verdenskrig]], men sammen med ni kolleger omdannede Peder Hansen i [[1945]] familiefirmaet til et [[aktieselskab]] under navnet '''VEstjysk-STålteknik A/S''', der efterfølgende blev forkortet til '''Vestas'''.<ref>[http://virk-info.dk/Virk-V/Vestas/Vestas.htm Vestas A/S - Vestjysk Stålteknik A/S] – http://virk-info.dk/</ref> I [[1956]] startede Vestas en produktion af [[Intercooler|ladeluftskølere]] til [[Burmeister & Wain]]s skibsværft. Allerede i [[1959]] købte Peder Hansen de øvrige [[Aktie|aktionærer]] ud og blev eneejer. I løbet af 1950'erne og 1960'erne ekspanderede Vestas stærkt. Virksomheden udnyttede landbrugets [[mekanisering]] og en stærk international [[industrialisering]] og [[vækst]] til at udvikle en række metalprodukter til både det danske og internationale marked, specielt landbrugsvogne og [[Hydraulik|hydrauliske]] kraner til lastbiler. I 1960'erne rundede virksomheden 120 ansatte.
 
[[Oliekrise]]n i 1970'erne gav nye ideer, og man kastede blikket på alternativ energi i form af [[vindmølle]]r. Den første mølle fra fabrikken kom på markedet i 1979. I 1979-80 havde Vestas ordrer på i alt 36 vindmøller.<ref>'Vinderen', af [[Ole Sønnichsen]], 2009</ref> Fremtiden tegnede lyst, da man kom ind på markedet i blandt andet [[USA]], men i oktober [[1986]] måtte Vestas gå i [[betalingsstandsning]], da de særlige skattelove der gjorde det attraktivt at bygge vindmøller i [[Californien]] bortfaldt og det trak tæppet væk under Vestas. Kreditorerne havde over 100 mio. kr. tilgode og familien Hansen blev koblet ud af Vestas. Store dele af produktionen frasælges og '''Vestas Wind Systems A/S''' dannes med [[Johannes Poulsen (Direktør)|Johannes Poulsen]] som adm. direktør. Johannes Poulsen og ca. 60 ansatte begyndte et nyt kapitel i historien om Vestas, som nu kun vil beskæftige sig med [[vindenergi]].
 
I 1989 blev de sidste af 100 møller i Vestas' hidtil største møllepark i Danmark sat i drift. Møllerne var serieproducerede og havde pitch-regulering og [[mikroprocessor]], hvilket var gennemgående i flere år fremover. Virksomheden havde for alvor vind i sejlene og havde blandt andet i 1991 en omsætningsfremgang på 35% – samme år som mølle nummer 1.000 fra Vestas blev opstillet på dansk grund. Der var også fremgang på en række udenlandske markeder som [[Tyskland]] og [[Storbritannien]], og der blev etableret samarbejde med virksomheder i bl.a. [[Spanien]]. Samarbejdet i Spanien kastede i år 2000 den hidtil største enkeltordre af sig, da der skulle bygges 1.800 møller til et spansk energiselskab, og i maj måned samme år stod det nye fabriksanlæg i [[Nakskov]] færdig og bestod af i alt 22.000 kvadratmeter til produktion af 32 og 39 meter lange vinger til MW-møller.
15.762

redigeringer